Aarhus set fra en sofa


Aarhus set fra en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus tager sig lidt anderledes ud set fra passagersædet i en cykeltaxa fra det lille Aarhus-firma Re-Ride.

»Nå, skal vi køre en tur,,« spørger David Nordentoft.

Han har lige givet en rundvisning i det dejligt rodede værksted på Godsbanen, hvorfra han sammen med Rune Christian Nielsen driver den lille virksomhed Re-Ride, der gør i udlejning, taxakørsel og guidede turistture med deres Christiania-cykler rundt i Aarhus.

Det har de gjort siden 2011 sammen med en tredje, der nu er på vej ud. Han skal koncentrere sig mere om sit studie.

Faktisk er de alle tre studerende. Rune læser statskundskab i Aarhus og David elektronisk musik og lydkunst på konservatoriet i Esbjerg. »Vi kan ikke helt leve af det endnu. Det er egentlig et økonomisk bæredygtigt projekt, men ikke sådan at tre kan leve af det,« siger Rune.

Med en trivelig kunde fra den vægtmæssigt lidet flatterende Klub 100 sætter David i gang på en af de gamle Christianiacykler, som er købt brugt, og som derfor kræver en del kærlig puslen om i det livlige værksted.

»Med to fuldvoksne mænd begynder det at blive lidt hårdt. Aarhus er jo heller ikke helt flad. Der er lidt andre vilkår end i København,« har Rune sagt, inden starten gik, men David beklager sig nu ikke.

»Folk tror typisk, det er hårdere, end det er. Det er faktisk meget forfriskende. Jeg var mere træt, før vi startede turen, end jeg er nu,« forsikrer David, inden han drejer skarpt for at tage kunden med på en lille rundtur på Godsbanen, som hele tiden udvikler sig og efterhånden på sin egen spraglede måde virker særdeles indbydende for en turist.

»Normalt på en turisttur starter vi her på Godsbanen,« siger David. »For mig handler det om at vise diversiteten i byen. Og så snart man kommer en lille smule under huden på Aarhus, har den faktisk rigtig meget at vise frem.«

Inden turstart har han spurgt kunden, hvad han er til. Kultur, shopping eller måske de små hemmelige steder og gader, som Aarhus også rummer og som er tilgængelige fra en cykeltaxa. Kunden takker ja til de små hemmeligheder.

»Hej Thor,« råber David, inden vi svinger ud fra Godsbanen. De kender stort set hinanden alle sammen her på Godsbanen, hvor de deler et driftigt fællesskab.

Vi kører ind på Carl Blochs Gade og ud i trafikken, hvor vi ligger og cruiser på vejen blandt trafikkens store fisk.

Cykeltaxaen fylder ikke som en lastbil, men dog mere end en almindelig cykel, og det er nærliggende at tro, at de tungere trafikanter ville være fristet af at trykke hornet i bund eller strække en finger ud ad vinduet.

»Det sker, at nogen råber efter mig, men det er lige så tit på grund af mit hår,« siger en hårfager David, der ikke føler sig utryg i trafikken med en kunde i sofaen.

Heller ikke kunden er utryg. Det er faktisk en nydelse at kunne sidde midt i trafikken uden at skulle være opmærksom på den. Pludselig får man øje på arkitektoniske, kulturelle og menneskelige pudsigheder, man ikke har bemærket før, mens man utålmodigt ventede på grønt lys.

Vi kører henad Åboulevarden, mest for at komme fra A til B, siger David, der gerne vil vise et lille smørhul frem. Den brostensbelagte Møllestien virker som en tidslomme med sine små bindingsværkshuse og sin egen indbyggede ro. Lige midt i Aarhus.

Brostenene er nu ikke specielt velegnede til cykeltaxakørsel, men der er værre eksempler i cykelbyen Aarhus.

»Her er mange bump og forhindringer. Jeg har cyklet til Bruxelles og besøgt mange større byer, og i den sammenhæng er Aarhus ikke specielt cykelvenlig,« mener David.

Men det er kun den infrastrukturelle del, der halter, betoner han.

»Der har været meget politisk velvilje til cykeltaxaer i Aarhus, og jeg har også kun gode oplevelser med politiet,« forsikrer David, der godt ved, at han principielt bryder loven over flere passager, hvor andre cyklister ikke er velkomne. Men det går nok, mener han, så længe han kører pænt og hensynsfuldt. Og det gør han bestemt. Men samtidig efterkommer han også kundernes ønsker.

»Jeg kører generelt gennem Strøget med folk, hvis de beder mig om det.«

Strøget vælger vi fra i dag. I stedet runder vi domkirken og kører ind på Mejlgade med kurs mod havnen. David vil gerne vise noget af den nye arkitektur frem. Og samtidig udgør den nye strandbar et naturligt pitstop for turisterne.

Turistkørslen udgør faktisk en meget lille del af virksomhedens omsætning.

Den største indtjeningsmulighed er festivalerne, hvor der er godt gang i udlejningen.

Man lejer for eksempel cyklen for en weekend til 350 kroner om dagen, og så skal man selv sørge for at spille penge ind. På den måde driver kunderne deres egen lille virksomhed i den periode.

Og så er der den regulære taxakørsel i weekenden. Udover at den er mere indbringende end turistkørslen, har den også en anden plusside, mener Rune.

»Der falder mange gode historier af om natten. Ligesom i en rigtig taxa,« siger Rune.

Han vil gerne øge fokus på den del, mens David gerne vil holde fast i turistdelen, hvor den personlige kontakt er mere givende.

Men han medgiver, at med et startgebyr på 20 kroner, en kilometerpris på 20 kroner og en timepris på 200 kroner, skal der køres nogle ture for at holde en dagløn hjemme med ren turistkørsel.

»Så på den måde skal man nok overveje, om ikke man skal bruge kræfterne om natten, hvor der er garanti for nogle flere ture,« siger han.

Efter at have rundet Isbjerget, slappet lidt af i Strandbarens skønne omgivelser og givet high fives til nogle af Davids venner ved stedets skaterbane, triller vi igen. Forbi Østbanetorvet og tilbage ind i Mejlgade.

Vi kører ind i Latinerkvarteret gennem Graven, hvor jazztoner lyder, mens den megen leben i kvarterets små butikker og cafeer for alvor åbenbarer sig, når man sidder og slænger sig i en cykellænestol og bare skal tage imod.

Videre gennem Klostergade og Grønnegade, inden taxaen slingrer ned ad den musikalske Vestergade.

David fortæller, at han snart har et spillejob i København under sit alias Home Surgery, som han selv betegner som et »glitchy computerorkester«.

Til sidst rammer vi Brabrandstien, som David næsten altid prøver at få med som afslutning på turen.

Det forstår man godt. De små, stille oaser, der åbenbarer sig her midt i byen langs åen, har aldrig før fanget denne kundes opmærksomhed, når man halvfuld i halvmørke har fundet sig selv i den del af byen.

Sikkert tilbage på Godsbanen afregnes der til en særdeles gunstig tarif. For kunden.

Og der venter ikke ligefrem en kø af nye turister. Så måske har drengene ret.

Selv om den personlige kontakt mellem guide og kunde har været i top, skal taxachaufføren måske overveje at bruge kræfterne om natten. I hvert fald hvis han skal leve af det.

Aarhus set fra en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce