Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Beredskab kræver politisk handling efter talrige angreb nytårsnat

Østjyllands Brandvæsen blev ved adskillige lejligheder beskudt med kanonslag, raketter og romerlys under slukningsarbejdet nytårsaften og -nat. Her er brandmænd i færd med at slukke en containerbrand på Ormslevvej i Viby nytyårsnat. Foto: Per Øxenholt/Scanpix

Beredskab kræver politisk handling efter talrige angreb nytårsnat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De tre største aktører inden for dansk beredskab kræver politisk handling efter en turbulent nytårsaften, hvor beredskabet i mindst 20 dokumenterede tilfælde blev angrebet med romerlys, raketter og kanonslag. Syv angreb fandt sted i Aarhus.

AARHUS: Østjyllands Brandvæsen fik ikke ligefrem nogen hjertevarm velkomst, da beredskabets brandmænd i løbet af nytårsdøgnet rykkede ud for at slukke brande.

I stedet lå ukendte gerningsmænd i baghold, klar til at beskyde brandmændene med romerlys, raketter og kanonslag.

Der blev registreret mindst 20 episoder i hele landet. Men helt grelt stod det til Aarhus, hvor angrebene virkede koordinerede, og hvor brandfolk i mindst syv tilfælde blev angrebet i Gellerup og Rosenhøj, mens de forsøgte at passe deres arbejde.

Og hos Østjyllands Brandvæsen havde man den klare fornemmelse, at beredskabet blev lokket ud til bevidste antændinger af for eksempel containere og skraldespande, blot for at bagmændene kunne angribe brandmændene. I flere tilfælde endda mens brandmænd var flankeret af politiet.

- I år har vi oplevet det i et omfang, vi ikke har set før. Jeg har selv haft vagten de seneste to nytårsaftener, og sidste år havde vi kun en enkelt episode, sagde beredskabsinspektør Søren Møller i et interview med TV2 Nyhederne 2. januar.

Brandkadetter i Danmark
  • Brandkadetter i Danmark tilbyder en brandkadetuddannelse til unge i alderen 10-18 år, hvor brandmænd gennem en blanding af teori og praksis underviser de unge i forskellige brandmandsfaglige discipliner.
  • Formålet er at give særligt unge med udfordringer fornyet tro på sig selv gennem succesoplevelser, nye konstruktive fællesskaber og beredskabsfaglige kompetencer samt kontakt til positive rollemodeller, der kan reducere de negative effekter, som følger af de udfordringer, de kæmper med til dagligt.
  • På nuværende tidspunkt er der etableret brandkadetkorps i 12 kommuner. Projektet har ved udgangen af 2017 uddannet 576 brandkadetter over hele landet.
  • Projektet er igangsat og ejet af Danske Beredskaber. Falck og Beredskabsforbundet sidder i projektets styregruppe.
  • Projektet er støttet af Trygfonden og Velux Fonden i årene 2014-2018.


Kilde: Danske Beredskaber

Kræver politisk handling

Angrebene får nu Danmarks tre største beredskabsaktører - Falck A/S, Danske Beredskaber og Beredskabsforbundet - til at kræve politisk handling.

I et brev til forsvarsministeren, justitsministeren, socialministeren samt en række af Folketingets udvalg beder de politikerne om hjælp.

Beredskabets aktører peger også selv på en løsning: Uddannelse af såkaldte brandkadetter - en slags ambassadører for myndighederne i særligt belastede boligområder.

Og den idé er sådan set slet ikke ny. Siden 2014 har et forsøgsprojekt kaldet Brandkadetter i Danmark kørt i 12 forsøgskommuner. Oprindeligt for at tilknytte unge i socialt belastede boligområder til beredskaberne for at bremse stigende problemer med stenkast og lignende, når beredskaberne skulle på opgave i områderne.

Projektet har været støttet af fonde, men finansieringen udløber i 2018. Og det er ærgerligt, mener man hos både Falck, Danske Beredskaber og Beredskabsforbundet, der opfordrer politikerne til at finde penge til finansieringen fremover.

- Vi er ikke i tvivl om, at det er det særlige fællesskab og den særlige kultur i beredskaberne, der er virkemidlet; de faste regler og procedurer, hvor man hilser, har øjenkontakt, viser og nyder tillid. Man er i ordets bogstaveligste forstand afhængig af hinanden, og alles bidrag har betydning for at nå et fælles resultat, skriver beredskaberne blandt andet i brevet, som Århus Stiftstidende er i besiddelse af.

Brandfolk i arbejde i Rosenhøj i Viby nytårsnat 1. januar 2018, hvor redningsmandskabet blev skudt efter med bomberør og fyrværkeri. (Foto: Per Øxenholt/Scanpix 2018)
På opgaver i boligområderne Gellerup og Rosenhøj oplevede brandmænd, at gerningsmænd lå på lur, klar til at skyde nytårskrudt efter det arbejdende beredskab. Foto: Per Øxenholt/Scanpix

Ikke løst med et snuptag

Hos beredskaberne tror man, at de unge brandkadetter i boligområderne rummer nøglen til at standse de eskalerende problemer med livsfarlig beskydning.

- Det var meget frustrerende oplevelser nytårsaften og nytårsnat. Normalt bliver vi jo modtaget med åbne arme, siger formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

- Det her bliver naturligvis ikke løst med et snuptag. Men vi mener, vi kan bidrage med noget af løsningen, for vi har faktisk gode erfaringer fra de kommuner, hvor vores projekt Brandkadetter i Danmark har kørt.

Og måske ligger pengene til den fortsatte uddannelse af unge ambassadører i boligområderne ikke så dybt begravet.

Foreløbig har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) indkaldt alle parterne til et møde, og mandag sagde Venstres social- og udenrigsordfører mandag til TV Syd, at "mangler der noget finansiering, så skal vi i fællesskab finde det".

Lamborghini eller Skoda

Prisen er relativt beskeden, hvis projektet Brandkadetter i Danmark skal fortsætte som hidtil.

- Siden 2014 har vi drevet det i de 12 forsøgskommuner for samlet 2-3 millioner kroner årligt. Det har kunnet dække lokale aktiviteter, uddannelse af instruktører og så videre, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

Han ser dog gerne projektet folde sig ud i et meget større, nationalt perspektiv.

- Vi har så gode erfaringer med brandkadetterne, at flere forsøgskommuner, heriblandt Aarhus, er begyndt at forankre det lokalt. Men vi har brug for en erfaringscentrifuge til at sende de gode erfaringer rundt. Koordineringen er vigtig for, at man ikke skal opfinde den dybe tallerken i 98 forskellige kommuner, siger Bjarne Nigaard.

- Groft sagt handler det om, hvorvidt politikerne vil køre i Lamborghini eller nøjes med en Skoda, når det kommer til brandfolkenes sikkerhed. Vi vil selvfølgelig vride det maksimale ud af hver eneste krone, der måtte blive bevilget. For det er vores gode brandmænd, der får raketter i nakken. Og det skal vi have stoppet.

Århus Stiftstidende har forgæves forsøgt at få en kommentar til beredskabernes forslag fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) samt børne- og socialminister Mai Mercado (K). Ingen af dem har svaret på vores henvendelse.

Beredskab kræver politisk handling efter talrige angreb nytårsnat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.