De efterladte sten over byens sønner og døtre - 2

Arveprinsesse Carolines Børneasyls årsfest i gymnastiksalen på N. Kochs Skole. Fotograf Åge Fredslund Andersen, 1935. Den gamle By.

De efterladte sten over byens sønner og døtre - 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i Rådhusparken

I 1941 tog man rådhuset i brug og anlagde Rådhusparken oven på Søndre Kirkegård. Det havde været længe undervejs. Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet inden for de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Søndre Kirkegård havde været på stedet siden 1818, og nu gik arbejdet i gang med at nedlægge gravene. 13.000 aarhusianere havde fundet deres sidste hvilested der. Nogle blev flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en lille del blev stillet til side som en lille udstilling af personer fra byens historie.

I alt er der tilbage 30 gravmindesten og 1 mindesten over faldne fra krigene i 1848-50 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i 1909. Oprindeligt blev de sat i to rækker ved siden af en lille sti tværs over parken til Park Allé, men det virkede uhyggeligt på mange. I dag står alle gravmindestenene i parkens sydlige ende.

Omtalen her følger den rækkefølge, som gravmindestenene står i, med start fra indgangen retningen fra Park Allé og mod Frederiks Allé.

Gravstenene i Rådhusparken
I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Følg med i denne og kommende uger, når Stadsarkivet fortæller historien om byens sønner og døtre, der fandt deres sidste hvilested her. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk.
Harboe Meulengracht, ukendt kunstner, affotograferet af J. E. Bøgh. Den Gamle By.
Harboe Meulengracht, ukendt kunstner, affotograferet af J. E. Bøgh. Den Gamle By.

En købmand på hvalfangst

Købmand, skibsreder og agent Harboe Galthen Meulengracht blev født 1757 og var i sin samtid kendt som ejer af briggen "Thetis". I dag er det ikke "Thetis, men Lille Torv 2, hvor Illums Bolighus i dag holder til, som Meulengracht er kendt for.

Harboe Meulengracht tog borgerskab i Aarhus som købmand i 1794. I sin købmandsforretning solgte han første klasses isenkram. Det var hos Meulengracht den senere storkøbmand Hans Broge (f. 1822) kom i handelslære som 15-årig.

Meulengrachts skibe sejlede både oversøisk og på hvalfangst ved Grønland. Meulengrachts brig "Thetis" var byens stolthed og blev brugt til hvalfangsterne. Den var ude i noget så sjældent som et "lykkeligt skibbrud" i 1825, da den efter 10 års fragtsejlads kom hjem og blev mødt af en skrækkelig storm, hvor skibet blev drevet ud. Heldigvis satte det sig fast mellem nogle sandbanker og led kun ringe skade. Men en stor menneskemængde mødte op for at se det lykkelige skibsbrud, berettede Aarhus Stiftstidende.

Normalt kom Thetis tilbage med lasten fuld af trannet kød, som var ildelugtende, og det blev forarbejdet på Meulengrachts trankogeri uden for byen. Meulengracht havde det held, at kunne tjene godt på at (gade-)belysningen endnu for en stor del bestod af tranlamper.

Det gik så godt for Meulengracht, at han i 1816 kunne opføre den fornemme købmandsgård, "det hvide palæ", på Lille Torv nr. 2 (nu Illums Bolighus).

Harboe Meulengracht blev agent (kgl. Hofleverandør) og udnævnt til justitsråd (hædersbevisning i rangsystemet). Han var gift med Maren Jensdatter Schmidt, datter af købmand Jens Andersen Schmidt.

En af købmand Rasmus Nielsen Mallings ejendomme var Dynkarken 39-41, 1900. Ukendt fotograf. Den Gamle By.
En af købmand Rasmus Nielsen Mallings ejendomme var Dynkarken 39-41, 1900. Ukendt fotograf. Den Gamle By.

Købmanden med ejendomme og skibe

Købmand Rasmus Nielsen Malling blev født i 1767 og han var en meget alsidig og travl herre. Hans virke rakte til at være ejendomsbesidder, købmand, skibsreder, eligeret borger (1804-1815) og medlem af skolekommissionen (1814).

Rasmus Malling fik som købmand borgerskab i 1794. Samme år giftede han sig med enken Margreta Pedersdatter Kaarsberg efter købmand, skibsreder og eligeret borger Jens Andersen Schmidt. Med sig ind i ægteskabet bragte hun købmandsgården Dynkarken 39-41, matr. nr. 54, som de ombyggede. Han opkøbte med tiden en række ejendomme i blandt andet Dynkarken, Fiskergade og Spanien.

Det fremgår af Aarhuus Stiftstidende, at Malling var en af de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Ree var i 1818 højeste skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler.

Som mange andre på den tid, havde Malling dyrehold i sin gård. Først efter koleraen i 1853, og med de efterfølgende tiltag til hygiejniske forbedringer, blev det forbudt at holde grise i byen. At Malling havde dyr, ses ved at han i flere tilfælde efterlyser dem i avisen: "Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur."

Malling døde i 1826. Hans gravsted på Søndre Kirkegård, den nuværende Rådhuspark, blev senere til et gravsted for familien.

Harald Regnar Nielsen, 1888. Lærer ved Borgerpigeskolen og overlærer ved Borgerdrengeskolen. Fotograf Frederikke Kathinca Alvilda Eckhardt, Den Gamle By
Harald Regnar Nielsen, 1888. Lærer ved Borgerpigeskolen og overlærer ved Borgerdrengeskolen. Fotograf Frederikke Kathinca Alvilda Eckhardt, Den Gamle By

Mor til overlæreren

Anne Kirstine Mørch blev født i 1788 og vi ved, at hun var gift med prokurator og politiassistent Nielsen, og at hun var mor til overlærer Harald Regner Nielsen, som også har en gravmindesten i Rådhusparken.

Købmanden der øste ud af sin formue

Købmand og medlem af borgerrepræsentationen Johan Frederik Kuur var fra 1797. Han forblev ugift og barnløs, men påtænkte de fattige og børnene ved at stifte legater.

I 1818 kom han i lære hos købmand Rasmus Møller i Aarhus. Den 21. november 1835 åbnede han egen forretning i J. J. Wellejus's tidligere købmandshandel i Skolegade 38. Her handlede Johan Frederik med kaffe, sukker, te, ris, rom, brændevin m.m.

I 1856 overdrog han forretningen til sin kommis Andreas Theodor Emborg.

Johan Frederik var medlem af borgerrepræsentationen 1844-1846 og 1847-1852. Viceformand fra 1848 og formand 1849-1850. Han var medlem af Indkvarteringskommissionen 1839. Fattigkommissionen 1841-49. Komiteen til at anvise regninger 1844-47. Budgetkomiteen 1848-51. Kassekomiteen 1850-52.

I 1857 lod han et legat stifte og samme år uddelte han 2.000 til Arveprinsesse Carolines Børneasyl.

Kuur stiftede et fattiglegat ved Testamente med 6.000 kr., hvis renter kunne tildeles livsvarigt til trængende familier, enker og enkemænd uden for fattigvæsenet. Det skete i portioner 4 á 40 kr. og 4 á 20 kr. Til familie og enkelte venner skænkede han 32.000 rigsdaler.

Han døde i 1857 efter flere års tiltagende svagelighed.

De efterladte sten over byens sønner og døtre - 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce