Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Med godt blik for fodbold og hjerte for AGF

Tilhørsforholdet til AGF er tæt, og Erik Christensen skjuler det ikke. Se bare på slipset. Foto: Hans Petersen

Med godt blik for fodbold og hjerte for AGF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Christensen var med i AGFs storhedstid og blev siden en dygtig træner og iagttager.

AARHUS: Der har stået AGF på Erik Christensen, siden han var 10 år. Og det gør der stadig. Se bare på han slips på billedet ved denne artikel. Tirsdag 18. april fylder han 80 år.

Der er ikke så mange tilbage af den generation, der gjorde AGF til en storklub. Erik Christensen er en af dem. Han har både været spiller og træner på højeste niveau og scoret mange triumfer begge steder. Det er til at forstå, at den slingrekurs, den stolte klub har været ude på de sidste 20 år, skærer ham dybt i hjertet. For han følger stadig klubben tæt.

Han var med på holdet, der vandt klubbens tredje mesterskab på stribe i 1957, men kun i et halvt år. Turneringen skulle skifte fra efterår-forår til kalenderturnering, så den varede halvandet år, og hans halve år var ikke nok til en medalje. Den fik den senere læge Hans Gregersen. De to var der blevet plads til, fordi Per Knudsen rejste til USA. Hver af de tre havde et halvt år som back.

Erik Christensen var også med til at vinde pokalfinalen det år med 2-0 over Esbjerg.

Og i 1960 var den god nok. Da kunne han sammen med holdkammeraterne kalde sig dobbeltmester - vinder af både mesterskab og pokal. Den sidste med finalesejr 2-0 over Frem Saxkøbing.

KLUMME: Man kan ikke pege og gøre de andre mindre

Skadet og slut

Da det gik allerbedst det år, blev han skadet og kom stort set ikke op på det høje niveau igen.

Han var med i kvartfinalen i mesterholdenes Europa Cup (i dag Champions League), hvor AGF tabte 1-3 ude mod mægtige Benfica med 65.000 tilskuere på Lysets Stadion i Lissabon. Returkampen i Aarhus i marts 1961 så han fra en båre på sidelinjen sammen med den legendariske anfører Aage Rou. Begge havde sprængt ledbånd i et knæ. AGF tabte 1-4.

Og så var den potte ude. Også Erik Christensens. Overlæge Eivind Thomasen på Ortopædisk Hospital sagde stop. Erik Christensen havde allerede haft for mange skader i sit ene knæ. 24 år var han, så der havde været mange år i ham endnu på banen.

Blev træner

Det kunne ikke holde Erik Christensen væk fra fodbold, og da hans storebror Kaj nogle år senere sagde, at han blev nødt til at træne klubbens ynglingehold, gjorde han det. De to var de ældste af fire brødre og uadskillelige.

Træneruddannelse havde Erik Christensen ikke, men det havde Kaj, så han lærte ham det meste. Hans egen erfaring var naturligvis også nyttig.

Mesterskaberne væltede ind til AGFs ynglingehold. Fire år i træk jysk mester og to af årene også dansk mester med Erik Christensen som træner.

Det var en uhørt stime.

Og den var nødvendig. AGF havde forsømt talentudviklingen, så der var ingen til at afløse på klubbens førstehold. Men de kom nu, den ene spiller efter den anden kunne storebror Kaj bruge på førsteholdet. 1968-1974 stod der i kalenderen, da Erik Christensen trænede de 16-18-årige med succes.

Erik Christensen i aktion som træner. Han tilser den skadede Henrik Mikkelsen. Foto: Ole Nielsen.

Til Fuglebakken og retur

Nu ville han gerne træne seniorer, så han tog et par år i Fuglebakken i 2. division, og i 1977 overtog han AGFs hold i landets bedste række, 1. division, året før Danmark fik betalt fodbold.

- Holdet var ikke særlig godt, men min bror Kaj kom med Kurt Ross fra Horsens, manager John Amdisen fandt John Stampe og Lars Jensen i Åbyhøj, og jeg havde set Frank Olsen og Preben Wagner i Fuglebakken. Tilmed havde vi selv store talenter som Kim Ziegler, Jørgen Trads og Peter Arbs.

Det blev til bronzemedaljer i 1978.

Erik Christensen blev afløst af Poul Erik Bech i 1980 og sluttede med fem år på lavere niveau i Dronningborg.

- Det var en hård tid at være træner på topplan, for jeg skulle passe jobbet som disponent i Aarhus Tømmerhandel samtidig. Efter træningen om aftenen, fortsatte jeg med jobbet i tømmerhandlen derhjemme, ofte til midnat. Tilbud og papirer skulle ligge klar til kontoret næste morgen, forklarer Erik Christensen.

Fodbolden slap han ikke efter tiden i Dronningborg. I mange år så han og bror Kaj AGFs kommende modstandere an for klubbens trænere, så de kunne være godt forberedt til de kommende kampe. Begge brødre havde et årvågent blik for talent, taktik og svage punkter hos modstanderne.

Tilfældigt til Aarhus

Det var noget af et tilfælde, at familien Christensen kom til Aarhus.

Den boede i Vejle. Faderen var bødker, men mistede arbejdet og fik så job i Aarhus Flæskehal. Erik var 10 år dengang. Brødrene blev snart meldt ind i AGF, og hele familien støtter stadig klubben.

To af brødrene, Kaj og Arne, er døde, men den tilbageværende del af familien er ofte til fodbold på afsnit C7, Erik Christensen og hustruen Inge ofte med sønnerne Martin på 49, Søren på 46 og Lars på 42 år.

Det er mange år siden, Erik Christensen holdt op som disponent, men boligen i Gartnerparken i Trige har han og hustruen haft siden 1970. De to har kendt hinanden siden 1957, og for to år siden fejrede de guldbryllup.

Inge Christensen begyndte på Trige Skole i 1963 og fortsatte siden på Bakkegårdsskolen i Trige, i alt 40 år.