Handelsmanden har huset fyldt med lopper

At være handelsmand er en livsstil. Peter Skærlund står ofte op tidligt søndag morgen for at rydde et dødsbo. Han var en af de første, der så guld i gamle sager og har haft butik i Langelandsgade i Aarhus i mange år, før han rykkede til ejendommen i Terp mellem Skejby og Lystrup. Torsdag fejrer han her sit 20-års jubilæm med åbent hus. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Handelsmanden har huset fyldt med lopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Skrælund har talent for at sælge. Der kan han mod alle odds fejre 20-års jubilæum i en branche med både guld og gammelt ragelse.

»Det kan man sgu da ikke leve af!«

Venner og familie pakkede ikke deres skepsis ind i venlige ord, da Peter Skærlund for 20 år siden sagde sit gode job op og meddelte, at han ville leve af at handle med alt det, andre smider ud.

»Jeg har altid handlet. Da jeg var dreng, solgte jeg saftevand, cirkusbilletter og strandsand til fuglebure,« husker handelsmanden, der gik ud af skolen efter 8. klasse.

»Jeg blev udlært som automekaniker, men jeg tog mest lærepladsen for at komme væk fra skolen.«

Svendebrevet blev gemt væk, og Peter Skærlund fik i stedet job i Fredericia og senere hos Skantræk i Lystrup. Det kriblede dog konstant i fingrene for at handle.

»I min fritid købte jeg restpartier op. Jeg tog på marked og fik også en stand på Det blå Marked i Låsby,« fortæller Peter Skærlund, der efter 10 år på Skantræk meddelte sin værkfører, at deres veje måtte skilles efter en uoverensstemmelse.

Svær start

Knap så kålhøgen var den unge handelsmand, da han skulle hjem og fortælle forældrene, at han havde sagt sit job op. Han kunne ikke få ordet arbejdsløs over sine læber og fortalte i stedet, at han havde taget et par fridage. Efter en uges tid lugtede hans mor lunten, og han blev inviteret hjem på en bøf.

»Jeg var godt klar over, at det ikke handlede om en bøf. Der var en trykket stemning.«

Men selv om faderen syrligt bemærkede, at det var flot at sige sit faste job op, når der var 300.000 arbejdsløse, og blev mundlam, da ungersvenden meddelte, at han havde tænkt sig at købe dødsboer op, var det alligevel ham, der hjalp handelsmanden i gang.

»Jeg meldte mig til et iværksætterkursus, og det var guld værd. Da jeg var færdig med det, ringede min far og sagde: Nu får du én chance. Jeg vil betale de 32.000 kroner i nøglepenge, som det koster at få den butik, du gerne vil have i Langelandsgade.«

Selv om faderen skød penge i butikken, gik starten trægt. Peter Skærlund kom ganske vist både i fjernsynet og på forsiden af aviserne, fordi han havde åbnet en af de første private genbrugsforretninger, men han kunne ikke skelne en PH-lampe fra en billig lysekrone, og navnet Wegner sagde ham ikke noget.

»Jeg betalte dyre lærepenge. Jeg anede ingenting og solgte alt for billigt.«

I det allerførste dødsbo han købte, var der blandt rodet en gammel bordlampe, som hans mor overtalte ham til at sætte til side.

»Den kom ud i fyrrummet og stod der i lang tid. En dag havde jeg en ven til at passe butikken, og da jeg kom tilbage havde han solgt »den gamle åndssvage lampe« for 100 kroner,« fortæller handelsmanden, der efter tre år fik sidste del af historien, da køberen til en af Peter Skærlunds bekendte fortalte, at ham idioten i Langelandsgade havde solgt en PH-lampe, der kostede 15.-18.000 kroner, for en hund.

Øvelse gør mester

I dag løber man kun sjældent om hjørner med Peter Skærlund. Han har ryddet et par tusinde dødsboer, og butikken i Langelandsgade er skiftet ud med en ejendom i Terp mellem Skejby og Lystrup, hvor han handler med alt fra Mercedes årgang '67 til sølvskeer og nips.

»Alt kan sælges, bare prisen er rigtig,« siger handelsmanden, der holder loppemarked hver torsdag eftermiddag. Resten af ugen sætter han ting på auktion eller handler med professionelle opkøbere på jagt efter designermøbler eller gode brugsting.

»Da jeg startede, var man helt vild med afsyrede karlekammerskabe, købmandsdiske og Madam Blå. Var der et dødsbo med teaktræ og palisandermøbler, stønnede man ved om, at man skulle slæbe det ud. I dag ville man stå og savle over det,« sukker Peter Skærlund ved tanken om alt det guld, der blev smidt på gaden.

Hans hjem er fyldt med smukke ting, som han har fisket ud af dødsboer eller købt på loppemarkeder. På væggene hænger smørrebrødssedler fra Oscar Davidsen, billeder af kong Christian X og plakater fra Cirkus Schumann.

»Min mor siger, at jeg bor som en gammel dame på 90,« smiler han.

Selv om han sælger det meste, er der ting, han nødig skiller sig af med.

»Jeg samler på Techno-biler,« fortæller han, mens han viser et par pragteksemplarer af folkevognsrugbrød i ministørrelse.

Legetøj har været et af de bedste fund, han har gjort.

Engang var jeg på besøg på Trøjborg, hvor en dame holdt et privat loppemarked, fordi hun skulle flytte. Der købte jeg en dukke, som hun forlangte 100 kroner for. Så vil jeg også have tøj og seng med, sagde jeg. Det fik jeg og satte dukken på auktion. En dag kom der en check på 11.800 kroner fra auktionsfirmaet. Jeg hævede den ikke, for jeg mente, at det var en fejl," erindrer Peter Skærlund, der dog blev overbevist, da han mødte op i firmaet mandag morgen og blev mødt af et tillykke med salget.

Altid på jagt

At være handelsmand er en livsstil, og Peter Skærlund står ofte op tidlig søndag morgen for at rydde et dødsbo.

»Så kan man gå i fred og ro. Jeg har verdens bedste job, hvor jeg selv kan tilrettelægge dagene,« siger manden, der lægger vægt på at behandle alle dødsboer med respekt og nænsomhed. I hvert fald når de pårørende er til stede.

»Selv om jeg kan se, at meget kun er til at smide ud, er det vigtigt at sige det på en ordentlig måde,« siger Peter Skærlund.

Når handelsmanden en sjælden gang tager fri, går turen til Nyhavn, hvor han kan få flere dage til at gå med at sidde og se folk gå forbi.

»Der kender jeg ikke nogen. Det kan jeg godt lide, for her i Aarhus er der altid nogen, der spørger, om jeg kan huske dem, fordi de har købt et eller andet af mig. Jeg svarer altid ja,« siger handelsmanden med et skævt smil.

Han glæder sig over, at handelstalentet er gået i arv til den 15-årige søn Jacob, og at han kan få hjælp til regnskaberne af sin ekskones datter Sofia.

»Jeg er ordblind og har aldrig været god til det med computere.«

Derimod er han god til at handle, og derfor vil gårdspladsen givetvis være fyldt med både købere og sælgere, når han fejrer jubilæet ved at holde åbent hus og tænde op i grillen torsdag 14. august klokken 13-18.
Han har solgt ting og sager, siden han var dreng. For 20 år siden sagde Peter Skærlund sit gode job op og blev handelsmand på fuld tid. Foto: Axel Schütt
Han har solgt ting og sager, siden han var dreng. For 20 år siden sagde Peter Skærlund sit gode job op og blev handelsmand på fuld tid. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Handelsmanden har huset fyldt med lopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce