Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En julemåned helt uden tømmermænd


En julemåned helt uden tømmermænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det lugter lidt af noget religiøst eller misbrugsagtigt, når man fortæller, at man kun sjældent rører alkohol.

Specielt i denne måned, hvor vi render til stribevis af julefrokoster, og vi nærmer os nytåret med champagnebobler (som du kan læse mere om side 4-7), vækker det måske mere opmærksomhed, når man ikke åbenlyst hælder juleøl i svælget eller drikker umådeholdent mange snapse.

Som nu forleden, hvor jeg var til en kombineret julefrokost og rund fødselsdag hos en god kollega, hvor en anden god kollega siddende overfor ikke stilfærdigt undrede sig over, at jeg ikke skulle have øl, men højlydt til hele forsamlingen fik sat en kollektiv undren i gang. 

Lige indtil fødselaren greb ind og sagde, at nu var det nok.

 

Om lidt er det præcis 10 år siden, jeg holdt op med at drikke alkohol. Sådan da, for det er ikke et definitivt fanatisk valg, for jeg drikker gerne en snaps eller to. Men heller ikke mere end det, og hvornår jeg sidst fik en øl med alkohol, erindrer jeg ikke. Måske var det forrige sommer.

De første mange år var det noget, andre mente altid skulle diskuteres på mine vegne.

Nej, det skyldes ikke, at jeg har (haft) et alkoholmisbrug. Måske havde det været nemmere at lyve og sige, at det havde jeg.

Det skyldes ikke, at jeg er syg.

Det skyldes heller ikke, at jeg skulle have konverteret til en anden religion, selv om det kunne have givet nogle interessante diskussioner i kredse med voksende islamofobi. Om ikke andet, så i teoretisk perspektiv.

Jeg erindrer stadig tydeligt en 50-årsfødselsdag på Haarby Kro, min nu afdøde ekskone og jeg var inviteret til. Selskabet ved vores bord mente, det var afsindig morsomt, at jeg nøjedes med colaer, og efterhånden som aftenen gik, mente de, det blev sjovere og sjovere.

 

Hvad jeg ikke mente vedkom dem var, at jeg stoppede af andre årsager end de før nævnte. 

Jeg havde et forestående maraton, derpå et maraton og endnu et maraton. 

Dertil kom en bonus, jeg ikke havde forudset. Min krop fik det fysisk bedre, hovedpiner forsvandt, vægttab, og jeg fik det mentalt bedre.

 

Tilsyneladende er det ikke socialt accepteret ikke at drikke. Tilsyneladende skal man i manges øjne fejle et eller andet, eller det skal være religiøst betinget, hvis man siger nej til alkohol.

Måske dækker det over, at andre har et problem med at drikke, eller ikke tør andet.

En løsning kunne være at spørge, hvorfor folk drikker. Hvorfor de ikke kan tage til julefrokost uden at skulle hælde øl, snaps, vin, champagne, you-name-it i sig. 

Jeg blander mig ikke i, om andre drikker, og i hvilket omfang. Det må de selv om. Men på samme vis behøver andre ikke blande sig i, undre sig eller gøre sig munter på, at jeg har valgt ikke at drikke.

Næste gang du møder én, som ikke drikker alkohol, så lad være med at spørge, hvorfor det er sådan. Spørg hellere dig selv, hvorfor du drikker alkohol.