Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Faktatjek: Holder hovedstadens og provinsens argumenter?

Rådighedsbeløbene i de enkelte kommuner har ikke noget med udligningssystemet at gøre, siger Kurt Houlberg, professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Arkivfoto: FMBI.

Faktatjek: Holder hovedstadens og provinsens argumenter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udligningssystemet er enormt indviklet, og netop derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden, når emnet debatteres. Derfor er vi dykket ned i et par udsagn fra begge sider for at tjekke, om argumenterne holder vand.

Der er milliarder af kroner på spil, når det gælder kampen om, hvordan kommunerne skal fordele skattekronerne imellem sig. Især hovedstadsudligningen får af en række provinsborgmestre skæld ud for at gøre Danmark skæv.

Men der er god grund til at bevare hovedstadsudligningen, lyder det fra borgmestrene nær København.

Avisen Danmark har pinnet et par påstande fra begge lejre ud og tjekket fakta.

Et land i balance kræver mere end ord

Påstand fra Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre:

En nordjysk modelfamilie på fire har 100.000 kroner mere til rådighed om året end en tilsvarende familie i hovedstadsområdet.

Faktatjek:

At bruge rådighedsbeløb i forskellige kommuner som en del af udligningsdebatten er at blande æbler og pærer, lyder det fra flere eksperter.

- Udligningsordningen er sat i verden for at udligne forskelle mellem kommunerne - ikke for at udligne forskelle mellem borgernes indkomster eller rådighedsbeløb. En af hovedårsagerne til, at man har lavere rådighedsbeløb i hovedstaden, er de dyrere ejendomsskatter, og de går til staten - ikke kommunen, forklarer Kurt Houlberg, professor i KORA.

Selve påstanden om, at nordjyderne har større rådighedsbeløb, er der dog ikke noget galt med:

- Hvis du bor i hovedstadsområdet, har du højere leveudgifter, boligudgifter - og ndkomst. Det kan give et mindre rådighedsbeløb. Til gengæld sparer du op i din bolig, forklarer lektor i økonomi ved Syddansk Universitet,Nils Karl Sørensen.

Påstand fra Johnny Søtrup (V), borgmester i Esbjerg

Inden for børneområdet er der flere hænder til rådighed pr. borger i hovedstadsområdet end i provinsen. Vi har ikke råd til så mange, som de har.

Faktatjek:

På dagtilbudsområdet er der i de hovedstadskommuner, som er med i hovedstadsudligningen, gennemsnitligt 6,27 børn pr. voksen. For provinsen er tallet 6,6 børn pr. voksen. Altså vil der i hovedstadskommunerne gennemsnitligt være cirka tre voksne til 19 børn, mens der i provinsen vil være omtrent 20 børn til tre voksne. Det viser den seneste landsdækkende normeringsopgørelse fra 2014.

Sammenligner man klassekvotienter på tværs af landsdelene, tegner der sig det modsatte billede, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. For mens der i hovedstadskommunerne var gennemsnitligt 22,5 elever i hver klasse sidste år, var der i provinskommunerne gennemsnitligt 21,5 elever pr. klasse.

I det regnestykke er det dog vigtigt at tage forbehold for, at der blandt provinskommunerne er flere ø-samfund som Læsø, Fanø, Samsø, Langeland og Ærø, som trækker gennemsnittet ned.

Påstand fra Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund:

Hvis vi ikke havde hovedstadsudligningen, ville vi få en hovedstad med skærpede sociale konflikter og store problemer.

Faktatjek:

- Hvis man afskaffede hovedstadsudligningen, ville det ramme de kommuner i hovedstadsområdet, som har mange ressourcesvage borgere, der trækker meget på de offentlige ydelser. Det ville f.eks. kunne betyde mindre service til borgerne i Ishøj og Brøndby, end de har i dag, siger Kurt Houlberg, professor i KORA.

- De kommuner, som i dag modtager beløb fra både hovedstadsudligningen og landsudligningen, ville komme til at miste penge, hvis hovedstadsudligningen blev afskaffet, og pengene i stedet blev fordelt i landsudligningen. Det ville gøre det sværere at få økonomien til at hænge sammen i Ishøj og Brøndby men lettere i Thisted og Tønder.

Påstand fra Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens

En ny udligningsmodel bør tage udgangspunkt i, hvilken type borgere, der bor i kommunerne - altså de socioøkonomiske faktorer.Faktatjek:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kigger allerede i dag på sammensætningen af borgerne i de enkelte kommuner, når pengene skal fordeles gennem det eksisterende udligningssystem. I ministeriets udgivelse "Kommunal udligning og generelle tilskud" for 2016 findes en gennemgang af, hvordan ministeriet når frem til, hvor store summer de enkelte kommuner skal have i udligning. Her er tre faktorer afgørende: Hvordan er aldersfordelingen af borgerne i kommunen? hvordan er kommunens borgere rent socioøkonomisk? Og hvor meget kan kommunen forvente at få ind i skat, hvis skatteprocenten var landsgennemsnitlig?

I det socioøkonomiske regnestykke tæller ministeriet hvor mange borgere, som for eksempel ikke har arbejde, kun har en erhvervsuddannelse eller er indvandrere, som bor i de enkelte kommuner. Hver borgertype udløser et beløb, som ministeriet vurderer de koster og som kommunen så kan udlignes for, hvis der er underskud.

Der er i dag 14 såkaldt socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier med i regnestykket. Altså 14 forskellige borgertyper, som udløser penge, men derfor kan nogle selvfølgelig godt ønske sig flere eller andre kriterier.

Påstand fra Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal:

Provinskommunerne bruger mange penge på erhvervsindsatser i stedet for velfærd.

Faktatjek:

- Ligesom så mange andre argumenter i den politiske debat er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. Det er rigtigt, at der bruges mange penge på erhvervspolitik i udkants-Danmark, men det gør man også de steder, hvor der i forvejen er vækst - dvs. i hovedstadsområdet og i Østjylland, siger kommunalforsker Roger Buch.

- Beløbene er dog meget begrænsede i det store billede. For samtlige kommuner i Danmark ligger udgifterne til erhvervsfremme lige omkring en milliard kroner, og det er altså en brøkdel af de samlede kommunale budgetter, hvor udgifterne til skoler, ældre og dagtilbud fylder meget mere.