Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Arbejde med sindet kan redde os fra stress

Der er et gabende behov for at arbejde med stress både i den almindelige befolkning og blandt patienter af alle slags. Mindfulness kan ifølge overlæge Lone Fjorback hjælpe os. De syge kommer sig bedre og måske hurtigere. Dem, der endnu ikke er ramt, undgår det måske og får et mere afbalanceret liv. Foto: Axel Schütt


Arbejde med sindet kan redde os fra stress

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af Danmarks - og Vestens - allerstørste udfordringer i dag er stress. Psykiater og overlæge Lone Fjorbach fra Aarhus Universitet påpeger, at vi har en simpel og effektfuld kur: mindfulness.

Ifølge Stressforeningen i Danmark koster de svimlende antal stress-sygemeldinger og førtidspensioneringer os 14 milliarder kroner om året. Hver 10. af os føler sig udbrændt på jobbet, og for nogle fører det ikke bare til stress men også depression. Ifølge Lone Fjorback er 450.000 danskere er på lykkepiller, og vi har dagligt to selvmord i gennemsnit.

Mindfulness i stedet for piller: Stressede unge tilbydes alternativ hjælp

»Det er fuldstændig skørt, at vi i sygehusvæsenet tilbyder alle disse mennesker masser af vanedannende medicin og dyre operationer men ikke lærer patienterne, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. Deres psykologiske måde at tackle sygdom på er fuldstændig afgørende for helbredelse. Det er da helt forkert, at vi ikke også arbejder med sindet. Det har den største effekt,« fastslår Lone Fjorback, der har arbejdet med meditation og yoga i 25 år. Hun mener, at den mentale sundhed er lige så vigtig som den fysiske.

Fakta
<h2>Må jeg hjælpe dig?</h2><ul><li>Må jeg hjælpe dig? udkommer 18. marts på Gads Bogforlag.</li><li>Lone Fjorback har tidligere udgivet andre bøger. Blandt andet Mindfulness på Psykiatrifondens Forlag.</li><li>Kurser i MBSR findes på Dansk Center for Mindfulness under Aarhus Universitet</li><li>Se mindfulness.au.dk</li><li>Der er også en video på hjemmesiden, hvor man kan følge en guidning og selv være med.</li></ul><h2>Mindfulness er</h2><ul><li>Mindfulness betyder at være til stede i nuet og acceptere det, som det er. Det er en metode til bevidst at tage ansvaret for kvaliteten af ens liv. Der er en 2500 år gammel definition på mindfulness fra buddhistisk tradition og en bare 25 år gammel vestlig videnskabelig definition fra programmet Mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR).</li><li>Mindfulness er her defineret som den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holdes i nuet med en ikke dømmende indstilling.</li><li>Undersøgelser viser, at vi ca. halvdelen af tiden ikke er opmærksomme på der, hvor vi er lige nu. Vi er mentalt et helt andet sted, hvor vi som regel er i gang med at fortælle historien om os selv i en lidt bedre (eller dårligere) udgave. Og det koster, fordi det trækker humøret ned.</li><li>Hjerneforskningen peger på, at mindfulnesstræning kan forbedre evnen til stressregulering, emotionsregulering, empati, koncentration, glæde og rationel adfærd.</li></ul><h2>Tre årsager til lidelse og stress</h2><ol><li>Vi vil have det godt hele tiden. Vores grådighed fører til, at vi aldrig rigtigt er tilfredse. Vores uopmærksomhed gør, at vi ofte ikke oplever de gode øjeblikke, der rent faktisk er.</li><li>Vi forsøger at blive til noget ? noget, som vi tror vil give os varig lykke. Vores sind fejlfortolker, så vi tror, vi skal jagte noget udenfor for at blive lykkelige. </li><li>Vi forsøger at undgå at mærke noget. Det sker automatisk, når noget er svært. Vi får lyst til at sove. Børn, der udsættes for traumer, kan ofte ikke huske noget, fordi de »stempler ud«. </li></ol><ul><li>I stedet kan vi lære at tolerere den smerte ved livet, der er uundgåelig.</li><li>Vi kan disciplinere opmærksomheden, så vi er til stede her og nu. Vi kan forsøge at styre vores grådighed efter hele tiden at ville have noget andet end det, vi har. Vi kan opdage, når vi fejlfortolker, og vi kan stemple ind i stedet for at stemple ud. Men der skal træning til.<br /><br /><strong>Kilde: Bob Stahl, buddhist</strong></li></ul>

Psykiateren har for nylig sammen med psykolog Tua Preuss ved hjælp en række hjernescanninger vist, at en gruppe posttraumatiserede veteraner blev målbart bedre af et mindfulnessforløb. Studiet fandt sted på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitet.

»Jeg har i årevis arbejdet med stressede og depressive patienter. Jeg er ikke i tvivl: Mindfulness er en effektiv behandling. Simpelthen at træne sindet i at være til stede her og nu, observere det, der sker her og nu, og få frihed til at rette sig efter de tanker, man vælger, i stedet for bevidstløst at lade sig dirigere af tanker, der trækker end ned. At arbejde med at kunne være bevidst til stede i livet - også når noget presser sig på. En række patienter har brug for medicin, som kan være en stor hjælp. Men det kan ikke stå alene,« mener Lone Fjorback.

»Det fantastiske er, at man med ikke særlig meget træning kan få et bedre liv og et bedre immunforsvar.«

Hun er lige nu aktuel med bogen »Må jeg hjælpe dig?«. En meget konkret og handlingsanvisende sag om stress og depression. Den beskriver sindets, kroppens og hjertets vej til mindfulness nemlig via meditation, yoga og kærlig venlighed. Der er også fakta og forskning om, hvad der sker i hjernen, og hvornår medicin er gavnligt.

»Jeg har skrevet bogen for at dele min viden. Mindfullness er kommet for at blive. Der er stor fokus på det i USA, som vi arbejder tæt sammen med, fordi vi i Danmark har en fænomenal god adgang til patientinformationer og dermed et godt forskningsmateriale. Vi er med helt fremme, og det bør vi udnytte,« mener mindfulness-eksperten.

Uddannede instruktører

Lone Fjorback har kun en bekymring i forhold til mindfullness og de mange mennesker, der trænger til en kærlig hjælp på rette vej. Det er dårligt uddannede mindfulnessinstruktører.

»Når nu vi har al den viden, der skal til, burde Aarhus Universitet tage førerpositionen og ledelsesansvaret, så vi er sikre på at folk, der arbejder med mindfulness, også er rigtigt uddannede. Man kan blive stresscoach på et par dage, men det rækker ikke. Patienterne kan både spilde tiden eller få det værre, hvis ikke de får den rette hjælp,« advarer hun, der mener, at instruktørerne både skal have egne erfaringer, teoretisk og praktisk uddannelse. Den uddannelse er allerede nu tilgængelig på Aarhus Universitet.

»Mindfulness er en træning i at kunne se sin egen virkelighed og at kunne holde sig selv ud. Det kræver, at man bliver guidet af en, der ved noget om det. Sådan et forløb er hårdt arbejde og jo ikke lige let eller muntert hele vejen igennem,« forklarer Lone Fjorback, som arbejder med MindfulnessBaseret StressRedution (MBSR) på Dansk Center for Mindfulness under Aarhus Universitet. Manden bag MBSR er den amerikanske og ikoniske Jon Kabat-Zinn, som besøgte Danmark sidste år.

»Danmark og USA har den dårligste levealder i hele Vesten. Danskerne er nummer 31. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Vi bliver rigere og rigere, men vi bliver ikke gladere og gladere. Vi er enormt privilegerede, så det er vores levevis, der ikke er rigtig,« fastslår Lone Fjorback.

Hun mener, at vi alle har adgang til et bedre liv.

»Det er lige her, hvis du bare et øjeblik kan droppe dine forventninger, krav og vanemæssige tankegang. Livet kan aldrig være andre steder end lige her. Vi kommer let til at bruge nuet på uvæsentlige og ligegyldige ting, medmindre vi virkelig koncentrerer os. Når vi er stille, opdager vi, at vi er langt mere selvoptagede, langt mere forfængelige og langt mere kritiske, end det på nogen måde er godt at være,« forklarer Lone Fjorback.

»Når depression er gået hen og blevet en folkesygdom, er det måske, fordi vi ikke ved, hvad vi stiller op med lidelse, og hvordan vi elsker livet, os selv og hinanden. Vi er selvoptagede i en grad, der gør os ude af stand til at elske os selv eller andre. Vores selvbillede svinger mellem at være oppustet eller ingenting værd. Det svarer til en narcissistisk personlighed, der tidligere blev betragtet som sygeligt, men nu er blevet en almindelig måde at være på,« uddyber psykiateren.

Også hjælp til børn og unge

»Vi burde i virkeligheden undervise i mindfulness i folkeskolen. Det er helt galt, at hver fjerde pige i gymnasiet er præget af angst og stress. Vi er så meget i præstation, men vi kan jo ikke alle blive nummer et. Så vi skal vænne os til bare at være her - også selv om vi ikke kan præstere det mindste. Vi skal i hjertet og maven føle, at vi er gode nok, uanset antallet af guldmedaljer, hvor mange børn eller hvor stor en karriere, vi har. Det andet er forfængelighed. Og jo mere vi får, jo mere vil vi have. Vi kan godt blive enige om, at det ikke er vigtigt, hvordan vi ser ud. Men ikke ret mange tror på det. Vi styrter af sted for at nå uopnåelige mål, som reklamerne opsætter,« siger mindfulnessinstruktøren og overlægen.

»Det bør vi virkelig gøre noget ved. 450.000 danskere på lykkepiller er alt, alt for mange. Lad os tilbyde en sund, miljørigtig og billig behandling i at holde os selv og livet ud.«