De efterladte sten over byens sønner og døtre - del 3

Christian Bang, ca. 1850. Fotograf Ivar Frederik Dresler. Den Gamle By.

De efterladte sten over byens sønner og døtre - del 3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i Rådhusparken.

Aarhus: I 1941 tog man rådhuset i brug og anlagde Rådhusparken oven på Søndre Kirkegård. Kirkegården havde været på stedet siden 1818, og nu gik arbejdet i gang med at nedlægge gravene. 13.000 aarhusianere havde fundet deres sidste hvilested der. Nogle blev flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en lille del blev stillet til side som en lille udstilling af personer fra byens historie.

I alt er der tilbage 30 gravmindesten og en mindesten over faldne fra krigene i 1848-50 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i 1909. Omtalen her følger den rækkefølge, som gravmindestenene står i fra hjørnet ud mod Park Allé mod Frederiks Allé.

Gravstenene i Rådhusparken
I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Følg med i denne og kommende uger, når Stadsarkivet fortæller historien om byens sønner og døtre, der fandt deres sidste hvilested her. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk.
Aarhus Borgerlige Skydeselskab bevæger sig op ad Skovvejen på vej til fugleskydning. Ca. 1900. Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Borgerlige Skydeselskab bevæger sig op ad Skovvejen på vej til fugleskydning. Ca. 1900. Aarhus Stadsarkiv.

Oliemølleren i Mejlgade

Oliemøller, købmand og justitsråd Christian Bang (født i 1794) etablerede en oliemølle i Middelgaden (Mejlgade) og tjente byen med 40 års politisk arbejde. Han begyndte med at stå i lære hos købmand H. F. Raae i Aarhus, hvor han lærte handel. I 1817 fik han arbejde som handelsbetjent hos købmand Thøger Kjersgaard, som var gift med faderens søster. Christian overtog Kjersgaards købmandsgård i Mejlgade 50 i 1828. Forinden da, i 1820, havde han taget borgerskab i Aarhus.

I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50. I gården bag ejendommen blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. I købmandshandlen solgte han kolonialvarer - og indrykkede denne annonce i avisen: "Urtekram, Farver, og Maler Vare forsk. Sorter gode Vine, et Sortiment engelsk Steentøi el. Fajance, alle Sorter Jernvare, Staalarbeide og Nürnbergvare, fiin Portorico spunden Tobak i Ruller paa circa 4 Pd.m.fl. fine Tobakker, Eidammerost, Maetr. Saalelæder, Hampeblaar m.m. Reel Behandling saavel m.H. til Varenes Godhed som billigste Priser forsikkres. Christian Bang, paa Middelgaden."

Han trådte i 1830 ind som eligeret borgere, hvilket var en slags forløber for byrådet; og i 1832 blev han medlem af borgerrepræsentationen og senere rådmand 1849-1866, da han trak sig på grund af sit helbred. Han var medlem af direktionen for sindssygehospitalet og af flere kommissioner og komitéer. Han blev justitsråd, ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Da han sagde farvel og tak til det politiske arbejde, sendte kommunalbestyrelsen en deputation til ham for at sige tak for 40 års tjeneste for byen.

Christian Bang gik fallit i 1842, men kom oven på igen. For så kun at opleve, at der udbrød brand i oliemøllen i 1850. Familien var ude, da branden startede, og de kom hjem til et flammehav. Oliemøllen blev genopbygget, men brændte igen i 1871. Christian var død året før, og sønnen, Johan Christian Mathias Bang, havde overtaget firmaet, som han havde drevet sammen med sin far siden 1851. Oliemøllen blev drevet frem til 1908.

Udsigt over Aarhus fra udkanten af Riis Skov efter maleri af Janus la Cour. 1872. Affotograferet af Hammerschmidt Foto. Den Gamle By.
Udsigt over Aarhus fra udkanten af Riis Skov efter maleri af Janus la Cour. 1872. Affotograferet af Hammerschmidt Foto. Den Gamle By.

En dommer udsat for identitetstyveri

Birkedommer og hospitalsforstander Christen Rasmussen blev født i Aalstrup, Falling sogn i 1787 og blev med tiden først birkedommer ved baroniet Vilhelmsborg 1825-1856, senere hospitalsforstander og medstifter af et skydeselskab, som stadig eksisterer.

Christen Rasmussen var ansat som birkedommer af baron Ove Christian Ludvig Gyldenkrone, Vilhelmsborg. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, og de kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket (som var en selvstændig retskreds). Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år - indtil 9. maj 1856. Christen Rasmusen var derfor den sidste birkedommer ved baroniet.

Ironisk nok blev han selv udsat for svindel, mens han endnu var dommer, da en ukendt kvinde fik fornyet garderoben for hans regning: "Da et os ubekjendt Fruentimmer skal i flere forskeliige Manufactur Boutiker have kjøbt Betydeligt paa Bog, under det falske Foregivende, at der var til min Kone, saa, for Sligt i Fremtiden at forebygge, Tilkjendegives herved alle Vedkommende, at jeg aldeles Intet betaler af hvad der i nogen Boutik maa debiteres enten paa min Kones eller mit Navn. Aarhus, den 9. januar 1854 C. Rasmussen Birkedommer."

Christen Rasmussen var med til at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab sammen andre af Aarhus' prominente borgere i 1834. Det lever stadigt i bedste velgående, og kun når Danmark har været besat, har selskabet undladt at afholde de årlige traditionsrige skydninger.

Proprietæren byggede Katrinebjerg

Proprietær og politiker Otto August la Cour blev født på herregården Gammel Skivehus, Viborg Amt i 1796. Fordi Ottos mor døde, da han var 8 år, kom han til justitsråd Schénau i Lemvig og blev senere ansat på hans kontor.

Otto la Cour var tiendekommissær for Aarhus Amt 1850-53, og i 1834 havde han været medlem af de første stænderforsamlinger, der var en slags forløbere for nutidens folketing. I forsamlingen fremførte han den noget særlige politiske sag at bevare den jyske race så ublandet som muligt, så der ikke ville være halvblodshingste i Thisted, Ribe og Ringkøbing amter.

Han var ejer af forskellige større gårde på Ringkøbingkanten, indtil han i 1840 købte Stensmark ved Grenaa og dermed blev nabo til familien Mønsted med sønnen Otto Mønsted, grundlæggeren af OMA. Otto la Cour fik sønnen Janus, der blev en anerkendt maler, og Janus og Otto Mønsted legede sammen og forblev venner hele livet. Otto la Cour ejede 1844-1851 gården Saralyst ved Aarhus i Holme Sogn. I 1857 lod han en gård med et navn, der ligesom Saralyst stadig er kendt i Aarhus, nemlig Katrinebjerg, bygge uden for købstaden og boede der til sin død.

"Han var en virksom, dygtig og brav Mand, der kunde være meget livlig og underholdende, men stundom ogsaa lunefuld", er der blevet sagt om ham. Han blev gift med Ane Cathrine Strandbygaard i 1816. De fik 11 børn, herunder som nævnt maleren Janus la Cour, samt officeren Peter la Cour. Da Otto døde i 1860, levede kun syv af børnene.

De efterladte sten over byens sønner og døtre - del 3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce