Aarhus under svenskerkrigene

Aarhus som byen tog sig ud i 1600-tallet. Det var en driftig handelsby, men blev flere gange slået ­tilbage af pest, bybrande og besættelser. Prospektet hænger i Den Gamle By. Foto: Jens Thaysen


Aarhus under svenskerkrigene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byen bombes og plyndres og besættes flere gange. Marselisslægten kommer til som et afdrag på krigsgælden.

Da den første svenskerkrig i 1563 bryder ud, er Aarhus en forbrændt by. I både 1541, 1542, 1546 og 1556 var der store brande i byen, der lagde kvarterer i aske. Kongen befalede, at byens stråtage blev erstattet af tegl, men det skete bare ikke sådan lige over night. Også pesten havde hærget byen.

Der er mange spor efter krig i Aarhus.
Der er mange spor efter krig i Aarhus.
Foto: Jens Thaysen/Jens Thaysen, vÖrhus Stiftsti

Det kom svenskerkrigene også til. Tre gange blev byen besat og plyndret. Det skete 1627-1629, 1644-1645 og 1657-1659, hvor mange huse også blev skudt i brand. Ved hver besættelse lammedes al handel, som var byens nerve og hjerteslag.

Der er mange spor efter krig i Aarhus.
Der er mange spor efter krig i Aarhus.
Foto: Jens Thaysen/Jens Thaysen, vÖrhus Stiftsti

Samtidig kostede indkvartering af fjenden, store skatter til kongen og plyndringerne byen og dens borgere dyrt.

Købmand Thestrup kunne om 1644 fortælle, at han havde en ritmester, 27 ryttere og 31 heste tvangsindkvarteret. Han sagde om ritmesteren:

»Han holdt så hus med mig, at jeg næppelig forsvinder det her i verden«. På nyårhusiansk må det betyde, at han blev udnyttet så meget, at han aldrig kunne komme over det. Besøget kostede ham 4000 daler - en datidig formue.

Men det var ikke kun fjenden, der var hård. I 1627 hærgede Christian IVs ryttere byen og lavede ravage, inden de kejserlige styrker nåede frem og besatte/befriede Aarhus.

Om tiden med svenskerkrigene skriver Ole Degn i »Århus - Byens Historie« bind 1 følgende:

»Under syv-årskrigen (1563-1570) fik Aarhus befaling til at levere en borgmester, en rådmand og 50 mand, alle vel udrustet med harnisk, gode værger, hagebøsser og lange spyd«.

Ole Degn fortæller også om brandbeskatninger under krigene. F.eks. krævede kongen i 1568 penge af byens borgere, og hvis de ikke betalte, truede kongen med at sende »landsknægte i kvarter hos dem.« I 1643 forlangte Christian IV 200 mand med våben, ammunition og proviant.

Skanseanlægget/Strandparken mellem Strandvejen, Svendborgvej, Marselisborg Allé og Heibergsgade kan føres tilbage til en svenskerkrig. Her lod den tyske feltherre Wallenstein, der var på svensk side, i 1626-1627 opføre et skanseanlæg, der var centrum for hans plyndringer i Jylland. Parken, om vi kender den i dag, blev anlagt 1901-02. Og skansebygningen blev opført som hotel op til Landsudstillingen i 1909.

Få år efter Christian IV fulgte så Frederik IIIs krig mod svenskerne 1657-1660. Igen med besættelse og plyndringer i Aarhus og omegn udført af svenskere, brandenburgere og polakker, ruinering af huse, skatteudpresninger, voldtægter og drab - og i 1659 endnu en omgang pest, der i landet som helhed dræbte en tredjedel af befolkningen.

Det var også i 1659, at 13 store svenske skibe lagde sig uden for Mindet og begyndte at beskyde byen.

Ole Degn:

»Mange bygninger brændte, før fem gejstlige roede ud til admiralen og lovede at betale et stort beløb for at blive fri for beskydning og brandstiftelse«.

Den Store Nordiske Krig medførte ikke besættelse af Aarhus, men store udgifter til krigsskat, og ødelæggelser af århusianske handelsskibe var en del af krigen. Fra 1711 til 1720 kostede det 20 handelsskibe livet - plus deres last der havde samlet værdi af 78.000 rigsdaler. Til sammenligning var alle byens ejendomme 54.000 rigsdaler værd.

Ole Degn skriver:

»Synlige følger i bybilledet efter flere af krigene var ruinerede eller forfaldne huse og øde pladser - især i yderkvarterene. At færdes i Aarhus i 1661 må have været som at gå i en spøgelsesby. På Brobjerg var der 35 ruinerede, spolerede eller øde huse. I Mejlgade 30, i Kannikegade og Vestergade hver 15. I alt 170 af byens 789 huse var ødelagte.«

Efterfølgende hærgede polske soldater byen. De var blevet sendt hertil som hjælpetropper på dansk side, men havde opført sig ligeså slemt som fjenden. Ifølge den senere Biskop Daugaard, skulle nogle kvinder endog være flygtet bort fra Randers med deres børn for at slippe for polakkerne. Om det også var tilfældet i Aarhus forlyder der dog ikke noget om, men trygge har byens indbyggere næppe været.

Aarhus under svenskerkrigene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce