Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: Lystig stumfilms-dans

Pressefoto: Don Gnu


Anmeldelse: Lystig stumfilms-dans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Don Gnu gør i ?A Snowball's Chance in Hell? alt ud af ingenting på en befriende humoristisk og skødesløs charmerende vis.

Det er ikke bare kaffekanden som sprutter, men hele forestillingen som bobler af fryd og glæde, når Don Gnu indtager den lille scene på Bora Bora med deres urpremiere "A Snowball's Chance in Hell".
Kontant hæder til Don Gnu

Typisk for kompagniet er der lune på spil fra allerførste færd. Forestillingen lader stumfilmen møde dansen i et yderst velintegreret udtryk. Indledningsvis kommer de to dansere i 1920-er look meget langsomt til syne bag en hvid (film)skærm. Med sig har de en - viser det sig - essentiel kaffekande. En kaffekande som kort tid efter går igen i det hav, vi ser på en lille knitrende film. Og en kande, som på finurlig vis på scenen er inkorporeret i det Storm P-agtige stumfilmskamera, de to opfinderglade dansere har skruet sammen.

Kendere af Don Gnu's danseunivers vil kunne nikke genkendende til den legende måde hvorpå forestillingen løber hen over scenen. Drillerier og det anderledes skæve er faste ingredienser i makkerparrets, Jannik Elkærs og Kristoffer Louis Andrup Pedersens, koreografiske DNA. Og publikum elsker det. Små på sin vis ubetydelige handlinger trækkes stemningsfuldt i langdrag, for derved at skabe betydning ved at dvæle ved detaljer og stemninger. Eksempelvis entrerer de to dansere scenen med to gamle teaterlamper. Lamperne støjer. De knirker og deres tunge ledninger klasker tungt mod dansevinylet. Don og Gnu triller sindigt lamperne hid og did for - viser det sig - 'omsider' at lave en opstilling klar til at starte en stumfilmsoptagelse. Og herfra udvikler forestillingen sig så ellers i en flot veksling og et flot samspil mellem performance, dans, film, musik, sang og publikuminteraktion.

Turbo og charme

Kvaliteterne ligger i timingen, i det løjerlige interiør, i de to danseres meget ansigtsudtryksfyldte samspil, i den tætte forbindelse mellem alvor og sjov og i den overraskelsesfyldte måde hvorpå danserne varsomt tager direkte og tæt kontakt til publikum.

Don og Gnu gebærder sig på mange måder som to Chaplin-klovne tilsat nutidstunet kropslig råstyrke. Underfundigt charmerende og med turbo på det fysiske dirigerer, tjatter og slås de sig gennem en række episoder, som på en eller anden måde hylder stilhed, pauser, kærlighedslængsel, fyrige energiudladninger, fejltrin og fortræd.

Vi er i et univers hvor oplevelsen og underholdningsværdien ligger i overværelsen af en diskret magtkamp om hvis arm, der skal ligge øverst. På andre tidspunkter bliver der skabt humor via ben, der dribler som en bold. Gennem skøre fugleskrig, faretruende togtrut, raslende kaffebønner, boblende drikke, kærlighedsfyldte kjoler, som forsvinder væk, eller blomster, som bliver serveret med bare tæer.

Det kan varmt anbefales at opleve hvordan alle disse løjer begået af Don Gnu (som i øvrig er huskunstnere på Bora Bora) hænger sirligt sammen, og til hvilken skøn musik og sang af Alice Carreri det hele bliver til.

FAKTA - A Snowball's Chance in Hell

Performance & koreografi: Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Dramaturgi & visuelle medier: Christoffer Brekne.
Musik: Alice Carreri.
Teknik og lys: Peer Mariboe.
Producer: Sigrid Aakvik.
En forestilling af Don Gnu - Physical Theatre and Film.
Co-producent: Bora Bora.
Urpremiere 15.11.16 kl.20:00 på Bora Bora.
Spiller også her 16 og 17.11 samt 21-25.11, alle dage kl.20:00.