Aarhus-politikere: Regeringens ghettoplan mangler penge

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) var guide, da statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig besøgte Gellerup. Nu skriver rådmanden sammen med det meste af magistraten til regeringen. Foto: Jens Thaysen

Aarhus-politikere: Regeringens ghettoplan mangler penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle partier i Aarhus Byråd undtagen Enhedslisten står bag henvendelse til statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen med støtte til indsats mod parallelsamfund. Men også med kritik af at der mangler flere penge.

AARHUS: Efter startproblemer først på året om at samle Aarhus Byråd bag et fælles krav til regeringens ghettoudspil er der nu atter blevet fuld enighed - eller næsten - om holdningen til regeringens konkrete udspil for at bekæmpe parallelsamfund.

Efter magistratsmødet tidligere på ugen blev samtlige partier i byrådet undtagen Enhedslisten nemlig enige om at rette en fælles henvendelse til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en række ministre om de lovforslag, som regeringen har fremlagt. Brevet er netop afsendt fra Aarhus.

- Vi sender et meget klart indspil til regeringen om ting, vi synes, der ser godt ud, og de ting vi finder problematiske. Det gør os stærkere at stå sammen i byrådet, og derfor har vi også en forhåbning om at få lavet noget af planen om, ikke mindst finansieringen, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Opgør med ghettoer
Regeringen vil gøre op med parallelsamfund og have afskaffet ghettoerne i 2030.

Baggrunden:

I 1980 var vi 5,1 millioner mennesker i Danmark, i dag tæt på 5,8 millioner. Væksten kommer især fra indvandrere og efterkommere af indvandrere.

I 1980 var der omkring 50.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der tæt på en halv million. Det svarer til en stigning fra ca. 1 procent af befolkningen til ca. 8,5 procent.

Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt, skriver regeringen:

"Mange indvandrere deltager aktivt i den lokale sportsklub, vores mange foreninger og det danske samfund i øvrigt. Det skal de blive ved med. Men der er for mange, der ikke deltager aktivt. Der er opstået parallelsamfund blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Alt for mange indvandrere og efterkommere er endt uden tilknytning til det omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job. Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk."

Derfor har regeringen lavet et udspil med 22 initiativer, der blandt andet indholder nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder, styrket politiindsats, højere straffe i socialt udsatte områder, bedre fordeling i daginstitutioner, stopprøver i børnehaveklassen, styrket forældreansvar og sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler.

Kilde: regeringen.dk

"Et velkomment udspil"

Et byrådsflertal bestående af partierne S, SF, R, V, K og DF, der alle er repræsenteret i magistraten, skriver, at de hilser regeringens udspil velkomment.

Regeringens ambition er, at der over en årrække skal være maksimalt 40 procent almene boliger i de hårdest belastede boligområder. I Aarhus har man et mål om maksimalt 30 procent i Gellerup/Toveshøj ved at rive ned og få nye private bebyggelser ind.

Men der er et stort problem, skriver byrådet: Der er slet ikke penge nok i regeringens plan. I øvrigt heller ikke i Socialdemokratiets tilsvarende plan, nævner de.

"Den økonomiske ramme matcher ikke målet. Og det er paradoksalt, at regeringen sparer ni milliarder kroner ved at fjerne ydelsesstøtten til Landsbyggefonden," skriver Aarhus Byråd.

Baseret på behovet i Gellerup-Toveshøj kan behovet for renoveringer i landets 16 særligt udsatte område løbe op i 20 milliarder kroner. Men regeringen afsætter blot en milliard kroner til renoveringer i alle 57 udsatte boligområder i landet.

"Det er helt utilstrækkeligt," skriver det brede politiske flertal i Aarhus Byråd.

Hvor skal de flytte hen?

Når regeringen vil rive 11.026 almene boliger ned på landsplan vil det også få store konsekvenser for familierne og udløse et meget stort behov for genhusning, som det er meget vanskeligt at klare inde for samme prisleje. Alene i Aarhus vil der være behov for en grundkapital på 365 millioner kroner for at opføre et tilsvarende antal almene boliger i andre dele af kommunen.

Foreløbig har man klaret genhusningen fra de fem blokke, der er revet ned i Gellerup, gennem frivillige aftaler både i og udenfor Gellerup, men med et klækkeligt tilskud fra Landsbyggefonden.

I hævder, der ikke er penge nok. Men regeringen har dog afsat 12 mia. kr. i perioden 2019-26 fra Landsbyggefonden til at nedrive og renovere ghettoområder for?

- Ja, men det er penge, der går fra allerede planlagte renoveringer andre steder. Og dermed risikerer andre steder at forfalde, svarer Jacob Bundsgaard.

Halvtomme daginstitutioner

Regeringen forslår også maksimalt 30 procent børn fra udsatte områder i hver daginstitution. Det indebærer en stor risiko for at tilbuddene må lukke, da erfaringen er, at det er svært at tiltrække børn udefra til daginstitutioner i udsatte boligområder, advarer Aarhus Byråd.

- Alene i Aarhus skønner vi, at forslaget vil betyde behov for at opføre nye institutioner til over 600 børn til cirka 140 millioner kroner, varsler politikerne.

Samtidig vil 30 procents-reglen betyde et øget pres på naboinstitutioner, så børn der bor i ikke-udsatte områder skal pendle længere for at blive passet.

Endelig anbefaler Aarhus regeringen bl.a. at styrke beskæftigelsesindsatsen; at fordele skolebørn med dårlige sprogkundskaber på tværs af byen; at lave kriminalpræventive tiltag i forhold til unge over 18 år og mere forebyggelse.

"Vi ønsker at Folketinget kan indgå en klar, fremsynet og fuldt finansieret national plan for, hvordan vi kan sikre, at der ikke er udsatte boligområder i Danmark i 2030," skriver Aarhus Byråds flertal.

Aarhus-politikere: Regeringens ghettoplan mangler penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce