»Det er de samme tanker som for 10 år siden - nu har de unge bare et sted at tage hen«

Deniz Serinci er født og opvokset i Esbjerg af kurdiske forældre, som kom til Danmark fra Tyrkiet i 1969. Fra 2006 til 2009 boede han i Aarhus og læste historie på universitetet. Samtidig arbejdede han for Aarhus Kommunes Unge4unge-projekt i Gelllerup. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix


»Det er de samme tanker som for 10 år siden - nu har de unge bare et sted at tage hen«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deniz Serinci er tidligere gadeplansmedarbejder i Gellerup, og senest har han skrevet bogen »Terrorens Kalifat«, der fortæller historien om Islamisk Stat, og hvad der rumsterer inde i hovedet på de unge, som vælger at drage mod fronten for at deltage i krigen i Irak og Syrien.

Deniz Serinci kalder et billede frem på sin mobiltelefon.

Deniz Serinci, journalist. Han har været inde i Kobane.
Deniz Serinci, journalist. Han har været inde i Kobane.
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix Denmark

Han står selv i forgrunden, og bagved stiger et par store sorte røgskyer i vejret. Den dramatiske selfie er taget nær Kobane i Syrien for et års tid siden. Dengang byen var under belejring af Islamisk Stat, og det er dem, som bomberne i baggrunden rettet imod.

radikalisering
stop
internettet
internet
nex
radikalisering stop internettet internet nex

I dag er Kobane under kurdisk kontrol. Islamisk Stat er jaget på flugt, som fra flere andre strategisk og historisk vigtige byer i Syrien og Irak - heriblandt Tikrit. Hjemby for både Iraks tidligere diktator Saddam Hussein og Saladin, grundlæggeren af Ayyubide-dynastiet og hærføreren, der samlede den arabiske verden og tilbageerobrede Jerusalem fra de kristne korsfarere i 1187.

Og netop tilbageslagene for Islamisk Stat er vigtige at få fortalt som en del af den modfortælling, som skal få radikaliserede unge til at holde sig væk fra krigszonen, mener Deniz Serinci.

»Islamisk Stat har en enorm propaganda-maskine, og de er vildt dygtige til det. Der er tale om én organisation, der sender flere end 100.000 tweets via det sociale medie Twitter alene om dagen, og i forhold til Al-Qaeda - der sendte sine budskaber ud på arabisk på et højt niveau - henvender Islamisk Stat sig til unge i Vesten på blandt andet engelsk, fransk, spansk og norsk. Det sker for eksempel via online-magasinet Dabiq, hvor alt er rosenrødt. Der er kun smil, solskin, glade børn og sejrsrige krigere på billederne. Ingen død eller elendighed, som der også er i områderne kontrolleret af Islamisk Stat. Propagandaen handler kun om sejrene. Det er historien om at være på det vindende hold, og derfor er det vigtigt at fortælle unge, der tænker på at rejse til krigszonen, at verden ser anderledes ud end i propaganda-materialet, og at Islamisk Stat også lider mange nederlag,« siger Deniz Serinci.

Den 30-årige danskfødte kurder var en uge i henholdvis Irak og Syrien for at lave research til avisartikler og bogen »Terrorens kalifat - et indblik i Islamisk Stat«, som udkom i juni. Han har en bacheloruddannelse i historie fra Aarhus Universitet og en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet på sit uddannelsesmæssige cv. I dag bor han i København og ernærer sig som freelancejournalist og foredragsholder, mens han i perioden fra 2006-2009 - under studietiden i Aarhus - boede på Hejredalskollegiet i Gellerup. Her arbejdede han samtidig som gadeplansmedarbejder i Unge4unge-indsatsen i området.

»Vi lavede opsøgende kriminalitetsforebyggende arbejde i busserne og på gaden, hvor vi snakkede med de unge og forsøgte at dæmpe gemytterne, hvis der var optræk til ballade,« fortæller Deniz Serinci om sin Aarhus-tid.

I en periode fungerede han også som administrativ leder af Unge4unge-arbejdet med ansvar for blandt andet hjemmesiden og var med, da projektet fik Aarhus Kommunes Integrationspris i 2008 og Justitsministeriets Kriminalpræventive Pris i 2009.

Ifølge Deniz Serinci er der ikke stor forskel på de tanker, som de unge i Gellerup luftede på gaden 5-10 år tilbage, og de tanker, som fører til, at radikaliserede unge i dag rejser til Irak og Syrien for at slå sig til Islamisk Stat.

»Den største forskel på dengang og i dag er, at de unge nu har et fysisk sted at tage hen. Det er simpelt hen muligt at slutte sig til Islamisk Stat på en anden måde, end det var muligt at tilslutte sig Al-Qaeda, men bevæggrundene er enslydende. Irak har efter sunni-muslimen Saddam Husseins fald været under shia-muslimsk styre, ligesom den syriske leder Bashar al-Assad er alawit og shia-muslim, og allerede dengang i Gellerup mødte jeg unge, som udtrykte forståelse for terrorister, fordi de ikke ville finde sig i undertrykkelse af sunni-muslimske trosfæller hverken fra et shia-muslimsk styre i Bagdad og Damaskus eller fra Vesten, og i dag har jeg kendskab til flere Syriensfarere fra København, som er taget til fronten for at kæmpe for sunni-muslimernes rettigheder, som de siger,« forklarer Deniz Serinci.

Han mener dog ikke, at argumentationen holder, fordi det viser sig, at Islamisk Stat også kæmper mod sunni-muslimske grupper i Syrien.

»For eksempel i Kobane, der er en sunni-muslimsk kurdisk by, og det har også været afgørende for flere af dem, hvor det er lykkes at hoppe af fra Islamisk Stat igen. Afhopperne fortæller blandt andet i en stor britisk rapport, at de tog af sted for at kæmpe for sunni-muslimer, men de fandt ud af, at de kom til at kæmpe mod sunni-muslimer som dem selv. Det bør også være en væsentlig del af modfortællingen til unge, der overvejer at tage af sted,« siger Deniz Serinci.

Han foreslår, at der bliver produceret modfortællinger med danske afhoppere i form af YouTube-videoer, fordi det vil kunne advare de unge om, hvad Islamisk Stat i virkeligheden står for og stå i kontrast til kalifatets egne glansbilled-fortællinger. På samme måde som den amerikanske stats center for Strategic Counterterrorism Communication producerer modfortællinger med afhoppere og poster dem på sociale medier. Deniz Serinci tilføjer dog samtidig, at han godt ved, at det kan være svært at få afhopperne til at stå frem af frygt for repressalier, men han ser politibeskyttelse som en mulighed i sammenhæng.

Forfatteren bag »Terrorens kalifat« forklarer endvidere, at historien og den muslimske selvforståelse spiller en stor rolle både i propagandaen og for de unge krigsfarere:

»Store dele af den muslimske verden er præget af krig, vold og fattigdom, og det kendetegner også de lande, som familierne til de unge, som jeg mødte under gadearbejdet i Gellerup, kom fra, og de elskede at fortælle historier om, hvor godt det hele var engang. Dengang under Abbaside-imperiet (årene 750-1258,red.), hvor den kristne verden så op til den muslimske, og det er det samme som Islamisk Stat spiller på; nemlig at genskabe muslimernes guldalder og stolthed.«

Deniz Serinci sammenligner Syriensfarerne med 1930'ernes venstre-revolutionære og kommunisterne, som rejste til Spanien fra blandt andet Danmark for at kæmpe i borgerkrigen mod den højreorienterede Francos styre. I hvert fald når det kommer til solidaritetsfølelsen.

»Inden for islam eksisterer en mere intra-religiøs solidaritet end i andre religioner, blandt andet fordi sproget i koranen er fælles - arabisk - og samtidig har islam været en immigrant-religion, siden Muhammed emigrerede fra Mekka til Medina. Blandt andet derfor har muslimer i Danmark også let ved at føle sig forbundet med muslimer overalt i verden,« siger Deniz Serinci.

Ud over at bruge de sociale medier til at pille propagandaen fra Islamisk Stat fra hinanden, peger Deniz Serinci på brugen af jævnaldrende og ligestillede rollemodeller som væsentlige i kampen mod radikalisering. Sådan som han selv fungerede som i Gellerup i sin tid.

»Det skal være unge muslimer gerne fra samme område og med en tilsvarende baggrund, der skal udfordre de unge på deres synspunkter, fordi det er det, der virker. Det er humlen ved det hele. Det må ikke være en myndighedsperson fra et rigt kvarter i Aarhus, for han eller hun vil aldrig vinde de unges respekt, fordi man så risikerer, at de vil føle sig set ned på eller talt ned til,« forklarer Deniz Serinci.

Han kender Aarhus-modellen med mentor-forløb og opsøgende socialt arbejde på afstand. Den var endnu ikke rullet ud i forhold til religiøst radikaliserede unge, da han boede i byen, men udefra set er han positivt stemt for modellen.

»Hvis det lykkes at holde fem unge fra at rejse til Syrien og Irak ved at tale med dem, som jeg hører det er tilfældet, så er det jo en succes.«

»Det er de samme tanker som for 10 år siden - nu har de unge bare et sted at tage hen«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce