Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arkitekt med opråb: - Vil vi huskes som den generation, der gav køb på byens sjæl?

Aarhus skal turde mere og tænke mere langsigtet, mener arkitekt Thomas Friis, som ser fritlægningen af åen som et godt eksempel på udvikling, der blev tænkt i et længere perspektiv, og som blev gennemført på trods af modstand. Foto: Axel Schütt

Arkitekt med opråb: - Vil vi huskes som den generation, der gav køb på byens sjæl?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal passe på byens særheder, historie og sjæl, når vi udvikler den, lyder det fra århusiansk arkitekt, der mener, det er tid til at stoppe op og tænke over, hvordan vi efterlader byen til kommende generationer.

AARHUS: Thomas Friis har høje ambitioner for sin by.

Og han har lyst til at dele dem.

Han er arkitekt og partner hos E+N Arkitektur, og følger fra sit kontor i det nyistandsatte Rømerhus ved Åen dagligt med i byens udvikling fra lille storby til lille metropol i hidsig vækst.

Han har i længere tid haft et ønske om at ytre en bøn. En bøn om at få byens udviklere til at tænke mere langsigtet, når de sætter projekter i gang i Aarhus.

- Når byen skal udvikles, skal det ske med både syn for fortiden og fremtiden: Vi har et ansvar for at værne om byens historie og samtidig udvikle den til kommende generationer. Vi, som er så heldige at få lov til at sidde med omkring bordet, når byen skal udvikles, har et enormt stort ansvar overfor byen, så vi ikke ødelægger de mange særheder, som netop gør Aarhus speciel, siger Thomas Friis.

Han peger på de mange højhuse, som knopskyder i øjeblikket, hvor han efterlyser en mere helhedsorienteret indgangsvinkel. Han fremhæver desuden Ådalen, bugten, universitetsmiljøet, kulturinstitutionerne og den historiske bymasse, som elementer vi bør værne om, når byggekranerne har travlt.

- Vi skal sørge for, at fortætning sker med forståelse for og inspiration i omgivelserne og historien, siger Thomas Friis, som mener, at byen har betalt dyre lærepenge de senere år, og at det er tid til at stoppe op og tænke over, hvordan vi bør efterlade byen til kommende generationer.

- Det havde afholdt os fra at gøre en række ting, og jeg spørger derfor; Vil vi huskes som den generation, der fjernede Aarhus' sjæl og gav køb på byens særheder?

Højhus: 'RETHINK' - er det kun noget vi leger?
Man har som bygherre og byudvikler et ansvar for at se på helheden. Man bliver nødt til at tænke sit byggeri ind i det område, det står i, og jeg synes, det er ærgerligt, når man laver monolitter og højhusklodser, der ligeså godt kunne stå i Barcelona

Byggerier skal passe ind

Manden der startede spejderbevægelsen, Sir Baden-Powell, er en af Thomas Friis' store helte. Han bliver i dag stadig hyldet for flere af sine ikoniske citater, blandt andet, "try and leave this world a little better than you found it".

Det er lige præcis sådan, vi skal tænke byudviklingen i Aarhus, mener Thomas Friis, som vil væk fra de kortsigtede og individuelle ønsker, som har til mål at tilfredsstille et behov nu og her, men som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for Aarhus på længere sigt.

- Man har som bygherre og byudvikler et ansvar for at se på helheden. Man bliver nødt til at tænke sit byggeri ind i det område, det står i, og jeg synes, det er ærgerligt, når man laver monolitter og højhusklodser, der ligeså godt kunne stå i Barcelona, siger den århusianske arkitekt.

- Jeg plejer at sige, at man altid skal interviewe naboen, inden man bygger. Hvordan ser deres bygning ud, og hvilke ønsker har de. På den måde sikrer man, at man ikke laver noget, som ikke passer ind i helheden.

Den 30-årige århusianske arkitekt Thomas Friis har i længere tid haft et ønske om at ytre en bøn om at få byens udviklere til at tænke mere langsigtet, når de sætter projekter i gang, så man ikke opgiver byens særheder. Foto: Axel Schütt

Mindre pragmatik og mere vision

Helt generelt skal der mere fokus på, at byudvikling er en øvelse i forvalterskab. Der ligger et kæmpe potentiale, hvis Aarhus blev mindre pragmatisk og mere visionær, lyder forhåbningen.

- Se på fritlægningen af åen. Det gav ramaskrig, da den skulle laves, men i dag kan vi ikke forestille os et Aarhus uden, siger han.

Det er ifølge ham et godt eksempel på udvikling, der blev tænkt i et længere perspektiv, og som blev gennemført på trods af modstand.

- Vi skal turde lave noget, som også i eftertiden står som noget godt. Helt lavpraktisk er det for eksempel vigtigt at tænke langt, når det kommer til byggematerialer. Det handler ikke om, at man altid skal vælge det dyreste materiale, men at man vælger noget, som patineres flot, og som også er flot om mange år.

- Hvis byen husker at bygge i respekt for fortiden og med tanke for fremtiden, kan vi tillade os at være langt mere visionære i byudviklingen, mener arkitekten hos E+N, der under det tidligere navn Exners Tegnestue har stået bag projekter som Bruuns Arkade, Mengel Tower og restaurering af Godsbanen.