Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hjem til Mårbacka

Nanna Drejer

Hjem til Mårbacka

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Gården hedder Mårbacka, og her har boet godtfolk i gamle dage." Således skriver den svenske forfatter og Nobelpristager Selma Lagerlöf i læsebogen Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige om sit elskede barndomshjem. Mårbacka er et af de mest kendte og besøgte forfatterhjem i Norden. Her så Selma Lagerlöf dagens lys den 20. november 1858. Ved hendes fødsel blev det bl.a. spået, at den lille pige ikke ville komme til at sætte en drejlsvæv op. Javist, men til gengæld blev Selma Lagerlöf en af verdenslitteraturens største vævere.

I romanen Anna Svärd lader Selma Lagerlöf Charlotte Löwensköld sige: "Men på den anden side er det sagtens også kun få, ja, meget få af os, der bliver i forårsblomsternes land. Vi bliver ført bort til noget større og mægtigere." Selma Lagerlöf kom fra forårsblomsternes land, og hun blev ført bort til noget større og mægtigere. Selma Lagerlöf blev en verdensberømt forfatter.

Mårbacka ligger på gammel udtørret og senere opdyrket søbund på den østlige side af den lange sø Fryken i hjertet af Värmland. Den gamle sæterhytte stod opført i tingbogen fra 1609. En af sønnerne i slægtslinjen blev præst, og så kom Mårbacka til at være en præstegård, omend den forblev i privat eje. Nu blev traditionen, at Mårbacka gik i arv fra præstekone til præstedatter, og præstedatteren fra Mårbacka skulle gifte sig med en præst, som kunne tage gården i arv. Herom skriver Selma Lagerlöf i romanen Liljecronas hjem, der er forfatterskabets slægtskrønike: "Hendes mand var nu den tredje præst i rækken, som boede der. Han havde båret sig ad ligesom forgængeren: giftet sig med præstedatteren og taget gården i arv." Denne tradition blev videreført lige til præstedatteren, Selma Lagerlöfs farmoder, i 1806 giftede sig med regimentsskriver Daniel Lagerlöf. Derved brød farmoderen traditionen, og Lagerlöfnavnet blev nu uløseligt forbundet med Mårbacka. Mårbacka forblev i slægtens eje lige til 1888, da gården gik konkurs og måtte sælges. At faderen kuldsejlede med Mårbacka blev et stort traume for Selma Lagerlöf. Selma Lagerlöf uddannede sig til lærerinde i 1885 og virkede indtil 1895 ved Flickskolan i Landskrona. Skønt uddannet lærerinde blev det forfattergerningen, der optog og fyldte hendes liv. Selma Lagerlöf debuterede i 1891 med den bemærkelsesværdige roman Gösta Berlings saga. Siden fulgte en perlerække af fortællinger, romaner og legender.

Det var medens Selma Lagerlöf var ung lærerinde i Landskrona, at Mårbacka gled ud af slægtens eje. Selma Lagerlöf løftede sine hænder til himlen og ville fra nu af hige og tragte efter at vinde fædrene gård tilbage. Takket være sit forfatterskab lykkedes det hende at tilbagekøbe hovedbygningen Mårbacka og haven i 1907, samme år som hun var blevet æresdoktor ved universitetet i Uppsala.

Blandt Selma Lagerlöfs værker kan nævnes romanerne Jerusalem, Kejseren af Portugallien, Køresvenden, Hr. Arnes penge og En herregårdshistorie. Foruden romaner skrev Selma Lagerlöf også de smukke Kristuslegender og Legenden om juleroserne. For sit righoldige forfatterskab fik Selma Lagerlöf Nobelprisen i litteratur i 1909 som den første kvinde i verden, og i 1914 blev hun indvalgt i Svanska Akademien.

Det er 110 år siden, det lykkedes Selma Lagerlöf at generhverve Mårbacka. Med Nobelprisen i 1909 købte hun omliggende jordtillæg og avlsbygninger, og kunne nu nedsætte sig på Mårbacka som godsejer, forfatter og Nobelprismodtager. I 1921-1923 lod Selma Lagerlöf Mårbacka gennemrenovere til den statelige bygning vi kan se i dag.

Selma Lagerlöf døde på Mårbacka den 16. marts 1940, 81 år gammel som den sidste kvinde på Mårbackas spindeside. Selma Lagerlöf blev stedt til hvile i familiegravstedet på Östra Ämterviks Kirkegård, hvorfra der er en betagende udsigt over den lange sø Fryken. I 1942 blev Mårbacka åbnet for publikum - helt i Selma Lagerlöfs testamentariske ånd - og siden da er mere end 4 millioner gæster gået igennem Mårbackas stuer. Er der blandt læserne nogle, som endnu ikke har bestemt, hvor ferien går hen, kan jeg kun anbefale en tur til det skønne Värmland med et besøg på Mårbacka. Her mærker de besøgende det litterære vingesus, og Selma Lagerlöf lever videre i sit righoldige forfatterskab, skønt hun selv er forsvundet.

Kejserens nye klæder