Anita og Claus er mentorforældre for et børnehjemsbarn: Det var noget af en øjenåbner

- Det giver os rigtig meget at være en del af Mentorbarn. Så det er lige så meget for vores skyld som for barnets. Vi tror, at det vil skabe en værdi for os. Mentorbarnet bliver forhåbentlig en del af vores liv år fremover, siger Anita og Claus Majgaard Vaaben, der er mentorfamilie for en anbragt pige på 11 år. Foto: Axel Schütt

Anita og Claus er mentorforældre for et børnehjemsbarn: Det var noget af en øjenåbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5000 børn lever på børnehjem i Danmark. I projektet Mentorbarn får børnehjemsbørn en besøgsfamilie, hvor de kan komme og være en del af en almindelig hverdag. Siden årsskiftet har Mentorbarn samarbejdet med Aarhus Kommune, og Anita og Claus Majgaard Vaaben var ikke sene om at melde sig som mentorfamilie.

SKANDERBORG: Det var et opslag på Facebook, som gjorde Anita Majgaard Vaaben opmærksom på Mentorbarn.

- Vi snakkede om, at det måske kunne være spændende for os at blive en del af, da vi ikke selv har en stor familie. Vi syntes, at vi havde noget at give. Og noget at lære, fortæller hun.

Mentorbarn er startet af Ditte Reedtz i Vejle for to år siden. I januar blev projektet også udbredt til Aarhus Kommune, og det er tanken at organisationen med tiden skal matche børnehjemsbørn med mentorfamilier over hele landet.

Med en mentorfamilie får anbragte børn og unge en tæt relation med en familie udenfor institutionslivet.

- Det unikke ved Mentorbarn er, at der ikke sker alle mulige aktiviteter. Der er mange projekter, der laver en masse tilbud til børnene ud af huset sammen med andre anbragte børn. Her integrerer vi dem i det almene samfund. Vi giver dem sociale kompetencer, netværk og nogle gode, stærke relationer. Det vigtige er, at børnene bare bliver en del af familien. Her lærer de alt det, de ikke lærer på en institution. Hvis vi giver dem de kompetencer, er der også større sandsynlighed for, at de vil klare sig bedre senere hen. Det er det, vi gerne vil, siger Ditte Reedtz, CEO i Mentorbarn.

- Jeg vil gerne have, at det bliver en relation for resten af livet, så barnet altid har en at gå til,
Claus Majgaard Vaaben, besøgsfamilie i Mentorbarn
Mentorbarn
Mentorbarn blev stiftet i 2014 af Ditte Reedtz og har de seneste to år skabt match mellem anbragte børn og besøgsfamilier i Vejle Kommune. Siden januar 2018 har Mentorbarn samarbejdet med Aarhus Kommune.

Der er 5000 børn på børnehjem i Danmark.

Der er jævnligt infomøder om at blive mentorfamilie. Interesseret, så se mere om Mentorbarn på Facebook: Mentorbarn, Instagram:@mentorbarn og LinkedIn: Mentorbarn.
Ditte Reedtz (tv) er stifter af Mentorbarn. Organisationen leder efter mentorfamilier, der som Anita og Claus Majgaard Vaaben har overskud til at være besøgsfamilie for et anbragt barn, som på den måde kan få et kig et almindeligt familieliv og blive en del af familiens hverdag. Foto: Axel Schütt
Ditte Reedtz (tv) er stifter af Mentorbarn. Organisationen leder efter mentorfamilier, der som Anita og Claus Majgaard Vaaben har overskud til at være besøgsfamilie for et anbragt barn, som på den måde kan få et kig et almindeligt familieliv og blive en del af familiens hverdag. Foto: Axel Schütt

En øjenåbner

Og det er der i høj grad brug for.

En nedslående analyse viste i 2015, at anbragte børn haltede efter deres jævnaldrende på en række parametre. Anbragte børn får for eksempel langt sjældnere en uddannelse og et job, når de bliver voksne. Til gengæld havnede flere af de anbragte børn i kriminalitet, viste analysen som KL's nyhedsbrev Momentum stod bag.

5000 danske børn bor på børnehjem, et tal der kommer bag på de fleste. Også på Claus Majgaard Vaaben.

- Jeg var overrasket over, at det drejede sig om så mange. Det var noget af en øjenåbner. Hvis man har noget tid at give, kan man her gøre en forskel, som kan bruges fremadrettet. Jeg vil gerne have, at det bliver en relation for resten af livet, så barnet altid har en at gå til, siger Claus Majgaard Vaaben.

Parret kommer fra Skanderborg. Anita er 47 år og arbejder i Post Nord som IT-projektleder, mens Claus er 46 år og arbejder fuldtid i deres fælles virksomhed Infowop. Her har de udviklet en lærings-voksdug for børn, som de blandt andet sælger til institutioner.

Foruden Claus og Anita tæller familien Majgaard Vaaben også tre sammenbragte børn på 11, 13 og 15 år. De er også blevet involveret i processen om at blive mentorfamilie.

Tung bagage

Inden parret blev godkendt som mentorfamilie, har de været igennem fire screeninger, så Mentorbarn er sikker på at lave det rigtig match mellem barn og familie.

Inden det første møde med deres mentorbarn blev de klædt på i forhold til, hvad barnet har med sig i bagagen af forskellige svigt, rodede eller manglende familierelationer.

- Efter at have hørt om mentorbarnet fra myndigheder og kontaktpersoner, bliver mentorfamilien spurgt, om de fortsat er interesseret, siger Ditte Reedtz.

- Jeg vil ikke sige, at de oversolgte hende. Alle kort var på bordet. Men vi var nu ikke så nemme at skræmme, siger Anita Majgaard Vaaben med et glimt i øjet.

- Men de ting, som de professionelle ser, er ikke det samme billede, som tegner sig hos mentorfamilien, for det er en anden relation, man har. Det er en besøgsfamilie, hvor der ikke er nogen behandling eller krav om lektier. Det er et sted, hvor man skal have nogle gode relationer og have det rart, understreger Ditte Reedtz.

Familien har nu flere gange haft besøg af deres mentorbarn, en pige som er på alder med Anitas 11-årige datter. Pigen bor til daglig på et børnehjem i Aarhus, hvor hun har været anbragt, siden hun var et halvt år.

De var spændte den første gang de skulle møde hende.

- Det snakkede vi også med hende om. Tænk nu, hvis hun syntes, at vi var de mest forfærdelige mennesker i verden? Hvordan er hun? Hvordan passer hun ind hos os? Vi vil jo gerne have en langvarig relation, så vi var spændte på, hvordan det ville gå, fortæller Anita Majgaard Vaaben.

Men kemien var god, og det første møde gik rigtig fint.

- Hun var på besøg sammen med sin kontaktperson, som hun har kendt i ni år. Allerede første gang ville hun gerne være her alene. Næste gang hun kom blev kontaktpersonen sendt hjem, siger Anita Majgaard Vaaben og griner.

Netop grin og humor betyder rigtig meget, fortæller Ditte Reedtz.

- Det hører vi fra de mentorbørn, som har været ude i to år nu. De siger: Noget af det bedste ved at være ude ved mentorfamilien er, at de griner af mig. Så føler man sig integreret, set og hørt og føler, at man er en del af familien, forklarer hun.

Mentorbørnene har ofte oplevet en lang række svigt, derfor er det vigtigt at få lavet en struktur og nogle faste aftaler med familien.

- Vi har aftalt, at hun ind til videre kommer hver fredag i fem timer. Hun kommer hjem til børnehjemmet inden sengetid. Så ved hun, hvad hun har at forholde sig til, fortæller Claus Majgaard Vaaben.

Sammen laver de aftensmad, spiller, ser tv med familiens datter eller går tur med hunden. Helt almindelige hverdagsting.

- Vi bor naturskønt, og hun er meget en ude-pige, så det passer fint. Jeg tænker ikke, at det skal være luftballoner og giraffer i haven, når hun kommer. Det skal bare være hverdag, så hun får et indblik i den og bliver en del af den, siger Anita Majgaard Vaaben.

- På sigt kunne vi godt tænke os, at det blev til længere besøg og ferier. Men vi tager det stille og roligt. Vi skal lige komme ind på hinanden, for det er da også en ændring for os, fortsætter hun.

Skaber værdi

Der er ingen tvivl om at Anita og Claus gerne vil gøre en forskel. Men deres engagement i Mentorbarn er også for deres egen fornøjelse.

- Det giver os rigtig meget. Så det er lige så meget for vores skyld som for barnets. Vi tror, at det vil skabe en værdi for os. Mentorbarnet bliver forhåbentlig en del af vores liv år fremover, siger Anita Majgaard Vaaben.

Samtidig er det også en god læring for deres egne børn, mener de.

- Det er en god måde at lære at påskønne det, man har og få øjnene op for, at ikke alle har en familie, siger Anita Majgaard Vaaben og fortsætter:

- Da vores mentorbarn for nylig var på besøg en weekend, skulle vi hjælpe med at sætte en scene op, fordi vores datter er med i en musical. Det er en naturlig ting for os at gøre, men i det tilfælde ville mentorbarnet ikke have den samme mulighed, så det snakkede vi også med vores børn om.

Hun kan også godt lide at vise sine børn, at man godt kan gøre noget for andre, uden at man skal honoreres for det.

- Mange mentorfamilier siger, at det at kunne gøre en forskel ved sit eget spisebord, hvor hele familien er involveret, betyder enormt meget. Det at få lejlighed til at se tingene fra et andet perspektiv betyder noget, siger Ditte Reedtz.

Alle har noget at give

Ditte Reedtz oplever, at børnene også bruger mentorfamilierne til at spille bold op ad, når de skal prøve at finde ud af, hvad der er normalt.

- De vil gerne være almindelige, så de fortæller ofte ting fra deres fortid for at se, hvilken reaktion de møder fra mentorfamilien. For dem er det normalt. De har en anden referenceramme, så de er nødt til at få nogle andre syn på tingene for også at lære, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er i orden. Det er vigtigt for dem at få det modspil fra mentorfamilien, forklarer hun.

Ditte Reedtz mærker stor opbakning fra personale og ledere af børnehjemmene til projektet.

- De kan alle se den gevinst, for de har børnene hver dag. Deres frygt er den samme som vores, at når børnene flytter fra børnehjemmet som 18-årige, så kommer de ud til ingenting, siger Ditte Reedtz, der mener, at Mentorbarn kan være med til at bygge bro ud til en verden udenfor institutionen.

Claus og Anita Majgaard Vaaben er ikke sene til at anbefale andre at blive mentorfamilie.

- Vi syntes ikke, at det var et svært valg. For os var det oplagt og en fantastisk mulighed. Men jeg tror, at mange tænker - har jeg noget at tilbyde? Det er vigtigt at få frem, at det har langt de fleste, mener Anita Majgaard Vaaben.

Anita og Claus er mentorforældre for et børnehjemsbarn: Det var noget af en øjenåbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce