Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

»De ved godt, vi lever i små kår«

Et legat fra Børnesagens Fællesråd gjorde det muligt for Anitta Dalby Johansen at fejre datterens konfirmation. Foto: Kim Haugaard


»De ved godt, vi lever i små kår«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uligheden kommer til udtryk i konfirmationstiden. Mens nogle konfirmander hentes i Ferrari, måtte Anitta Dalby Johansen låne penge og søge et legat for at have råd til datterens tøj og fest.

Som så mange andre glemmer Anitta Dalby Johansen aldrig sin konfirmation. Men årsagen er en anden end de flestes. Hendes kjole blev købt på tilbud i Salling til 175 kroner, og festen blev holdt i det ekstra soveværelse i forældrenes lejlighed i Aarhus V.

Sådan skulle det ikke være for Anittas datter Nina, som blev konfirmeret 12. april i år. Nina havde talt om den store dag i et helt år, og i et halv år havde Anitta lagt en fjerdedel af familiens rådighedsbeløb til side. Men Anitta og hendes to døtre lever for 3.500 kroner om måneden, så hun var samtidig nødt til at søge et legat og tage et lån for at give datteren en bedre konfirmation, end hun selv havde fået.

Debatmøde om ulighed
<ul><li>Århus Stifts­tidende inviterer alle til debat­møde om ulighed i Aarhus: »Er den stigende ulighed et problem?«</li><li>7. maj 2015. Klokken 19?21 </li><li>Stiftens Lounge i FO?byen, Frederiksgade 78B (i gården hos FO-Aarhus)</li><li>Tilmelding på: hvemkommer.dk/ulighed</li><li>Der er plads til 80 deltagere.&nbsp; Arrangementet er gratis</li><li>Formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Mads Bilstrup, har inviteret:</li><li>Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance</li><li>Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening </li></ul>

Legatet, som hun fik af Børnesagens Fællesråd, lød på 2.500 kroner og var nok til at dække Ninas tøj til både konfirmationen og andendagen. Men maden kostede 5.000 kroner, og så var der gaver, festlokale, blomster...

Om to år skal hendes yngste datter Naia konfirmeres, og Anitta håber, hun til den tid har betalt lånet af og sparet nok op til selv at kunne betale.

Nina havde som så mange af sine jævnaldrende også drømt om at blive hentet i en fornem bil ved kirken.

»Jeg sagde til hende, at sådan en vogn koster det samme som al konfirmationstøjet. Men de ved det heldigvis godt. De ved godt, vi lever i små kår,« siger Anitta Dalby Johansen.

Større forskel på rig og fattig

I den forgangne uge har flere danske præster nedlagt forbud mod, at konfirmanderne hentes ved kirken i en Ferrari eller lignende, fordi der således bliver gjort synlig forskel på konfirmanderne.

I konfirmationstiden er forskellen mellem indkomsterne i Danmark da også ekstra synlig. For alt imens Ferrarierne nu må parkeres lidt nede ad vejen, er antallet af ansøgninger om konfirmationshjælp til Børnesagens Fællesråd mere end tidoblet fra sidste år. Indtil videre har 154 ansøgt, og det er et udtryk for, at nogle bare har mindre at gøre godt med, siger foreningens formand René Skau Björnsson.

»Det er jo et tidspunkt i livet, hvor forskellen mellem rig og fattig bliver meget synlig,« siger han.

Og netop den forskel er steget markant i både Aarhus og resten af landet siden årtusindeskiftet. Den økonomiske ulighed, som kan måles ud fra den såkaldte Gini-koefficient, er steget støt på landsplan siden starten af 00'erne. På trods af det hører Danmark dog stadig til de mest lige lande i verden.

Tove Rasmussen, lektor på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, har skrevet en ph.d.-afhandling om den stigende polarisering her i byen siden 1986. Hun fortæller, at hvis man deler indbyggerne i Aarhus op i tre grupper, er mellemindkomstgruppen blevet mindre, mens de rige og de fattige er blevet markant flere. Både antallet af fattige og rige er fordoblet til henholdsvis 11 og 17 procent.

Udviklingen har især taget fart efter årtusindeskiftet, og den skyldes både en høj udvikling i lønnen i den øverste del af samfundet samt en faldende omfordeling som følge af en række reformer af alt fra skat til kontanthjælp.

Derudover er det tydeligt, hvordan udviklingen trækker et større geografisk skel op i Aarhus, hvor eksempelvis Risskov bliver rigere og Gellerup fattigere. Og når aarhusianerne i stigende grad bosætter sig efter deres indkomst, mindsker det yderligere sammenhængskraften i samfundet, mener Tove Rasmussen.

»Man kan sige, at sammenholdet i samfundet bliver mindre og afløses af en øget klassetænkning,« siger hun.

Rådmand vil undersøge uligheden

En del af uligheden i Aarhus skyldes det store gab mellem de højtlønnede og de socialt udsatte på offentlige ydelser. Men også inden for arbejdsmarkedet er forskellene blevet større.

Tal fra Danmarks Statistik, som Århus Stiftstidende har gennemgået, viser, at en gennemsnitlig familie med grundløn, såsom håndværkere og kontorpersonale, i 2003 havde en disponibel indkomst på 48 procent af, hvad en familie med en topleder havde. Det tal var i 2013 formindsket til 41 procent.

Og den stigende afstand mellem de forskellige samfundsgrupper er bekymrende, mener Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF). Han vil nu forsøge at få byrådet overtalt til, at der skal laves en analyse af uligheden i Aarhus.

»En meget stor del af væksten i rigdom i Aarhus foregår i toppen af samfundet, og det, synes jeg da, er bekymrende. Det meste er styret fra Christiansborg, men her i kommunen har vi jo også en del redskaber i beskæftigelsespolitik, socialpolitik og boligpolitik, der kan modvirke nogle af de her tendenser,« siger han.

En analyse af uligheden er dog ikke noget, der vækker begejstring hos Venstre i byrådet.

»Ulighed vil der altid være, og det skal der altid være. Det, der bekymrer mig, er, hvis de mennesker, der bliver relativt fattigere, samtidigt får det dårligere,« siger Lene Horsbøl, som er medlem af både Social- og Beskæftigelsesudvalget for Venstre i byrådet.

Drømmen om at komme væk

Nogle gange tænker Anitta Dalby Johansen, at det er pinligt ikke at have så mange penge og være nødt til at søge økonomisk hjælp til datterens konfirmation. Men på den anden side er det jo en ærlig sag, og hun er ved at være vant til at sidde hårdt i det.

Det samme er hendes to piger, tror hun, selv om det er irriterende, når de ikke kan komme i tivoli eller i biografen med deres veninder.

Efter 10 år med anfald af panikangst er Anitta ved at være klar til at komme væk fra kontanthjælpen og tilbage på arbejdsmarkedet. Hun drømmer om at få arbejde på et bibliotek, og hun drømmer om, at de kan flytte væk fra lejligheden og få et sted med en have. Hun drømmer også om at kunne tage sine døtre med på sommerferie længere væk end Djurs Sommerland.

»Man drømmer altid om det, der ikke er så nemt at få,« siger hun.

Og med den slags drømme kan det godt føles som om, at der er langt op til den anden del af samfundet, selvom den kun ligger få kilometer væk.