Line Uno er i Aarhus for at blive

Line Uno fra SK Aarhus, ny profil for ligaholdet med god sæsonstart. Muligvis aktuel til landsholdet.


Line Uno er i Aarhus for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På banen har Line Uno sammen med holdkammeraterne fejet benene væk under skeptikere, der forudså tørre tæsk i velkomstgave fra modstanderne i håndboldligaen. Men den unge playmaker vil mere end det.

Der bor ikke andet end et par tusinde i Seest.

Line Uno, SK Aarhus (93). Foto: Ole Nielsen
Line Uno, SK Aarhus (93). Foto: Ole Nielsen
Foto: Ole Nielsen

Bydelen, der hører til Kolding, har dog alligevel slået sit navn fast i danskernes bevidsthed, for der var jo dengang i 2004, hvor fyrværkerifabrikken lukkede ned med et brag. Et brag, der målte 2,2 på Richterskalen, og som skabte overskrifter verden over.

Landstræneren om Line Uno
<p>"Nu er Line Uno stadig et forholdsvis ubeskrevet blad i ligasammenhæng, men dét, jeg har set, har været rigtig spændende. I Odense spillede hun en fin kamp, og der er ingen tvivl om, at hun kan noget. Hun mangler stadig noget erfaring, og så er hun det, som vi kalder en ?alt eller intet? spiller, og hvis man vil slå igennem som playmaker, så skal man kunne noget ekstraordinært. Derfor er hun også en spændende type, som vi holder godt øje med."</p><p>Jan Pytlick, landstræner</p>
Line Uno
<p>Født d. 19. oktober 1993 (20 år)</p><p>Klub: SK Aarhus</p><p>Tidligere: Tarm-Foersum, Kolding KFUM</p><p>Position: Playmaker</p><p>Uddannelse: Læser til lærer</p>

Siden da har den giftige røg lagt sig, og bydelen har ikke leveret særlig meget, der kunne minde om bulder og brag. Indtil nu. For Line Uno, håndboldspiller i SK Aarhus, er muligvis Seests næste mulighed for at komme på landkortet. Sammen med holdkammeraterne i SK Aarhus har den 20-årige playmaker nemlig indtaget kvindernes håndboldliga med så stor overbevisning, at det selv om det ikke har været muligt at måle på Richer-Skalen, så har det givet genlyd.

Ikke SK i første omgang

Hun er ikke så meget for store armbevægelser, Line Uno. Fødderne solidt plantet på jorden, i dag i Vejlby-Risskov Hallens caféteria, en tydelig dialekt afslører, at det ikke er i Aarhus, hun har hjemme, og så der en tatovering på fingeren, som man normalt flipper, hvis man er utilfreds med tingenes tilstand. Tatoveringer har hun faktisk flere af, og hendes far synes, at det er noget pjat. Sådan er det jo så med så meget, det nytter i hvert fald ikke at blive sur over det, og man behøver ikke altid overtænke tingene, som hun gjorde for halvandet år siden, da SK Aarhus første gang forsøgte at lokke hende til at gribe bolden i den ambitiøse klub.

Dengang endte det med et tak, men nej tak. Det passede ikke så godt ind i planerne, når man næsten lige er flyttet til Skjern for at passe karrieren i en anden 1. divisionsklub, Tarm-Foersum, og i øvrigt er lidt af en tryghedsnarkoman.

Et halvt år senere var de der så igen, SK Aarhus, og nu var hun klar. Efter mere end tre år i Tarm-Foersum skulle der luft under vingerne.

»Da SK kontaktede mig igen følte jeg, at jeg var klar til noget mere. Jeg ville gerne vise mig frem efter et godt år i Tarm, og der var SK Aarhus den bedste løsning,« siger Line Uno, der rykkede mod universitetsbyen med ambitioner om at bide sig fast på holdet og starte på lærerseminariet.

Svær periode med skade

Sjældent går det dog, som Pastorius prædiker, og det var også tilfældet for Line Uno. Efter en vellykket opstart med sit nye hold fik hun en rygskade, der holdt hende væk fra håndboldbanen i det meste af efteråret. Over ti kampe gik hun glip af, mens hun forsøgte at finde sig til rette i en ny by med nye venner og nyt studium.

»Det var vildt frustrerende, for jeg havde glædet mig så meget til at komme herop og vise, at det var rigtige valg, jeg havde truffet. Til gengæld følte jeg mig så helt vild frisk og motiveret, da jeg var klar igen. Når man er skadet, så vil man bare altid være lidt på sidelinjen, men jeg forsøgte at være så meget i klubben som muligt og holde mig tæt på holdet, hvilket hjalp meget, da jeg var klar igen,« siger Line Uno, der kom tilbage på banen, og stille og roligt fandt sin rolle på holdet, der altså tog turen op i håndboldligaen i foråret.

Gennemgået stor udvikling

Og nu står hun der så. I håndboldligaen. Hvor hun gerne vil være, og hvor hun og holdet hører hjemme. Præstationerne taler for sig selv. København Håndbold blev sendt hjem med et nederlag, mens Randers og Viborg slap allernådigst afsted fra Vejlby-Risskov Hallen med uafgjort.

Line Uno har i kampene gjort opmærksom på sig selv med 25 mål i fem kampe, nok til at sætte sig på topscorerlistens ottendeplads, og selv om hun ikke alene kan tage æren for holdets imponerende tilbagevenden til håndboldligaen, så har hun udviklet sig fra marginal- til nøglespiller på få måneder. Hun er dog ikke overrasket over, at hun nu indtager rollen som profil.

»Jeg kunne mærke i træningskampene, at jeg havde rykket mig meget. Derfor vidste jeg også, at jeg nok ville få en anden rolle i den her sæson. Det betyder også meget, at vi har spillet sammen så lang tid at vi har fundet hinanden på holdet. For mig gør det, at jeg føler mig mere tilpas, og for eksempel tør at gå mere mod mål, i stedet for bare at spille bolden videre, så jeg i hvert fald ikke selv lavede fejl,« siger Line Uno, og uddyber dét, med at lave fejl. For uden fejl flytter man sig ikke.

»Man er jo altid bange for at lave fejl, og når man er ny i en klub, så spiller man nok ofte det lidt mere sikre kort i stedet for selv at skyde. Nu tør jeg at lave fejlene, selv om det stadig irriterer mig, når tingene ikke lykkes,« siger Line Uno, som i angrebet ofte spiller med høj risiko. Hurtige gennembrud, snævre indspil og afslutninger fra svære positioner er en del hendes spil, og når det ikke lykkes, så er det til tider svært at lukke øjne og ører for kritik.

»Lige efter de første kampe blev jeg nærmest bombet med beskeder, og det er meget sjovt at se, når der bliver skrevet om en. Vi havde så en kamp i Tvis, hvor jeg brændte rigtig meget, og var vildt frustreret, hvilket jeg snakkede med vores fysiske træner om. Hun var nødt til at minde mig om, at jeg er nødt til at sige 'fuck hvad alle siger', og måske lade være med at læse alt, hvad der bliver skrevet, og i stedet holde benene på jorden og fokusere på det, der sker på banen. Men det er svært ikke at flytte sine egne forventninger til sig selv og holdet, når det går godt, og det er også derfor, at jeg bliver så sur, hvis jeg ikke præsterer,« siger Line Uno.

Håndbold betyder alt

For det betyder meget, håndbold. Dagligdagen har igennem mange år været styret efter træningstider og kampkalenderen. Faktisk, så betyder det alt. Sådan er det bare. Familien og vennerne er indforstået med det, selv hendes nieces barnedåb var planlagt efter, at hun kunne deltage, og så kan det godt være, at man misser sin kusines konfirmation, og det er da egentlig også træls, men intet kunne få hende til at vælge anderledes. Sådan er præmissen, når man altid har jagtet drømmen om at leve af sin sport. Kun enkelte år som teenager, de år, hvor drengene bliver pænere og breezerne smager bedst, var det lidt svært altid at sige nej, og så alligevel ikke.

»Der er ingen, der siger til mig, at det er også er for dårligt, hvis jeg ikke kan komme til det ene eller det andet, og det ville de heller ikke få noget ud af, for jeg ville jo vælge det fra, uanset hvad de siger,« siger Line Uno, der dag for dag, træning efter træning, nærmer sig målet om at blive professionel.

»Jeg har vidst hele mit liv, at det var det her, jeg ville. Jeg skulle i hvert fald leve af at være professionel håndboldspiller. Jeg føler, at jeg er tæt på, og at det kommer tættere på. Nu er jeg rykket op i ligaen, som har været et stort mål, og hver dag arbejder jeg hen imod at blive bedre,« siger Line Uno.

Skal ingen steder

Hun er godt tilfreds med tilværelsen i Aarhus. Mere end det faktisk. Håndboldkarrieren kører, og på lærerseminariet har hun fundet en løsning, der giver hende frihed til at studere og passe sin træning, så hun kan nå det hele uden at gå ned med stress. Før kom hun tit i skole uden at være forberedt, fordi det var svært at nå det hele. Irriterende, når man hader halve løsninger, og egentlig gerne vil investere tid i sin uddannelse. Skulle hun på et tidspunkt skifte byen og SK Aarhus ud, så skulle det absolut kun være for at tage et trin op, men det er der egentlig ikke så meget ved at diskutere, for allerhelst vil hun blive og forbedre sig i den klub, der har givet hende ansvar og spilletid i håndboldligaen. Ambitionerne ligger altså først og fremmest i Aarhus.

»Jeg ville aldrig flytte herfra for noget lavere. Hvis jeg skulle skifte, så skulle det uden tvivl være for at tage et skridt op. Min ambition er at komme på fuldtid et sted, og det er ikke sådan, at jeg skal spille i SK Aarhus resten af min karriere, men jeg vil virkelig gerne spille her flere år endnu,« siger Line Uno, inden hun trækker ned i Vejlby-Risskov Hallens Hal 1, hvor holdkammeraterne venter, klar til træning, klar til at flytte sig endnu mere. Næste opgave er søndag mod Skive, hvor holdet skal bevise, at det ikke kun er mod top-fire klubberne, at de kan levere. Selvfølgelig kan de det, hvis man spørger Line Uno, og kan de samtidig lukke munden på en skeptiker eller to, så ville det gøre noget.

»Før skulle vi jo ind og modbevise alle, nu skal vi nærmest ind og give folk ret i, at vi er gode nok, men vi har den her tro på os selv, og derfor er det rart at vise alle andre, at vi som nyoprykkere godt kan være med. Der var mange, der sagde, at vi ville få det svært, og nu kan de se, at vi kan sgu' godt,« lyder det fra SK Aarhus' playmaker i nummer 93.

Line Uno er i Aarhus for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce