Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et land i balance kræver mere end ord


Et land i balance kræver mere end ord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indland Danmark. 

 

Vi har her i avisen gennem de seneste dage sat skarpt fokus på forskellen mellem landets kommuner i serien "Helt Skævt".

Og det er præcis, hvad det er: Helt skævt. For når man for eksempel i en hovedstadskommune har 15 procent højere budgetter i børnepasningen end i resten af landet, så er der noget galt. Vi har afdækket en lang række forhold, som alle taler et tydeligt sprog. Den fælles velfærd i Danmark er skævt fordelt, og den bliver stadig mere skæv, hvis ikke der standes op og kigges grundigt på, hvad det er for et velfærdssystem, vi ønsker os.

Lige nu går vi den direkte vej mod, at velfærden i hovedstaden simpelthen bare helt generelt stikker af i positiv retning, mens det modsatte er tilfældet i stort set resten af landet. Det gælder børnepasning, skoler, ældrepleje - det hele. Det kan vores fællesskab ikke være tjent med.

Ja, der skal nuancer med, for det handler også om den enkelte kommunes politiske prioriteringer, ligesom der helt naturligt vil være forskelle.

Og vi er samtidig også nødt til at hoppe ud af en hovedstad mod landet-retorik, hvis det skal lykkes at komme videre. Centraliseringen i Danmark er enorm, ikke mindst når man tager vores lands lidenhed i betragtning. Men det er indiskutabelt, at de seneste års mange reformer - domstole, politi, sygehuse, kommuner og ikke mindst på uddannelsesområdet - har skruet provinsen ind i en negativ spiral, mens hovedstaden er landet i det modsatte.

Det er godt for hele landet, at det går godt i hovedstaden, men det duer simpelthen ikke, at vi ikke også ude i landet fastholder mulighederne for at leve et ligeså godt og trygt liv som i storbyen.

Det er efterhånden velbeskrevet, hvordan især kommunalreformen har suget kraft og saft ud af alt for mange egne af landet. Hertil en hovedløs centralisering af uddannelsestilbud, som reelt mindsker mulighederne for uddannelse for mange, alt imens mange politikere nægter at forstå, hvorfor det er svært at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Ligesom i børneopdragelse behandler man kun alle ens ved at behandle dem forskelligt. Og naturligvis kan vi ikke have alt allevegne. Mindre kan også gøre det. For eksempel en principbeslutning om, at ethvert reforminitiativ - stort som småt - udsættes for en gennemgribende analyse af, hvilke bivirkninger den bringer med sig. Lukker man en skole eller et sygehus, siger det sig selv, at købmanden på nærmeste hjørne ikke længere har et kundegrundlag, at huspriserne falder og at alt for få veluddannede flytter til.

Hvis vi vil have et land i balance - som alle politikere hævder, at de ønsker - er det påkrævet med en langt større indsats end blot udflytning af nogle statslige arbejdspladser og gode intentioner. For eksempel er det afgørende med en reel nytænkning af udligningssystemet mellem kommunerne. Det haster. 

 

 

Faktatjek: Holder hovedstadens og provinsens argumenter?
Den fælles velfærd i Danmark er skævt fordelt, og den bliver stadig mere skæv, hvis ikke der standes op og kigges grundigt på, hvad det er for et velfærdssystem, vi ønsker os