100 år med Marselisborg Hospital

En aprildag i 1944 havde Sundhedsstyrelsen formand, medicinaldirektør Johannes Frandsen, yderst til venstre, samlet 15 amtslæger på Marselisborg Hospital. Årsagen var den foruroligende stigning af kønssygdomme under krigen, som blandt andet medførte at afdelingen for kønssygdomme på Marselisborg Hospital blev så overfyldt, at der måtte tages etagesenge i brug til de mange gonorépatienter. Ukendt fotograf, 15. april 1944. Original i Aarhus Stiftstidendes Billedsamling, Erhvervsarkivet, leveret af Aarhus Stadsarkiv.

100 år med Marselisborg Hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

31. maj er det 100 år siden, at Marselisborg Hospital blev indviet.

31. maj er det 100 år siden, at Marselisborg Hospital blev indviet. Det nye hospital skulle erstatte epidemisygehuset i Ny Munkegade, der omkring århundredeskiftet var ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme.

Nybyggerne i Ny Munkegade brød sig ikke om at være nabo til epidemisygehuset med alle dets smittefarer og sendte derfor en klage til Aarhus Byråd i 1907. Byrådet havde imidlertid allerede i 1901 nedsat et byggeudvalg, som skulle udarbejde planerne til et nyt og moderne epidemisygehus udenfor byen.

Efter nogle finansielle vanskeligheder i starten af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910. Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr.

De stigende omkostninger skyldtes blandt andet, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes var der i omkostningerne ikke inkluderet finansiering til opførslen af en overlægebolig. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, »at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en Overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.«

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev overlæge Zahlmanns domæne, mens overlæge Bang kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge Århus Stiftstidende naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor kom fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet.

Derfor blev en af hospitalets i alt 10 pavilloner indrettet som badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at »... det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces«. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der lettede rengøringen. Smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, som vanskeliggjorde smitte fra afdeling til afdeling.

Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kobber, der var frygtet og disse sygdomme fik en selvstændig afdeling, som stod under stadslæge Lunddahls kontrol.

Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, og i åbningsåret blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Afdelingen blev nedlagt i 1937.

Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Kommunehospitalet var så overfyldt, at det ofte måtte afvise patienter. Også det katolske Sct. Josefs Hospital ved Tiegtens Plads havde for mange patienter.

Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital var overbelagt. Da det samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til Skejby Sygehus, og i 2001 lukkede Marselisborg Hospital helt. I dag indeholder de gamle bygninger Marselisborgcentret, som er center for rehabilitering, forskning og udvikling.

100 år med Marselisborg Hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce