Værdig før færdig på arbejdsmarkedet - ellers må vi spørge: Skal nogle blive ved, til de dør?


Værdig før færdig på arbejdsmarkedet - ellers må vi spørge: Skal nogle blive ved, til de dør?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Flemming Hansen, formand for Fødevareforbundet NNF Østjylland, og Leif Lahn Jensen, MF(S), arbejdsmarkedsordfører
Billede
Debat. 

Job. Tilbagetrækningsreformen kan ikke trækkes tilbage.

Den var sådan set også i orden, da den første del af den blev besluttet i 2006. Vi lever længere og skal derfor være længere tid på arbejdsmarkedet, dog med fornuftig mulighed for efterløn fem år før pensionsalderen.

Men i 2011 forringede det borgerlige flertal i Folketinget den efterløn, der skulle give nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, mens de endnu havde kræfter til et godt seniorliv. Hvis man er 48 år i dag, kan man gå på efterløn, når man er 66, og på pension tre år senere. Færre og færre er med i efterløn-systemet, og pensionsalderen vil stige, efterhånden som levealderen stiger.

Er det godt nok?

Nej. Som det ser ud nu, må en slagteriarbejder, en smed, en havnearbejder, en tømrer og en SOSU-medhjælper, der i dag er i 20'erne, lægge kroppe til mere end 50 år på jobbet, før de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis de da når så langt - og hvordan er så deres fysiske tilstand efter et langt arbejdsliv på slagteriet, på maskinfabrikken, på havnen, på taget med tunge tagplader, på plejecentret eller på de mange andre arbejdspladser, hvor fysisk nedslidning som følge af jobbet er en realitet?

Heldigvis er det ved at gå op for folk, inklusive folketingspolitikere i en række partier, at det ikke er lige meget, hvad man laver i sit arbejdsliv, når vi taler om pensionsalder. Det er også blevet klart, at førtidspension eller seniorførtidspension kun er realistiske muligheder for folk, der lider af alvorlig sygdom, ikke for mennesker, der slet og ret er slidt ned til sokkeholderne.

Udfasningsjob? Jo, men hvis man er nedslidt, er det jo ret begrænset, hvilke job man kan bestride. Og har man passeret de 60 år, er det ikke nødvendigvis let at sætte sig på skolebænken for at få en helt ny uddannelse - og til hvad?

Det er fristende at foreslå helt konkrete løsninger inden for de enkelte faggrupper. Tidsbegrænset arbejdsliv for slagteriarbejderen og tømreren for eksempel? Eller nedsat tid med fuld lønkompensation fra 50 års alderen til SOSU-assistenten?

Men hovsaløsninger er ikke, hvad vi har brug for. Vi skal frem til en holdbar helhedsløsning, og vi glæder os over, at der er ved at være lydhørhed både i det virkelige liv og i den politiske virkelighed. Flere og flere indser, at vi har pligt til som samfund at sikre alle chancen for et godt seniorliv, inden de har slidt sig selv op, og at det ikke er nok, at vi sørger for at forbedre arbejdsmiljøet, mens vi er på vej til at sætte Europa-rekord i pensionsalder.

Derfor er nedslidning og mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet på værdig vis vigtige emner i den kommende valgkamp. Fordi mennesker er forskellige og job er forskellige, er det vigtigt at huske, at man behandler folk ens ved at behandle dem forskelligt. For ellers må vi spørge: Skal nogle bare blive ved med at arbejde, til de dør?

Værdig før færdig på arbejdsmarkedet - ellers må vi spørge: Skal nogle blive ved, til de dør?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce