Århusiansk arkitekt vil have et opgør med grimme højhuse

Arkitekt Kjeld, Ghozati har stået for at tegne 'Mengel Tower' ved Nørreport. Her har han tiltræbt at få en "buttet elefant" til at ligne "slanke giraffer" ved at arbejde med inspiration fra stedets struktur, skala og materiale. Foto: Axel Schütt

Århusiansk arkitekt vil have et opgør med grimme højhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Der er brug for et opgør med developer-vældet, der ødelægger Aarhus med grimme højhuse, der ikke er skabt til stedet, mener arkitekt Kjeld Ghozati, der slår til lyd for huse, der respekterer sine naboer og den helhed, de indgår i.

AARHUS: Han har haft lyst til det længe, arkitekt Kjeld Ghozati. At sige fra over for middelmådig arkitektur, fejlagtig byudvikling og en anmassende højhuspolitik i Aarhus. Og da forslaget dukkede op om at afvige fundamentalt fra kommuneplanen og tillade et højhus i 15 etager til firmaet Systematic i ådalen ved Søren Frichs Vej, hvor der normalt må bygges 2-3 etager, flød bægeret over for arkitekten, der også selv bor i Åbyhøj.

Kjeld Ghozati er med ildhu gået ind i debatten om højhuset og har både på et kommunalt borgermøde, i læserbreve og breve til politikerne i byrådet skrevet og argumenteret ud fra sin faglighed som arkitekt om, at det er helt galt med et højhus netop der. Mandag tager han sammen med andre protesterende også turen til foretræde i teknisk udvalg for at advare politikerne, før sagen skal tilbage til byrådet til beslutning i den kommende uge.

Det er dog ikke kun det konkrete højhusprojekt, men også arkitekturen generelt, han er bekymret for på grund af en galopperende byudvikling i Aarhus, der næres af det økonomiske opsving.

Blå bog
Kjeld Kjeldgaard Ghozati, 48 år, er uddannet bygningskonstruktør og arkitekt.

Han var i 10 år partner og medejer af Exners Tegnestue (idag E+N Arkitektur), hvor han idag som associeret partner varetager rollen som faglig leder af teamet for nybygning.

Han stammer fra Billund, men bor i dag i Åbyhøj med sin kone og to børn.

Han har tegnet og deltaget i udviklingen af en række bygninger i Aarhus som: Banegårdspladsen 11, hvor Århus Stiftstidende bl.a. bor, Bruuns Arkade på Bruuns Bro, Mengel Tower på Nørreport, Århus Valgmenigheds kirke i Åbyhøj, Casa Octogon i Thunøgade og Nosy House i Jægergårdsgade 76. Desuden er han begyndt at tegne parcelhuse.

Han har også grundlagt opfinderkontoret Arinsto.

"Uinteressante og grimme højhuse"

- Der er brug for arkitekter, der holder fast i deres integritet og begynder at sige fra over for det developer-vælde, vi oplever. Det er developerne, der bestemmer arkitekturen, for de vælger arkitekter, der ikke tør stå fast på deres ideer og krav om kvalitet. Derfor får vi alt for mange uinteressante bygninger. Det skyldes også, at den faglige stolthed i arkitektfaget er næret af grådighedens årti. Det er som om, at jo større arkitekthusene bliver, jo større bliver maskinen, der skal køre rundt, og jo mere falder kvaliteten, mener Kjeld Ghozati.

Han står bag flere byggerier i Aarhus, er faglig leder for nybyggeri i arkitektfirmaet E+N Arkitektur. For tiden arbejder han også på en bog om arkitektur, ligesom han forelæser på arkitektskoler i ind- og udland.

Han er alvorligt bange for, at Aarhus i byudviklingens navn er ved at ødelægge sin helt unikke topografi (landskabelige form, red.), der er karakteriseret af en lav ådal og bakker mod syd og nord.

Ødelæggelserne opstår, når højhuse placeres lavt i dalen og dermed udvisker den. Det sker, selv om kommunens højhuspolitik direkte advarer mod, at højhuse kommer til at sløre byens bakkede profil.

- Jeg får ofte indtrykket af, at kravet i Aarhus til højhuse er, at de skal være fejlplacerede, og at de skal være uinteressante, grimme og buttede, siger Kjeld Ghozati.

Sammenbygningen af ydermure fra det tidligere Ceres-bryggeri med et nyt højhus er er af de projekter i Aarhus, der ikke får så pæne ord med på vejen af arkitekten. Foto: Axel Schütt

To klare krav

Han sætter selv to klare krav til højhuse:

1. De nederste 2-3 etager skal gå i interaktion med byens liv.

2. De skal være smukke skulpturer.

- Vi har i Aarhus gang på gang bevist, at vi ikke kan finde ud af nogle af delene. Men bordet fanger, når man bygger højt. Man kan ikke skjule sin inkompetence eller manglende arbejdsomhed og nidkærhed med opgaven. Det er til skue for hele byen, advarer Kjeld Ghozati.

Han nævner i flæng byggerier som Prismet, Bruuns Galleri, City Tower, højhusene på Katrinebjerg og Cereskrydset som uinteressant højhusarkitektur, der ikke lever op til de to krav ovenfor. Om den sidste adresse får forsøget på at bygge nyt højt byggeri bag den gamle facade denne kommentar:

- Hvis dem, der har tegnet Cereshjørnet havde en ambition om at aflevere et visitkort om, at man absolut ikke har kompetence til at forbinde gammelt med nyt, er det lykkedes til fulde, siger Kjeld Ghozati.

- Og når selv børn begynder at spørge, hvornår de der gamle huse skal rives ned, er det slet ikke lykkedes.

Huset ved Nørreport er inspireret af de røde murstenshuse med karnapper i gaden, og er derfor opført i røde romersten med karnap i et nutidigt formsprog. Foto: Axel Schütt

De gode eksempler

For Kjeld Ghozati er der gode eksempler i Aarhus på, at det sagtens kan gøres godt.

- Se på rådhuset og på universitetsparken. De er ypperlige eksempler på, at det kan lade sig gøre at tegne og bygge smukt og tidløst. Det er arkitektur i verdensklasse. Det må vi arkitekter da kunne lære af.

- Men det er afgørende for kvaliteten, at arkitekter ved, hvordan man teknisk bygger huse, ellers bliver de underdogs over for developerne, som går ekstremt meget op i volumen og byggetid. At noget er velproportioneret koster ikke ekstra penge. Det handler bare om, at der kommer en dygtig arkitekt ind over, så vi slipper for skumskærer-arkitektur med hoppende og dansende vinduer, siger Kjeld Ghozati, der var bygningskonstruktør, før han blev arkitekt.

Ja, en granitsokkel koster lidt ekstra, men er en detalje, der kan løfte det samlede indtryk af et hus, peger arkitekten på. Foto: Axel Schütt

Tre tænkemåder

I hans kommende bog beskriver han tre paradigmer (tænkemåder eller mønstre, red.) inden for arkitektur:

Den historicistiske arkitektur, der skuer tilbage og prøver at lave noget, der ligner en bygning fra fortiden.

Den egocentriske, moderne arkitektur, der siger glem helheden, det er min bygning, der er vigtig. Det er den slags bygning, der kan placeres hvor som helst i verden, fordi den ikke er skabt til et bestemt sted.

Og så teambuilding-arkitekturen, der tænker, at den nye bygning skal være tro mod sin tid og samtidig gøre noget godt for nabobygningerne og helheden.

I eksemplet med Byggeselskab Olav de Lindes højhus til Systematic mener Ghozati, at der er tale om egocentrisk arkitektur, der ikke passer ind i stedet og ikke tager hensyn til sine omgivelser.

- Virksomheden ligger ved det grønne område, og det kunne man i stedet tage udgangspunkt i og forstærke, for eksempel ved at bygge en etage ovenpå med de hængende haver, jeg har foreslået, peger arkitekten på.

I stedet for at skære i de aflange romersten lod man dem stikke ud i hjørnerne og fik dermed et mere karakteristisk udtryk. "Du kan lave simple, billige løsninger som er rigtig flot, uden at det er dyrt," forklarer arkitekten. Foto: Axel Schütt

Gerne højhuse

Kjeld Ghozati understreger, at han ikke er imod højhuse. Tværtimod.

- Aarhus kan sagtens vokse og bygge højhuse. Og jeg vil gerne have højhuse. De skal bare være velplacerede og smukke.

I dag har man en politik i Aarhus, hvor højhuse ikke kan afvises en hel masse steder. Det afhænger af det konkrete projekt.

- Den politik betyder, at borgerne hele tiden frygter, at der kommer et overraskelsesangreb. I stedet bør man finde få, men udvalgte områder for højhuse. Ligesom man har gjort i Amsterdam, hvor man har bevaret den historiske bykerne i fin skala, der er interessant, og skabt en højhusby ved siden af, der også er interessant. Det farlige er, at man tankeløst blander skalaen. Så har man hverken en god historisk by eller en god ny by, mener arkitekten, der brænder så meget for arkitektur, at han ikke kan lade være med at blande sig.

Med små midler, som et lille udtræk i murstenene, har arkitekten med hjælp fra murerne skabt en mere varieret overflade at se på. Foto: Axel Schütt

Århusiansk arkitekt vil have et opgør med grimme højhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce