Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tour de France stemning i Norge

Høj stemning på ruten fra Rena til Lillehammer på Birkebeinerrennet 2012. Foto: Geir Olsen.

Tour de France stemning i Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter fire måneders træning blev de 54 kilo-meter langrend til Birbebeiner-rennet ren forløsning.

Blå himmel, ingen vind og en sol som løfter mit humør. Jeg er halvvejs igennem de 54 kilomter på Birkebeinerrennet. Et løb som går fra Rena til Lillehammer.


Efter den hårde opstingning på omkring 18 kilometer i gråvejr, nyder jeg solskinnet og farten i skiene hen over fjeldet. Skisporene, som arrangørerne har trukket i sneen for at gøre løbet nemmere og hurtigere, er der ikke så meget tilbage af. Det er prisen for at starte i den sidste og langsomste gruppe.


Men det tager ikke glæden fra mig. Overalt er her opbakning fra nordmænd, som har lavet picknik på fjeldet denne dag. En tilskuer løber efter mig og stikker en lun pandekage i hånden på mig og kort efter putter en anden nordmand et stykke appelsin i munden på mig, imens de jubler og hujer. Det er rent adrenalin-kick.


Løbet i Norge er kulminationen på et træningsforløb, hvor jeg har trænet rulleski i Aarhus Skiklub omkring otte gange og jævnligt deltaget i deres skigymnastik. Udover det har jeg løbetrænet og trænet i motionscenter et par gange om ugen. En håndfuld ture på mountainbike er det også blevet til. Tiden er ikke afgørende for mig. Når jeg deltager i et motionsløb, skal det være en god oplevelse. Gerne en hård af slagsen, men jeg skal have overskud til et smil, når jeg er i mål. En god følelse har jeg heldigvis efter løbet her i Norge, selvom jer har presset mig selv på de sidste seks kilomter - da jeg kunne se mit drømmemål på seks timer var indenfor rækkevidde, tonsede jeg løs og endte i mål på 5.59.38.


Jeg havde min kone med som support på turen - havde lokket med en tur i spa-området på Stena-færgen på opturen. For mig selv var det også optimalt - dagen forinden løbet, at slappe af i jacuzzi og sauna. Nu blev jeg så hentet i bil umiddelbart efter løbet og fragtet hjem til en hytte på Hafjell, hvor jeg fik serveret den lækreste aftensmad med kød, sovs og kartofter. Skøn afslutning på en hård udfordring.


Dagen efter kørte jeg alpint i tre timer på snowboard - det må være nogle andre muskler, man bruger til det. Næste år er jeg klar til et nyt løb: Birkebeinerrennet er oplagt, nu kender jeg ruten, men de 90 kilometer til Vasa-løbet kunne også være en mulighed. Jeg har bare ikke lige fået snakket med min kone om projektet.

Motion

Birkebeineren
Stiftens journalist, Flemming Krogh, har sat sig for at gennemføre Birkebeinerrennet i Norge.<br /><br />Birkebeinerrennet er et 54 kilometer langrendsløb, der holdes hvert år - i år lørdag d. 17 marts.<br /><br />Der deltager ca. 16.000, og Birkebeineren regnes for Norges svar på det berømte Vasa-løbet i Sverige.