Fundamentets skaber: Nu er det ikke mig, der bærer faklen længere

Stifteren af Fundamentet i Aarhus, Steffen Rasmussen, siger favel og tak efter fire år. Foto: Dorthea Dittmer

Fundamentets skaber: Nu er det ikke mig, der bærer faklen længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder og skaber af fundamentet i Aarhus, 32-årige Steffen Rasmussen takker af efter fire år.

Den ihærdige iværksætter har de seneste fire år skabt et frirum, eller som stedet beskriver sig selv, en social-filosofisk organisation for sårbare, udsatte eller blot fortvivlede borgere i Aarhus. Men alt godt har som bekendt en ende, og for Steffen Rasmussen blev det nu, stafetten skulle gives videre, noget han faktisk glæder sig til.

- Det er utroligt afslappende at sige farvel, ikke svært eller hårdt, som jeg havde troet. Fundamentet har reddet mig på mange måder. Det har været inspirerende at se folk gøre ting med deres liv, men nu har jeg har fundet nogen, som er dygtigere end mig til at drifte, så der går ikke noget af fundamentet ved, at jeg stopper. Det har tidligere været personificeret ved mig, men er det ikke længere, og det er snyd, at jeg bliver ved med at få æren, for nu er det ikke mig, der bærer faklen længere, lyder det beskedent fra stifteren.

- Essensen er, at jeg har oplevet så meget uretfærdighed og svigt, og man kan ændre det, hvis man laver en gennemprøvet model eller plan, som både en liberal og en socialdemokrat kan se virker. Steffen Rasmussen, stifter af Fundamentet
Stifteren af Fundamentet i Aarhus, Steffen Rasmussen, siger favel og tak efter fire år. Foto: Dorthea Dittmer
Stifteren af Fundamentet i Aarhus, Steffen Rasmussen, siger favel og tak efter fire år. Foto: Dorthea Dittmer

To grunde til at stoppe

Når Steffen Rasmussen tirsdag giver stafetten videre, er det altså med ro i sindet. Det, han har opnået med Fundamentet, havde han ikke i sin vildeste fantasi turdet tro på, men nu, hvor målet er nået, er det tid til nye mål.

- Jeg havde absolut ikke regnet med, at jeg ville sidde her, men jeg er glad for det. Sandheden er, at jeg startede et sted uden en plan, og så gik det skridt for skridt, og vi blev nødt til at vokse, for behovet er stort. Men der er to grunde til at stoppe. Et: Jeg er iværksætter og filosoferer, og jeg har ikke længere tid til at filosofere og være iværksætter, når jeg skal holde møder hele tiden. For det andet er det muligheden for at lave ændringer på et større niveau. Jeg har lagt mærke til, at når jeg kontakter politikerne, så siger de ja. Det vil jeg bruge til social lobbyisme, forklarer han.

Steffen Rasmussens hjerte banker nemlig stadig for de udsatte borgere, og han er ikke et sekund i tvivl om, at de velfærdsmodeller, som samfundet hviler på, kan gøres meget bedre. Og det vil han bevise. Derfor har han startet Center For Social Nytænkning og vil vie sit liv til at skabe en helt ny model for velfærden.

- Alle på tværs af partier er enige om, at det ikke fungerer. Men de har allesammen skyklapper på inden for deres egne ideologi. Jeg vil vise, at ved at tænke ud af boksen kan man komme langt, siger han og uddyber:

- Jeg er velfærdselsker og betaler min skat med glæde. Men velfærden slår ikke til, og der er så mange svigt i det kommunale. Jeg bliver vred, når jeg hører: 'ledelsen har besluttet', oversat: det er for dyrt. Hvordan kan ledelsen beslutte på vegne af folk, de aldrig har mødt? spørger han retorisk.

Steffen Rasmussen glæder sig til at vie al sin tid til sit nye projekt, Center for Social Nytænkning. Foto: Dorthea Dittmer
Steffen Rasmussen glæder sig til at vie al sin tid til sit nye projekt, Center for Social Nytænkning. Foto: Dorthea Dittmer

Gennemprøvet model

Center For Social Nytænkning kommer blandt andet til at udmønte sig i en lærebog, og i sidste ende skulle det gerne blive til en gennemprøvet model, som skal være den nye pendant til den velfærdsmodel, vi kender i dag. For ifølge Steffen Rasmussen kan der laves en model, som kan samle hele det politiske landskab.

- Essensen er, at jeg har oplevet så meget uretfærdighed og svigt, og man kan ændre det, hvis man laver en gennemprøvet model eller plan, som både en liberal og en socialdemokrat kan se virker. Grundpræmissen er at lave en institution - at forme og nytænke de sociale indsatser igennem oplysning og en aktivistisk tilgang, forklarer han.

Steffen Rasmussens nye model skal især gøre op med alle de kasser, som han oplever, de udsatte borgere bliver puttet i, og den usikkerhed, det skaber, når hver kasse har en ny sagsbehandler, som følger med.

- En grundlæggende ting, jeg godt kunne tænke mig, er, at det bliver en fast person, lige meget hvilken kasse eller ramme, folk er i. Jeg har oplevet menneskers liv blive ødelagt af det system, som skulle hjælpe dem, siger han og fortsætter:

- Jeg vil udvikle en cirkulær model med en primær person, og det er mit håb, og min drøm er, at det bliver den, man bruger fremover. Det betyder blandt andet ud med ressourceforløb. Det virker ikke, og folk bliver syge af det.

Tungsind og empati

Den unge iværksætter kunne egentlig læne sig tilbage og nyde frugten af sit hårde arbejde med Fundamentet, men ifølge ham selv er han skabt til at hjælpe, og han kan slet ikke lade være.

- Jeg er lavet til det her. Det der altid har været drivende for min opvækst, er min empati. Jeg har selv ADHD og har haft angst, så der er mange sociale koder, jeg ikke forstår som for eksempel small talk, men jeg kan se, når folk er kede af det, fortæller han og uddyber:

- Jeg forstår ikke altid, når folk danser og fester og er udadvendte, men jeg forstår ensomhed sorg og angst. Jeg har et naturligt sortsyn, og selvom jeg egentlig er lykkelig med min drømmepige, min drømmehund og min drømmebolig, vil jeg altid være tungsindig, lyder det.

Med tungsindet som evig følgesvend, er det ikke svært for Steffen Rasmussen at sætte sig ind i de mange skæbner, han har mødt, og som han også i sit fremtidige arbejde med Center For Social Nytænkning kommer til at møde. For ham handler det om at gøre godt med det, man kan.

- Grunden til, at jeg kan lave den her model, er, at jeg ikke har været i systemet. Dem, der har været der i lang tid, kan ikke ændre det. Det skal være nye kræfter, der endnu ikke er indfanget af en sådan-gør-vi-kultur. Jeg er ufaglig, og jeg har lavet mange fejl, men det er det, der gør, at jeg kan se tingene rent. Det handler om indføling og fornuft, ikke retning, modeller og metoder, slår han fast.

Fra det nye år skal Steffen Rasmussen ikke længere tage turen til Fundamentet i Frichs Parken i Aarhus, men i stedet til sin plads i et kontorfællesskab i Mejlgade. Her skal han bruge alle sine tanker og al sin empati på at udvikle Center For Social Nytænkning.

- Jeg kan ikke bære, at folk har det dårligt, for jeg kan se det, og jeg kan bedre være i andre folks sind end i mit eget, forklarer han og tilføjer:

- Ser man verden, som den er, er den brutal, og livet er ensomt af natur. Jeg tror ikke på en tilstand af lykke, men man kan stræbe efter så mange glade øjeblikke som muligt.

Fundamentets skaber: Nu er det ikke mig, der bærer faklen længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce