Det er på halgulvet det hele foregår

Bolde har været faste følgesvende gennem Birna Ballisagers tilværelse fra Hørning til USA og fra Portugal til Stjær. Nu bruger hun den i sit arbejde med at uddanne unge indvandrere til at blive frivillige i det århusianske foreningsliv. Foto: Kim Haugaard

Det er på halgulvet det hele foregår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en lang karriere som basketball-spiller med 12 år på landsholdet og en årrække som professionel i Portugal, Tyskland og Slovenien er Birna Ballisager nu leder af Sporttrack - et projekt der uddanner unge indvandrere til at blive frivillige ledere og trænere i det århusianske foreningsliv.

Birna Ballisager tilbringer langt mere tid på halgulvet end i sofaen. Sådan har det altid været for den 37-årige kvinde, der til nød kan trækkes ind på et kontor i DGI-huset, men som helst slider gulvet tyndt under basketkurven i hallen.

Efter en lang karriere som basketball-spiller med 12 år på landsholdet og en årrække som professionel i Portugal, Tyskland og Slovenien er Birna Ballisager nu leder af Sporttrack - et projekt der uddanner unge indvandrere til at blive frivillige ledere og trænere i det århusianske foreningsliv. Siden starten for snart halvandet år siden, har 150 unge mellem 14 og 30 år fået den uddannelse med i bagagen.

Bag Sporttrack står blandt andre DGI og Det Boligsociale Fællessekretariat. Resultaterne er så gode, at Sporttrack var tæt på at løbe med Integrationsministeriets integrationspris for foreninger, da den blev uddelt forleden.

»De her unge kan blive guld for foreningslivet. De vil gerne være med i det frivillige arbejde - de er bare aldrig blevet spurgt,« siger Birna Ballisager.

Hun er arveligt belastet lige præcis når det gælder engagementet i foreningslivet. Forældrene var forstanderpar på Viborg Gymnastikhøjskole i en del af hendes barndom og siden, da familien flyttede til Hørning, stod faren i spidsen for DGIs repræsentationshold.

»Foreningslivet har givet mig så meget. Nu giver jeg noget tilbage,« siger Birna Ballisager.

Fornavnet er islandsk og udtales Bedna. Selv er Birna adoptivbarn fra USA og en nogenlunde lige blanding af sort og hvid. Og moderen er islænding.

Hjemme i parcelhuset i Stjær er manden amerikaner fra New York, to meter høj og helt sort. Han hedder Kenneth Webb og har spillet i NBA. Parret mødtes i Portugal, hvor hun var spiller og han træner - for et andet hold.

Kenneth Webb er i dag cheftræner - headcoach - for Horsens ICs herrer, og vær sikker på, at både konen og de to sønner på tre og seks år er med på sidelinjen, når Horsens IC spiller.

Selv har Birna Balligsager - som hun selv siger det - holdt en pause fra basketball i seks år. Dog ikke mere, end at hun er træner for de yngste i Stjær. Og hendes ældste søn var kun fem dage gammel, da han første gang var med i hallen i Ry, hvor det hold, moderen trænede, skulle spille kamp.

Lysten til basket på et højere niveau er vendt tilbage, og den tidligere landsholdsspiller er nu træner for U14 damelandsholdet.

I løbet af den sportslige karriere har hun også haft tid til at tage en universitetsuddannelse i idræt, der byggede videre på hendes fire år på college i USA, hvor hun - udover at spille basket - også studerede psykologi og idrætsmedicin.

Hver eneste sommer går turen til USA, hvor Kenneth Webb i fire-fem uger kører en basket-camp, som hele familien er engageret i.

Basketballen er med overalt. Og Birna Ballisager kan også i høj grad trække på den i sit arbejde med unge indvandrere.

»Det giver respekt, at jeg spiller basket, som mange af drengene selv gør det. Og at jeg kan slå dem. Det betyder, at jeg er et skridt foran i arbejdet. Mange af drengene ser mig som en af deres egne - også på grund af min hudfarve,« siger Birna Ballisager.

Det er på halgulvet det hele foregår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce