Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Byudvikling: Og hvordan synes politikerne selv, at det går?


Byudvikling: Og hvordan synes politikerne selv, at det går?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus er i en rivende udvikling, hvor nye bygninger og nye boligkvarterer skyder op i et højt tempo. Men kan vi følge med, er kursen den rigtige, og har borgerne nogen indflydelse på, hvad der bliver bygget, og hvor det bliver bygget? Vi har spurgt byrådskandidater fra ni partier.

AARHUS:
Flere arkitekter peger på Ceres Byen som en dårlig løsning på et byudviklingsprojekt. Foto: Jens Thaysen

Det går stærkt med byudviklingen i Aarhus i disse år. Meget stærkt. Og for stærkt mener nogle borgere.

Avisen har bedt politikere fra ni partier forholde sig til, om byudviklingen har den rigtige retning, om politikerne er gode nok til at lytte til borgerne, inden de beslutter sig for store byggeprojekter, og om hvordan vi kan skabe en bedre by samtidig med, at byen hvert år skal skaffe plads til 4.000-5.000 nye borgere.

Endelig har vi bedt politikerne om at give eksempler på vellykket - og mindre vellykket byudvikling.

Jan Ravn Christensen, SF
Jan Ravn Christensen, SF. Foto: Lars Henrik Mardahl

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Grundlæggende er fortætningsstrategien rigtig - blandt andet fordi en tættere by giver muligheder for at lægge mere vægt på kollektiv trafik. Men der skal være en balance. Det er okay med høje huse nogle steder, men byen skal ikke plastres til med høje huse.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Der er en frustration blandt borgerne i forhold til byudviklingen. Vi skal ned og snakke planlægningen af større områder - som for eksempel Frederiksbjerg - med borgerne. Vi skal være skarpere til at tage det i større sammenhænge i stedet for at få diskussionen projekt for projekt.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Vi skal udvikle byen, så den får øgede kvaliteter. Her er det vigtigt at sikre de grønne åndehuller og opholdsarealer og legepladser af høj kvalitet. Og vi skal sikre, at der fortsat er god adgang til skov og strand og gode cykelstier.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Et godt eksempel er Jægergårdsgade, hvor vi har fået et rigtigt godt gadestrøg med liv på.
På Aarhus Ø er vi ikke lykkedes helt med at skabe et attraktivt område. Her er der noget, vi skal have rådet bod på. Jeg ved godt, at Aarhus Ø ikke er færdig endnu - men jeg er lidt nervøs for, om vi ender med et resultat, der er godt nok

Peter Bonfils, EL
Peter Bonflis, Enhedslisten. Foto: Lars Henrik Mardahl

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Overordnet er fortætning fornuftigt, men vi skal lade være med at overfortætte i den ældre del af byen. Det er skandaløst ringe at bebygge alle huller her. Det giver et massivt tab af kvalitet - og ikke ret mange boliger. Derimod er det meget fornuftigt med byudvikling langs for eksempel Søren Frichs Vej og langs letbanen.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Jeg forstår godt borgernes frustration, for det går rasende stærkt i disse år. Dispensationer fra lokalplanen er efterhånden mere reglen end undtagelsen. Det er superfarligt at afkoble borgerne, som det ofte sker omkring nye projekter i eksisterende kvarterer. Omvendt synes jeg også, at der er gode eksempler på borgerinddragelse. På Amtssygehuset og Sydhavnen er der lagt en god kurs gennem en proces med borgere og brugere.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Vi skal se på de områder, hvor det rykker noget: Amtssygehuset, Risskov og Søren Frichs vej og droppe overfortætningen i Midtbyen. Vi skal sikre, at der er grønt og at der er plads til børn og til fællesskaber. Det har langt større værdi end at putte et nyt hus ind hist og her.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Det er en dårlig beslutning at tillade nybyggeriet på den gamle Maskinmesterskole. Det er for tæt og for voldsomt - og det er til gene for latinerkvarteret, fordi de med sin p-kælder genererer mere trafik i de små gader.
På Søren Frichs Vej er det min mavefornemmelse, at det bliver godt. Et tæt bykvarter med gode muligheder for byliv og tæt på rekreative områder.

Marc P. Christensen, K
Marc P. Christensen, Konservative. Foto: Lars Henrik Mardahl

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Strategien er på mange punkter rigtig, men vi skal også udvikle lokalsamfundene mod syd og mod vest, selv om der ikke er letbane der. Fortætning er fornuftigt, fordi det giver et mindre pres på det åbne land og de grønne kiler. Vi skal netop ikke bare lade byen brede sig ud over det hele, så vi ikke længere har oplevelsen af at bevæge os fra by til land.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Vi kan altid blive bedre til at inddrage borgerne, men vi skal også være ærlige og sige, at byrådet er valgt til at træffe beslutningerne. Da vi i sin tid besluttede at åbne åen for eksempel, var det ikke voldsomt populært - men tiden har jo vist, at det var en rigtig god beslutning. Det, borgerne har det sværest med, tror jeg, er de mange dispensationer fra lokal- og kommuneplan. Der skal vi være mere forsigtige med at give dispensationer.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Vi skal have et skarpere blik for kvalitet - og væk fra at det hele bliver glas, stål og beton. Hav mere tegl. Og måske skal vi også gå lidt ned i skala - i højden. Nicolinehus på Aarhus Ø er et eksempel på noget, der tegner til at blive godt. Og vi skal være bedre til at stille krav til grønne elementer i projekterne - træer, buske og frodighed. Ofte ser det fint ud på tegningerne, men når det kommer til stykket er der ikke så meget andet grønt end mosset på nordsiden af bygningen.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Rømerhus, Dokk1 og Hack Kampmanns Plads er eksempler på god byudvikling.
Navitas derimod er ikke andet end en kæmpe vanddrage, der er smidt på det sted. Det er en gåde for mig, hvordan det er endt sådan. Jo, fra luften ser Navitas flot ud, men så er det også sagt.

H.C. Molbech. Alternativet
H.C. Molbech, Alternativet. Foto: H.C. Molbech

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Fortætning kan være godt nok, men det skal ikke nødvendigvis kun være langs letbanen. Tankerne om fortætning med høje huse ved Hasle Torv er for eksempel ikke nogen god idé. Og fortætning i Midtbyen er ikke den bedste løsning, fordi det vil betyde, at der kommer til at mangle grønne områder. Man skal kigge længere ud i kommunen og byudvikle mere i yderområderne.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Borgerne skal inddrages allerede i den helt tidlige fase, hvor ideen til, hvad der skal ske i et område, bliver fostret. I dag er det som regel developeren, der er idéudvikleren, der kommer til kommunen med et projekt. Her bliver borgerne koblet af, fordi mange ting er besluttet, inden projektet kommer til borgernes kendskab. Der er meget turbo på byudviklingen i disse år, og man glemmer at tage sig tid til en god borgerinddragelse.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Man kan vende det om og spørge, hvorfor skal der komme 4-5.000 nye borgere til Aarhus hvert år. Vi skal vel ikke nødvendigvis være flest mulige indbyggere her i byen. Der kunne man godt kigge ud over kommunegrænsen og samarbejde om byudvikling med de øvrige østjyske kommuner.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- På Sydhaven sker der spændende ting, hvor en masse mennesker har engageret sig i udviklingen af området. Det er godt.
Det værste eksempel er Ceresgrundens skæbne. Der har kommunen ikke været god nok, og der er ikke passet godt nok på det miljø, der eksisterede. Resultatet er blevet en skamplet - en betonklods smidt ned mellem Den Gamle By og Godsbanen. Her har man forspildt muligheden for at lave en akse med kultur og museer fra Den Gamle By over Ceresgrunden til Godsbanen.

Teknisk Rådmand Kristian Würtz, S
Kristian Würtz, Socialdemokratiet. Foto: Lars Rasborg

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Det er en rigtig strategi at lade byen vokse, hvor den står i forvejen og langs letbanen og ved andre store knudepunkter, hvor vi for eksempel har gamle industriområder, der har udtjent deres formål. Der er fortætningsknudepunkter i hele kommunen - også i Harlev og Malling for eksempel. 25.000 af de nye boliger, planerne opererer med, er placeret uden for Ringvejen.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Vi skal være bedre til at engagere borgerne i byudviklingen og prøve nye metoder af. Nogle er bekymrede over forandringshastigheden - men omvendt er mange også begejstrede og vil gerne bo i byen. Det er svært at inddrage borgere tidligt i et forløb, hvor det hele ikke er særlig konkret. Planlægning tager tid og ofte opdager folk det ikke i første runde. På Amtssygehuset mener jeg, at vi i høj grad er lykkedes med at inddrage borgerne i udviklingsplanen.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Det er netop fordi, vi bliver flere, at vi kan lave en bedre by - og der skal vi være meget skarpere til at stille krav til byudviklerne - i forhold til kvaliteten af byggeriet, til grønne områder og til, at der også skal være billige boliger. Aarhus Ø får en hård medfart mange steder, men der skal vi huske på, at vi ikke er ret langt endnu.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Havnefronten er blevet fantastisk flot. Her er visionen om at bringe byen tilbage til bugten lykkedes. Byen har virkelig fået et løft.
Der er mange eksempler på, at der over de senere år er bygget for billigt. Især boliger til unge med tarvelige altanopgange, parkering i gårdene og uden gadeoplevelser. Her har vi en forpligtelse til - som kommune og bygherre - at bygge noget, vi selv kunne tænke os at bo i. Bygningerne skal jo stå i 100 år, og så må vi som by også have selvtillid nok til at stille krav til bygherrerne om, at de gør det ordentligt og gør sig umage.

Almaz Mengesha, LA
Almaz Mengesha, Liberal Alliance. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Det er en uskik, at politikere skal beslutte, hvor borgerne skal bo. Det skal borgerne da have frihed til selv at vælge. Kommunen skal bare sørge for at udstykke og byudvikle der, hvor folk vil bo. Og selvfølgelig sørge for, at der er grønne områder og den slags.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Det er et stort problem med borgere, der ikke føler, at de bliver inddraget. Det så vi for eksempel med planerne om at udvide Tangkrogen. Her kunne borgerne have været inddraget langt tidligere. Sagen viser, at politikerne ikke nødvendigvis er dem, der har svaret. Det havde borgerne, da de kom ind med deres forslag, der var godt, og som helt ændrede politikernes planer. Der ligger en vigtig viden hos borgerne, som ikke bliver brugt, fordi politikerne har det med at vælge politiske løsninger.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Det er fantastisk, at Aarhus vokser, fordi folk gerne vil bo her. Og der skal være plads til os alle. Der mener jeg, som jeg allerede har sagt, at man skal lade byen udvikle sig der, hvor folk gerne vil bo. Det er okay at bygge højt centralt i byen, men der skal være en balance mellem det høje og den ældre del af byen.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Skødstrup er et spændende lokalsamfund, der vokser, og som gerne vil byudvikling. Det er et godt eksempel på et lokalsamfund, der engagerer sig - også i fritidsaktiviteter og den slags. Det dårlige eksempel må klart være letbanen. Teknologisk er det en forældet løsning, og økonomisk hænger den slet ikke sammen. Letbanen er ikke et gennemtænkt projekt.

Gert Bjerregaard, V
Gert Bjerregaard. Foto: Flemming Krogh

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Overordnet er det fornuftigt med fortætning langs letbanen og i nogen grad også i Midtbyen. Men vi skal også byudvikle andre steder - for eksempel i områder, hvor der er ledig kapacitet på skolen. I stedet for at vi skal til at bygge nye skoler andre steder. Det kunne for eksempel være i Harlev. Det er for ensidigt, hvis vi kun koncentrerer byudviklingen i Midtbyen og langs letbanen.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Ingen ønsker at få en byudvikling trukket ned over hovedet. Derfor skal vi også så tidligt som muligt i dialog med borgere og fællesråd. Det må ikke lugte af skindemokrati. Amtssygehuset er et eksempel på, at borgerne er inddraget tidligt, men psykiatrisk Hospital i Risskov er et eksempel på det modsatte.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Vi skal have en balance, hvor vi får plads til de mange nye indbyggere og samtidig sikrer kvaliteterne for de mennesker, der bor her i forvejen. Derfor skal der også være mulighed for at bygge og bo i det åbne land. Hvis vi breder væksten mere ud over hele kommunen i en blanding af rækkehuse, villaer og punkthuse, vil det give en oplevelse af højere livskvalitet for den enkelte. Vi skal lytte til de mange, der gerne vil bo i en af oplandsbyerne.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Processen omkring omdannelsen af amtssygehuset har været rigtig god. Her har borgerne været inddraget tidligt, inden der lå en fiks og færdig plan. Omvendt er omdannelsen af Psykiatrisk Hospital et eksempel på en dårlig proces.

Knud N. Mathiasen, DF
Knud N. Mathiasen, Dansk Folkeparti. Foto: Lars Henrik Mardahl

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Fortætning langs letbanen kan være fornuftigt - hvis man lægger den rigtige rute for de kommende etaper. Inde i byen mener jeg, at man skal stoppe op med fortætningen. Der kan vi ikke bare bygge så meget, at man hverken kan komme frem eller tilbage. Jeg ser meget gerne, at vi begynder at trække noget af byudviklingen ud af byen - mod syd for eksempel.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Vi er ikke gode nok til at inddrage borgerne. Vi skal have en borgerinddragelse, der starter, inden vi begynder at planlægge et område. Når folk i dag protesterer, er det ofte for sent at rette ret meget i planerne. Når borgerne bliver inddraget, kan der komme fantastiske idéer - se bare til planerne for en udvidelse af Tangkrogen.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Løsninger er ikke kun at bygge tæt centralt i byen. Vi skal også have billige boliger udenfor Ringvejen. Kombineret med en bedre kollektiv trafik kan vi få gode boligområder derude - og så må vi lære de studerende, at de altså ikke alle sammen kan bo på Rådhuspladsen.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Området i Skejby bag Danmarks Radio synes jeg, er et meget vellykket, blandet område, som jeg kun hører positivt om.

Jeg ved ikke, om Aarhus Ø er mislykket, men jeg har lidt bange anelser. Det tager tid, før sådan et område er færdigt, så man helt kan bedømme det, men jeg synes, der er bygget meget tæt på Aarhus Ø.

Anne Nygaard, R
Anne Nygaard, Radikale. Pressefoto.

Er strategien med byfortætning centralt i Aarhus og langs letbanen rigtig? Skal den eventuelt korrigeres?

- Strategien med fortætning langs letbanen og nogle steder centralt i byen er udmærket. Vi har selv været med til at vedtage den, og vi bakker op om den.

Er I gode nok til at inddrage borgerne i planlægningen af større projekter og udviklingsplaner - og hvordan bliver I bedre?

- Ja, der har været en del uheldige sager, hvor borgerne føler, at de er blevet lovet et og har fået noget andet. Der skal vi nok som politikere nogle gange turde være mere kritiske overfor projekter, hvor borgere føler sig kørt over i processen. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at forventningsafstemme med borgerne. Borgerne skal også vide, at selv om vi lytter, er det ikke sikkert, at de ender med at få ret. På den ene side skal vi have bedre borgerinddragelse - på den anden side skal vi også smede, mens jernet er varmt, og der er interesse for at investere i byen.

Hvordan vil I på én gang skabe en bedre by og samtidig skabe plads til 4.000-5.000 nye borgere hvert år?

- Vi skal sikre, at der er skoler, daginstitutioner, kulturtilbud og alt det andet, der er med til at gøre en by god, i alle områder. Og så er det vigtigt, at vi fortsat arbejder på at dække behovet for studie- og ungdomsboliger og for boliger til udsatte grupper af borgere.

Giv et eksempel på et byudviklingsprojet, du synes er godt - og på et, der er mindre godt.

- Rømerhus er et godt eksempel på noget, der er lykkedes. Med respekt for historien er det lykkedes at føre en gammel bygning ind som en del af byens fremtid. Udviklingsplanerne for kulbroen og Sydhavnen er et rigtig godt eksempel på samarbejde mellem kommunen og borgere og brugere af området.
De bevarede facader i Ceresbyen er et eksempel på noget, der bestemt ikke er lykkedes. Det er ikke kønt - og det er absolut ikke lavet med respekt for det gamle. Det ligner filmkulisser.