Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Aarhus-arkitekter vil redde Bruuns Bro og arkaden

Arkitekterne Kurt Brink Kristensen (t.v.) og Carsten Carlo Friari Nielsen står bag forslag, der kan skaffe el-tog adgang til Aarhus H uden at det bliver nødvendigt at nedrive Bruuns Bro og Bruuns Arkade. Foto: Axel Schütt

Aarhus-arkitekter vil redde Bruuns Bro og arkaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre arkitekter spiller ud med løsning, der skaffer fremtidens el-tog adgang til Aarhus H uden at nedrive Bruuns Bro og Bruuns Arkade.

AARHUS: Der lød et ramaskrig i Aarhus og omegn, da Banedanmark i 2013 offentliggjorde planer om at rive Bruuns Bro ned.

Sammen med Bruuns Arkade og vandrehallen inde i banegårdsbygningen i øvrigt.

Nu spiller tre århusianske arkitekter ud med en anden løsning på det problem, der har plaget Banedanmark siden beslutningen om at elektrificere strækningen mellem Fredericia og Lindholm blev taget:

Bruuns Bro er så lav, at der ikke er plads til de elektriske togs køreledninger. Og dermed kan togene ikke komme ind til perronerne i perronhallen.

Mens Banedanmark vil løse problemet ved at bygge Bruuns Bro højere, foreslår arkitekterne Kurt Brink Kristensen, Jakob Brandenburg og Carsten Carlo Friari Nielsen fra firmaet Brink Brandenburg Arkitektur, at man lader togene standse, inden de når frem til Bruuns Bro.

Togene skal standse i banegraven ved perroner, der er forlænget, så de når hele vejen hen til Frederiks Bro.

Så lange perroner er nødvendige for at skabe plads til de togsæt på 320 meter, som fremtiden byder på.

Desuden skal sporene i banegraven rettes ud og fordeles mere hensigtsmæssigt.

- Det giver større fleksibilitet i køreplanlægning og flere tog til tiden. De rejsende får bedre plads og meget nemmere ved at skifte perron, siger Carsten Carlo Friari Nielsen.

Bruuns Bro bliver bevaret: I stedet sænkes sporene

Ved at lade togene stoppe uden for Bruuns Bro bevarer man både broen, vandrehallen og Bruuns Arkade. Desuden får man et nyt byrum i perronhallen. Her kører kun letbanen og godstog til havnen.

Nyt liv til perronhallen

Mens Bruuns Bro altså spares, er det samme ikke tilfældet med Frederiks Bro. Den vil de tre arkitekter rive ned.

Bropillerne står nemlig i vejen for deres ambition om en mere hensigtsmæssig fordeling af jernbanesporene i baneterrænet.

Frederiks Bro vil arkitekterne erstatte med en ny og bredere bro. Her bliver der - udover kørebaner og cykelstier - plads til blandt andet taxaholdepladser, busstoppesteder, cykelparkering og brede fortove. Fra den nye Frederiks Bro kan der via trapper og elevatorer skabes en ny vej ned til perronerne og togene. Dem vil man - som i dag - også kunne gå ned til fra Bruuns Bro. Og inde fra perronhallen, hvor der pludselig opstår et helt nyt rum.

For når togene ikke skal køre ind i perronhallen, kan man fjerne skinnerne herinde og lave et gulv, hvor skinnerne før var. Dog bliver der tre jernbanespor tilbage. Tættest mod Aarhus H løber letbanens to spor. Længst væk godsbane-sporene ned mod havnen. Men mellem dem er der ikke brug for spor inde i perronhallen.

- Fjerner man dem, kan man bruge hallen til torvehandel, streetfood-marked eller lignende, siger Kurt Brink Kristensen.

Forlæng perronerne, så de kommer helt ud til Frederiks Bro. Riv broen ned og erstat den med en ny og bredere bro med plads til busstoppesteder, cykelparkering og taxa-holdepladser. Visualisering: Brink Brandenburg Arkitekter

Stor jernbane-erfaring

Han er tidligere tegnestuechef ved DSB Arkitekter i Aarhus, hvor hans to kollegaer også har været ansat.

- Vi har mange års erfaring med jernbane-arkitektur, og vi synes, at der er stor risiko for, at Banedanmarks forslag ødelægger bymiljøet ved Aarhus Banegård, siger Kurt Brink Kristensen. Han kalder en nedrivning af vandrehallen et fejlgreb af samme karakter som dengang, man i 1950-erne ville føre en firesporet vej tværs gennem Latinerkvarteret. Et forslag, som takket være daværende borgmester Bernhardt Jensen, blev afværget.

- Vi skal bevare den by, der er vokset frem siden vikingetiden. Og vandrehallen giver gæster en velkomst, som signalerer kontinuitet og kvalitet, siger Kurt Brink Kristensen.

De tre arkitekter vil åbne vandrehallen, så den bliver lysere og får mere plads. Det sker blandt andet ved at flytte billetsalget ned i perronhallen.

- På den måde bevarer vi både Bruuns Bro og Bruuns Arkade. Desuden bliver Aarhus H med perronhal og vandrehal et knudepunkt mellem Strøget, Bruuns Galleri, tog, letbane og busterminal. Vi har chancen for at skabe et åndehul midt i mylderet med god plads til ophold og aktiviteter, siger Kurt Brink Kristensen.