Anmeldelse af Danmarks første letbane: Den er værd at vente på

Behagelige sæder,et kraftigt klimaanlæg og en lydløs elmotor gør en tur i et letbanetog til en særdeles behagelig oplevelse. Foto: Flemming Krogh

Anmeldelse af Danmarks første letbane: Den er værd at vente på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus' nye kollektive transportmiddel er en behagelig og komfortabel oplevelse.

AARHUS: Det tog godt nok lang tid, men nu er den første del af Aarhus Letbane på skinner.

Og letbanen er værd at vente på. Var den en restaurant, ville den ligge i klasse med Frederikshøj Kro og byens andre Michelin-bestjernede spisesteder.

I hvert fald sammenlignet med alternativet. Al respekt for Aarhus Sporveje, men letbanen kører i en helt anden liga end bybusserne, der minder mere om en grill-bar.

Mens bybussen bumler og skumpler, når asfalten er ujævn, så glider toget glat frem på sine skinner.

Kun i svingene kniber det en anelse med komforten. Her hopper og knirker toget en smule.

Akkurat som biler og busser skal et letbanetog standse, når lyset bliver rødt.

En gang på anmelder-turen måtte togføreren bremse så hårdt, at det ikke var behageligt.

Mens bybussens dieselmotor larmer og brummer, når chaufføren gasser op, så giver letbanen ikke mange lyde fra sig.

Motoren er elektrisk og støjer overhovedet ikke. Passagerer hører kun en svag rumlen fra hjul og skinner.

Behageligt klima

Den, der en kold vinterdag har sat sig ind i en bybus, ved, hvor ubehageligt indeklimaet i sådan en metalstang kan være.

Varmen blæser op fra varmeapparater og overopheder de nærmeste omgivelser, mens luften lidt væk fra apparatet er kold, stillestående og lummer.

Letbanetog er udstyret med særligt kraftige klimaanlæg. Og det mærkes. Luftudskiftningen fungerer effektivt, og resultatet er et usædvanligt behageligt klima.

Rent bortset fra det kan passagerer pudse miljøglorien, for letbanen er et yderst miljørigtigt transportmiddel, når den kører på strøm, fremstillet af biomasse og vindkraft.

Niveaufri indstigning

Vores rejse begynder på Aarhus H, hvor en ung mor med en barnevogn har glæde af den niveaufri indstigning: Hun kan uden dikkedarer rulle barnevognen ombord.

Og da alle 12 standsningssteder på den indre strækning er lige så niveaufri, kan hun uden videre trille barnevognen ud af toget, når hun er fremme ved målet.

Den niveaufri indstigning er også til glæde for kørestols-brugere, og både Ældrerådet og Aarhus Kommunes Handicapråd var da også med på råd, da letbanetogene skulle indrettes.

Er der ledige siddepladser kan man sætte sig i uhyre komfortable sæder, betrukket med stof, der er designet af tekstilvirksomheden Kvadrat i Ebeltoft.

Og rejsen bliver kun bedre af, at det på åbningsdagen var Jørgen Leths melodiske stemme, der sagde "Linje 2 mod Aarhus Universitetshospital" og præsenterede Dokk1 og de andre standsningssteder.

Letbanetog til tiden

På flere punkter kan privatbilen bedre hamle op med letbanen. Men på et punkt dumper bilen. I hvert fald i en by som Aarhus, hvor trængslen er stor. I en bil kan man aldrig være sikker på at nå frem til tiden. Det kan man i et tog, der kører på skinner i sit eget tracé.
Ifølge køreplanen skal det tage letbanen 20 minutter at køre fra Aarhus H til universitetshospitalet i Skejby. Vores tur tog 21 minutter og 11 sekunder.

Alt sammen nok til at give letbanen fem ud af seks tog. At det i denne omgang ikke kan blive til seks stjerner skyldes udelukkende, at rulletrapperne på Aarhus H var ude af drift.

Anmeldelse af Danmarks første letbane: Den er værd at vente på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce