Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skal man grine eller græde?


Skal man grine eller græde?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Fagkonsulent i SKAT's kundecenter, Ribe Allan Christensen
Billede
Debat Danmark. 

"Er du stolt over at arbejde i SKAT?", blev jeg spurgt for ikke så længe siden. Og jeg måtte da lige vende spørgsmålet et par gange, inden jeg svarede, for ind i mellem kan jeg da godt føle mig lidt ramt på stoltheden efter de skandaler, den mistillid og den mediestorm, der har været omkring SKAT. Selvom jeg ikke har beskæftiget mig med de skandaleramte opgaver, er jeg jo en del af en organisation, der er plettet - og det er jeg da ikke stolt af.

Som medarbejder i SKAT er man efterhånden vant til at få en del bemærkninger i kølvandet på mediestormen:

I en mail til SKAT:                     

"Jeg kan ikke få dannet resultatet af min selvangivelse med det samme i tastselv, men får oplyst, at jeg skal tage kontakt til jer - Det skyldes vel en af jeres evindeligt mange systemfejl.....".

I en telefoniske henvendelse til Skat indledes samtalen af borgeren med:                         

"Du kan sikkert ikke hjælpe mig - i har jo ikke styr på en skid i SKAT.....".

Ved en 50 års fødselsdag.     

En af de andre gæster læner sig lidt hen over bordet og hvæser: "nå så du er ansat ved SKAT, så kan du måske give mig forklaringen på, hvad der skete med de 12,3 mia. kr."

I radioen - Dagens top 3 over hvad man kan få for 12,3 mia kr.

  1. pladsen: 4.920.000 danskere kan komme til Rolling Stones-koncert på de bedste pladser til en pris af 2.500 kr./stk. 

Reaktionerne på mediestormen mod SKAT har ikke lagt sig endnu. Ovenstående 4 eksempler er produktet af min og en enkelt kollegas 2 minutters brainstorm over oplevelser inden for den seneste måned, der relaterer sig til "skandalerne i SKAT".

Som medarbejder i SKAT kan det være svært at fortælle om, hvordan det er at stå midt i mediestormen uden at komme til at fremstå ynkelig. Efterhånden som jeg var kommet godt i gang med denne kronik, stod det i hvert fald mere og mere klart for mig, hvor ynkeligt, det jeg havde skrevet, fremstod. Og egentlig tror jeg ikke, det er med den ynkelige vinkel, man som medarbejder bliver træt af at høre om skandalerne i SKAT. For mit eget vedkommende er det mere den irriterende og utålmodige vinkel. Man hører det samme igen og igen, og man gentager selv de samme forklaringer igen og igen.

Vi kender det jo alle sammen. En joke eller en sjov historie er sjov første og anden gang, man hører den, måske også tredje og fjerde gang, hvis den er rigtig god. Men gradvist, som man hører den igen og igen, bliver den mere og mere irriterende end sjov at høre på.

Inspireret af Tue og Tony har jeg nu valgt at fortælle objektivt om oplevelserne samt de tanker, jeg gør mig omkring det. Og så er det op til læseren at reflektere yderligere. Personligt synes jeg nemlig, det er befriende, at P3's Tony Scott og Tue Blædel joker med de tabte 12,3 mia. kr. Sket er sket, vi kan ikke ændre på det. Men alligevel er det så alvorligt, at det fortjener offentlig opmærksomhed. Tue og Tony leverer opmærksomheden og lader det være op til lytteren at reflektere. Efter min mening sobert og harmløst. Men når man som min kollega må tage imod personlig kritik i telefonen, eller bliver afkrævet forklaring ved private sammenkomster, tænker jeg, det må være noget sværere at bevare tålmodigheden. Det må være frustrerende, når man ikke har haft noget med skandalerne at gøre, ikke har noget ansvar og ikke ved noget konkret om det.

Fakta er nemlig, at 95 pct. af medarbejderne i SKAT arbejder på områder, der fungerer. Fakta er også, at ansvaret for skandalerne skal placeres i direktionen og på politisk niveau. Og sidst, men ikke mindst er det fakta, at de fleste medarbejdere i SKAT ikke bliver informeret internt om skandalerne, da de ikke har noget med det at gøre - så de ved i realiteten ikke mere end resten af befolkningen i Danmark.

Der er sikkert delte meninger om, hvor belastende det er, men uomtvisteligt at det, at den enkelte medarbejder i højere grad end tidligere skal forholde sig til at blive mødt fordomsfuldt af borgere og virksomheder. Det er jo næsten umuligt ikke at have en eller flere dårlige historier om SKAT i frisk erindring. Og ingen kan fortænkes i at have bare en lille skepsis overfor den medarbejder, man nu møder, når man kommer i kontakt med SKAT - ja det kan måske ligefrem være svært at lægge de skeptiske tanker fra sig. Det i sig selv kan jo besværliggøre arbejdet, da der ofte skal nedbrydes en del barrierer, inden man kan komme i gang med selve arbejdet. Men det må også være en svær balancegang at give en god forklaring, som man selv kan stå inde for - samtidig med, at man som medarbejder i SKAT skal bevare loyaliteten over for SKAT. Det kan nemt blive til rygsvømning - og det er ikke rart.

Efter jeg var startet på kronikken, var jeg en aften til festlig komsammen i nabolaget og selvfølgelig - nogle af de andre gæster kom ind på emnet om de 12,3 mia. Nu, da jeg var i gang med kronikken, var jeg selvfølgelig særlig opmærksom på forløbet. Jeg jokede lidt med det, som jeg plejer for at lette stemningen. Heldigvis var de med på mine jokes, og det kørte lidt frem og tilbage en kort stund, hvorefter samtalen hurtigt gled over i andre emner. Men bagefter kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke, om der mon var nogen, der inderst inde synes, det var forargeligt, at jeg som skattemedarbejder kunne joke med noget, der dybest set er meget alvorligt. Men havde jeg taget den alvorlige tone frem, ville jeg formentlig være blevet opfattet som fornærmet over de andre gæsters jokes.

Jeg kan huske en anden situation, hvor jeg ikke var helt så heldig med at finde den rette balance i mine ord i forhold til den anden part i samtalen. Vedkommende var virkelig forarget over det med de 12,3 mia. Der skulle jeg nok have fundet en mere alvorlig tone frem, hvis jeg ville undgå en konflikt.

Man vil jo gerne være loyal over for sin arbejdsgiver, undgå konflikter eller undgå at fremstå som fornærmet, når man som medarbejder i SKAT bliver konfronteret med skandalerne i SKAT. Samtidig vil man også gerne være tro mod sig selv. Men det er ikke altid muligt at tilgodese alle hensyn. Og sommetider ved man ikke helt, om man skal grine eller græde.....