Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Århusianske tvillinger er et forskningsmirakel

At Susanne Hansen er blevet mor til tvillingerne Noah (til venstre) og Sander, kan hun takke banebrydende, dansk forskning for. Foto: Axel Schütt

Århusianske tvillinger er et forskningsmirakel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At Susanne Hansen fra Aarhus V for knap to år siden kunne føde to sunde og raske tvillingedrenge, er en sensation. Bag fødslen ligger banebrydende forskning, der for første gang i verden har gjort det muligt for en kvinde at blive gravid med egne æg, efter hun var behandlet for kræft i æggestokkene.

AARHUS V: Susanne Hansen var en sund og aktiv kvinde, da hun i 2003 fik konstateret kræft i sin ene æggestok. Hun var 23 år.

- Den dag, jeg fik svar på prøverne, gik det helt i sort. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. Jeg var meget aktiv og ikke sådan én, der ofte går til læge, fortæller Susanne, der i dag er 36 år.

En uge forinden var hun blevet hasteopereret. Samme dag var hun taget til kick-boksning og fortsatte træningen, selv om hun mærkede et smæk inde i maven.

- På et tidspunkt gik jeg ud af træningslokalet og måtte kravle for at komme ind igen efter hjælp. Jeg begyndte at kaste op og blev kørt af sted til skadestuen.

På skadestuen blev hun hentet af en ambulance og kørt til Skejby, hvor hun blev opereret akut for en tre liter stor vandcyste på hendes venstre æggestok.

Hele venstre æggestok blev fjernet. Prøverne viste efterfølgende, at det var kræft. Kræftcellerne var fjernet ved operationen. Men fordi cysten var sprunget, var der stadig en risiko for, at kræften kunne have spredt sig. Derfor sagde Susanne ja tak til kemobehandling.

Tiltrængt afbræk: Kræftramte børn nød tur til Djurs Sommerland

Grønt lys fra lægerne

Inden behandlingen blev Susanne præsenteret for et valg; Ville hun have opereret sin raske æggestok ud i håb om senere at kunne blive gravid?

- Det var rigtig svært at tænke på, at jeg måske aldrig ville kunne få børn. Jeg har altid gerne villet have mange børn. Men samtidig var der et håb, som var fantastisk, selv om der ikke var nogen garanti, fortæller Susanne.

Kemoterapi og strålebehandling kan nedsætte frugtbarheden, men danske professorer har haft succes med at operere raske æggestokke ud, før yngre kvinder begynder behandlingen. Æggestokken fryses ned til minus 196 grader og opbevares på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, indtil kvinden efter endt sygdomsforløb ønsker at få børn. Ved at operere dele af vævet tilbage er det muligt at genoprette hormonproduktion og menstruationscyklus og dermed evnen til at blive gravid.

LÆS OGSÅ: Vibeke gjorde Familiehuset til virkelighed: Døde, før hun kunne se det færdigt

Hidtil ville lægerne have afvist muligheden med et blankt nej i et tilfælde som Susannes, hvor kræften havde ramt æggestokkene. Men i Susanne Hansens tilfælde gav de grønt lys. For første gang nogensinde.

Susanne fik kort efter fjernet sin højre æggestok ved en kikkertoperation og gik derefter i gang med kemobehandlingerne.

Nænsom behandling

Hun kæmpede sig bravt igennem fire kemobehandlinger i løbet af tre måneder.

- Kemoforløbet var ikke så hårdt, selv om jeg var afkræftet. Efter hver behandling havde jeg det dårligt i fem dage, men det var ikke værre end slemme tømmermænd, fortæller Susanne, der er vokset op i Ramme ved Lemvig.

Som ung var hun flyttet til Aarhus og boede på Skjoldhøjkollegiet, hvor hun havde både sin daværende kæreste og mange af sine venner omkring sig i det daglige.

Hun spillede stadig fodbold og havde svært ved at se sig selv som sygemeldt fra sit job som pædagogmedhjælper i en vuggestue.

- Der var en sygeplejerske, der sagde til mig; Du kan sige, at du har haft kræft. For du har det ikke mere. Det hjalp mig, fortæller hun.

Susanne blev raskmeldt i sommeren 2004 og kunne efter sommerferien begynde på pædagogseminariet et halvt år senere end planlagt.

Fem år gik, og kontrolbesøgene hos lægen ebbede ud.

JFMNORMAL - usanne Hansen fra Aarhus V er én af de kvinder, der har været i hænderne på overlæge Erik Ernst og fået nedfrosset æggestok-væv operereret tilbage efter en kræftsygdom - efterfølgende har hun født tvillinger. Det helt særlige ved Susanne er, at hun er den eneste i verden, hvor det her er sket efter kræft i netop æggestokkene. Hun skal fotograferes både alene og med sine to tvillingedrenge Sander og Noah på knap to år.
- Jeg føler mig så heldig og er dybt taknemmelig for vores to guldklumper, fortæller Susanne Hansen, der blev gravid, efter hun fik nedfrosset og derefter optøet væv fra sin ene æggestok opereret tilbage efter et kræftforløb. Foto: Axel Schütt

Klar til at stifte familie

Da Susanne og hendes kæreste Per begge nærmede sig 30 år, trængte det sig på for dem at vide, om der var en mulighed for, at Susanne kunne blive gravid.

Parret kom til en samtale ved overlæge Erik Ernst, professor i kvindesygdomme og fødsler ved Aarhus Universitetshospital. Han har sammen med professor på Rigshospitalet Claus Yding Andersen udviklet den banebrydende fryse- og optøningsteknik, der gør, at kræftramte piger og unge kvinder ikke behøver at opgive håbet om at få børn.

Alligevel var beskeden ikke opløftende.

- Vi fik at vide, at "det var ikke bare lige", siger Susanne Hansen. De følgende måneder og år skulle vise, at han havde ret.

Et studie fra januar viser, at metoden på verdensplan har bragt 86 børn til verden, samtidig med at der på daværende tidspunkt var ni igangværende graviditeter.

Det særlige ved Susannes tilfælde var, at kræftcellerne netop var konstateret i den ene æggestok; Derfor var der en risiko for, at sygdommen kunne have spredt sig til den anden.

Lægerne indvilgede i at gøre forsøget. Susanne og hendes kæreste Per indvilgede i at løbe en ikke ubetydelig risiko

- Min kæreste og jeg er begge meget godtroende, og vi går ikke og bekymrer os. Vi har det sådan, at når vi er i lægens hænder, er vi det bedste sted, forklarer Susanne.

De holdt sig sågar fra at søge information på internettet. Derfor var det også først flere år senere, da de stod med to raske sønner i armene, det gik op for dem, hvor opsigtsvækkende et forløb de gik igennem.

Forsøg med mus

Inden lægerne ville operere væv fra Susannes nedfrosne æggestok tilbage i hendes krop, blev vævet testet for sygdom på mus. Prøver af Susannes væv blev opereret ind i musene, der skulle gå med det i ni måneder, for at vise, om cellerne i vævet ville udvikle kræft.

Det gjorde de ikke. I foråret 2012 fik Susanne og Per grønt lys. Hun kunne få vævet opereret ind. Efter fire en halv måned viste Susannes krop, at vævet var optaget; Hun var tilbage i en almindelig menstruationscyklus.

Derfra gik parret i gang med fertilitetsbehandling. Allerede i første forsøg lykkedes det Susanne at blive gravid med hjælp fra fertilitetsklinikken i Skejby. Men 12 uger henne tabte hun barnet.

- Det blev vi selvfølgelig kede af. Men samtidig var det også en optur, fordi vi jo så vidste, at det kunne lykkes, fortæller hun.

De næste fem forsøg på befrugtning lykkedes til gengæld ikke, og fertilitetsklinikken i Skejby meldte stop.

På Regionshospitalet Skive var professor Peter Humaidan imidlertid klar til at forsøge en mere individuel behandling med andre hormoner i en helt anden dosis.

- Jeg fik lagt befrugtede æg op og fik hormontilskud i de fire måneder, der fulgte. Da jeg aborterede, var det, fordi jeg ikke producerede de hormoner, der skulle til for at danne moderkagen, fortæller Susanne.

I Skive blev hun fulgt tæt. Hver uge fik hun taget blodprøver, og Peter Humaidan studerede tallene nøje, uanset hvor han befandt sig.

- En lørdag ringede han til sin sygeplejerske fra Dubai og sagde, at jeg skulle op i dosis. Han havde hele tiden en føling af, hvordan det så ud.

Under forløbet i Skive blev Susanne igen gravid i første forsøg. Med tvillinger.

- Det var fedt. Vi blev så glade. Men vi jublede ikke for meget. Vi vidste, at der var mange ting, der kunne gå galt, så vi tog det i små skridt, fortæller Susanne.

Graviditeten forløb som den skulle, og Susanne og Per blev forældre til to sunde og raske drenge.

Nedfrysning af væv
Kemoterapi kan nedsætte kvinders frugtbarhed.Danske professorer har udviklet en banebrydende fryse- og optøningsteknik, der gør, at kræftramte piger og unge kvinder ikke behøver at opgive håbet om at blive mødre.

Inden kemobehandling opereres en æggestok eller stykker heraf ud. Vævet nedfryses til minus 196 grader og opbevares på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Når kvinden er rask, kan vævet opereres tilbage, og evnen til at blive gravid kan genoprettes.

Det er mere end 10 år siden, den første kvinde blev gravid efter fryse- og optøningsteknikken. På verdensplan er der født 86 børn, mens ni flere er på vej.

En helt unik situation

Sander og Noah, der i dag er knap to år, er intet mindre end et forskningsmæssigt mirakel. Susanne Hansen er hidtil den eneste patient i verden, der har fået indopereret nedfrosset væv fra sin æggestok efter et forløb med kræft i netop æggestokkene.

Det faktum var parret bare ikke helt klar over, før Susanne efter fødslen skulle have vævet opereret ud.

- To-tre måneder efter operationen viser det sig, at mine tal ikke er ok. De har ikke fået alt væv med ud ved operationen, fortæller hun.

Det fik parret til at skimte en chance for, om Susanne kunne blive gravid igen. De opsøgte Erik Ernst og blev henvist til Peter Humaidan, og først under dén samtale med Peter Humaidan fik de øjnene op for, hvor unik en situation, de står i.

- Han forklarede os om sandsynligheden for, at det her er lykkedes og sagde til os; I skal være taknemmelige for det, I har fået. Det er først dér, det går op for os, at det, at vi har fået tvillinger, er helt vildt - faktisk en sensation. At gå igennem det én gang til... Det vil han faktisk ikke råde os til, da chancen vil være minimal.

I november sidste år var Susanne på operationsbordet for at få fjernet det sidste væv. Præcis 13 år efter hun blev akut opereret for æggestokkræft.

I januar kom svaret på de sidste prøver. Alt er, som det skal være. Og først nu kan døren lukkes helt. Men inden hun slipper håndtaget, vil Susanne Hansen gerne sende et budskab til omverdenen om, hvor dygtige professorer, Danmark kan bryste sig af.

Senest i januar skabte det overskrifter i medierne, da en 24-årig kvinde fra Dubai fødte en søn, efter hun som ni-årig, under alvorlig sygdom, fik nedfrosset et stykke af sin æggestok. 14 år senere var professor Erik Ernst med til at genindsætte vævet fra hendes æggestok.

- Den forskning, der ligger bag, er helt fantastisk. Jeg føler mig så heldig, at jeg er én af dem og er dybt taknemmelig for vores to guldklumper, siger Susanne Hansen.