Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Landstævnet var en tiltrængt aseksuel enklave

Angela Brink

Landstævnet var en tiltrængt aseksuel enklave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi lever i en tid, hvor de fleste billeder, vi får smækket i synet, er seksualiserede eller har et kommercielt sigte. Derfor er det en befrielse at se flere tusinde gymnaster og frivillige mødes om kropslig udfoldelse på DGI-Landsstævnet.

Hvor stor begejstring atletik, ishockey, håndbold og fodbold end kan fremkalde hjemme hos os, så må vi erkende, at det alt sammen er sportsgrene, der efterhånden er stærkt kommercialiserede. De olympiske Lege er ikke i sig selv kommercielle. Men så alligevel er de: Efter OL i Rio er hele Danmarks svømme-darling og overraskende guldvinder i 50 meter fri Pernille Blume at finde i reklamer for diverse produkter. Det gælder også løbestjernen Sara Slott Petersen, der som den første danske kvinde nogensinde hjemtog en OL-medalje i løb, da hun vandt sølv på 400 meter hæk.

Deres sportslige succeser gjorde dem med et til endnu mere interessante reklamesøjler, end de var før. Indenfor andre discipliner, hvor Danmark hjemtog medaljer ved seneste OL, er det allerede almindeligt, at holdene eller de individuelle sportsudøvere har sponsorater i løbet af de fire år, der går mellem Legene. Lige hvad angår Pernille Blume, har megen af omtalen af hende, og de reklamer, hun har medvirket i, cirklet omkring hendes tiltrækningskraft. Det er helt i orden, at hun er en smuk, ung kvinde. Men alligevel er det lidt ærgerligt, at det ikke er muligt alene at sælge atleternes nærmest overmenneskelige præstationer.

I den forbindelse er det en befrielse at betragte DGI-landsstævnet, der afholdes hvert fjerde år og som netop er løbet af stablen i Aalborg. Man er dårligt seende, hvis man ikke bemærker, at gymnasterne ikke ligefrem bliver grimmere af at dyrke motion. Men det, der skinner mest igennem, er ikke benhård konkurrence eller erotiske undertoner. Det, der springer en i øjnene er, hvor glade gymnasterne er over at bruge kroppen - og det på en måde, der hverken er seksuel eller handler om at sælge beskueren noget. Det er desværre et sjældent skue i dag. Den glæde, man kan få, når man dyrker gymnastik på hold, kan sammenlignes med den glæde, man kan føle, når man synger i kor: Man forsvinder ikke i mængden, selvom man synger sammen med en masse andre. Tværtimod synes ens stemme at blive større og sammen skaber man en stor stemme, som kan mere, end hvis man bare stod og brummede alene.

Samme effekt kan man opleve med holdgymnastik - vel er det herligt at vise et vildt flot spring, men det allersjoveste er faktisk, at man laver gymnastik sammen. Man er en stor, stærk krop, der kan meget mere, når man er sammen om en opvisning. Ligesom med korsang, så kan man sagtens få stor glæde af at mødes for eksempel en gang om ugen. Men det er også sjovt at vise andre, hvad man kan. Der var ventet over 60.000 tilskuere til landsstævnets 25.127 aktive deltagere. Af deltagerne var 47 procent under 25 år. Det tal var på 44 procent ved sidste landsstævne i 2013. Noget tyder dermed på, at de unge ikke alene er til det glatte, langlemmede, sexpumpede og kommercielle på deres smartphones, men også gerne vil mødes om legemsudøvelse og leg - også selv når regnen står ned i stride strømme som under weekendens begivenheder i Aalborg.

Hvis ikke det høje antal deltagere overbeviser en om gymnastikkens og idrættens tiltrækningskraft, så måske det kan gøre indtryk, at der var hele 5.000 frivillige. Faktisk skulle der "kun" have været 4.500 frivillige. Men da der under Landsstævnet opstod ekstraopgaver, blev 500 ekstra frivillige fundet. Hvilke andre steder i samfundet ser vi i dag, at det er muligt på den måde at få folk til at troppe op uden at få en krone for det? Det er virkelig en bedrift og et bevis på, at det aseksuelle og ikke-kommercielle har en langt større betydning ude i Danmark, end man skulle tro. I hvert fald, hvis man alene baserede sin vurdering på, hvilke former for kropsudøvelse, der får omtale i aviser, radio og tv.