Det hed byens veje engang: Tag med til Amerikavej og Sorte Odde

Skt. Clemens Torv Skt. Clemens Torv hed tidligere Kvægtorvet, Svinetorvet og Kjødtorvet, indtil det blev opkaldt efter byens skytsengel. Torvet blev i 1800-tallet bevidst anlagt for at skabe mulighed for handel. Specielt slagterne manglede plads, og derfor blev det dem, der gav torvet navn. Foto: danskebilleder.dk, 1900


Det hed byens veje engang: Tag med til Amerikavej og Sorte Odde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejnavne kommer og går - også i Aarhus. Læs her, hvordan navnene på byens veje har ændret sig med tiden, og se samtidig de tilhørende billeder fra en svunden tid.

Hvis du nu tror, at Anholtsgade altid har været Anholtsgade, og at Fuglesangs Allé er født som en allé, så kan du godt tro om. I takt med at byen har udvidet og forandret sig, at nye borgere er kommet til, at byrådet har ændret holdning, og at tidens ugunst har ramt gamle gader, er navne blevet ændret. For nogle gaders vedkommende igen og igen.

Før 1902 hed Anholtsgade såmænd Amerikavej, og den nærliggende Hjelmensgade skulle før 1890 genkendes som Jens Grønlunds Vej, mens Tunøgade gik under titlen Olsens Vej. Sjællandsgade hed frem til 1891 Teglgårdsgade og Teglgårdsstræde.

Ydmyge navne

Emanuel Sejrs Gade hed før 1965 Biblioteksgade, mens Thomas Jensens Allé fik sit navn i forbindelse med byggeriet af Musikhuset Aarhus. Før det, altså før 1982, måtte alleen nøjes med det mere ydmyge Dagmarsgade.

Skt. Nikolaus Gade blev før 1939 kaldt Thyrasgade, og Janus La Cours Gade måtte indtil 1928 lade sig nøje med at hedde Godsbanegade.

Den gamle Christianiagade fulgte i 1944 med udviklingen i Norge og lade sig omdøbe til Oslogade, mens eksotiske Sorte Odde i 1947 måtte overgive sig til Finnedalsvej.

Dronning Margrethes Vej - som vi i dag egentlig staver forkert, fordi den pågældende Margrete er den 1., som stavede sit navn uden H - hed indtil 1904 Grenå Landevej. Og Skovvejen var frem til 1872 såmænd Strandvejen, mens Strandvejen hed Hads Herreds Landevej frem til 1900.

Med ekspresfart

Fuglesangs Allé gik under navnet Ekspresvej frem til 1927 - mon man kunne komme hurtigt frem dér? Og Tage-Hansens Gade hed før 1932 Lemvigvej, men skiftede navn efter overlæge Tage Tage-Hansen - jo, det hed han! - der var en drivende kraft på Aarhus Amtssygehus.

Oddervej var frem til 1939 Hads Herreds Vej, og samme år ændrede Niels Ebbesens Vej navn til Nørrebrogade og Randersvej. Allerede i 1893 havde Sygehusboulevarden skiftet navn til Nørre Boulevard.

Og så er der jo Niels W. Gades Vej, der før 1904 bar det megetsigende navn Villavej. Dem har vi siden fået mange af - villaveje.

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***

***
Strandvejen har en fortid som Hads Herreds Landevej. Foto: danskebilleder.dk
Strandvejen har en fortid som Hads Herreds Landevej. Foto: danskebilleder.dk
<p>Skt. Clemens Torv Skt. Clemens Torv hed tidligere Kvægtorvet, Svinetorvet og Kjødtorvet, indtil det blev opkaldt efter byens skytsengel. Torvet blev i 1800-tallet bevidst anlagt for at skabe mulighed for handel. Specielt slagterne manglede plads, og derfor blev det dem, der gav torvet navn. Foto: danskebilleder.dk, 1900</p>

Skt. Clemens Torv Skt. Clemens Torv hed tidligere Kvægtorvet, Svinetorvet og Kjødtorvet, indtil det blev opkaldt efter byens skytsengel. Torvet blev i 1800-tallet bevidst anlagt for at skabe mulighed for handel. Specielt slagterne manglede plads, og derfor blev det dem, der gav torvet navn. Foto: danskebilleder.dk, 1900

Hans Hartvig Seedorffs Stræde
Gaden har en broget navnefortid. Frem til 1893 hed den Pistolstræde, fra 1893 til 1939 Asylvej og derefter Asylgade indtil 1978, hvor den fik sit nuværende navn, Hans Hartvig Seedorffs Stræde, navngivet efter den århusianske forfatter. Navnet Pistolstræde kom sig af, at rytteriet havde skydebaner på stedet frem til 1892. Asylvej blev navnet, efter børneasylet Børnely fik husly her i 1883. Foto: danskebilleder.dk, 1945
Hans Hartvig Seedorffs Stræde Gaden har en broget navnefortid. Frem til 1893 hed den Pistolstræde, fra 1893 til 1939 Asylvej og derefter Asylgade indtil 1978, hvor den fik sit nuværende navn, Hans Hartvig Seedorffs Stræde, navngivet efter den århusianske forfatter. Navnet Pistolstræde kom sig af, at rytteriet havde skydebaner på stedet frem til 1892. Asylvej blev navnet, efter børneasylet Børnely fik husly her i 1883. Foto: danskebilleder.dk, 1945
Grønnegade
Grønnegade har ikke altid været grøn, skal man tro nogle af de tidligere navne: Skiddensig, Roddengyde, Skiddengyde og Skiddenstræde. Gaden, der også har båret navnene Vestre Møllesti og Sct. Karens Gade, kan føres tilbage til 1400-tallet og hørte i sine første mange årtier til et af byens allerfattigste kvarterer. Foto: danskebilleder.dk, 1920
Grønnegade Grønnegade har ikke altid været grøn, skal man tro nogle af de tidligere navne: Skiddensig, Roddengyde, Skiddengyde og Skiddenstræde. Gaden, der også har båret navnene Vestre Møllesti og Sct. Karens Gade, kan føres tilbage til 1400-tallet og hørte i sine første mange årtier til et af byens allerfattigste kvarterer. Foto: danskebilleder.dk, 1920
Borgporten 
 Borgporten er muligvis den oprindelige hovedport ind til byen. I kælderen under porten havde man arrest for dødsdømte, og galgen hang tæt på - på Store Torv. Den oprindelige borgport blev revet ned i 1683, da trafikken blev for voldsom i kvarteret. Porten kunne ikke længere stå model til udviklingen. Den nuværende Borgporten er bygget i 1915-1916 og tegnet af arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Foto: danskebilleder.dk, 1918
Borgporten Borgporten er muligvis den oprindelige hovedport ind til byen. I kælderen under porten havde man arrest for dødsdømte, og galgen hang tæt på - på Store Torv. Den oprindelige borgport blev revet ned i 1683, da trafikken blev for voldsom i kvarteret. Porten kunne ikke længere stå model til udviklingen. Den nuværende Borgporten er bygget i 1915-1916 og tegnet af arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Foto: danskebilleder.dk, 1918
Nørreport
I dag skal man holde tungen lige i munden, når man passerer den trafikerede Nørreport. Og sådan var det måske også dengang, hvor området var fordelt på flere vejnavne som Havgyde, Fægyde og Tværgade. Stedet var nemlig udkørslen til byens marker. Først i 1939 fik porten sit nuværende navn, opfundet af den daværende stadsingeniør. Der har altså aldrig ligget en regulær byport på dette sted og med dette navn. Den nærmeste port var Studsgades Port dér, hvor Arkitektskolen nu ligger. Foto: danskebilleder.dk, 1907
Nørreport I dag skal man holde tungen lige i munden, når man passerer den trafikerede Nørreport. Og sådan var det måske også dengang, hvor området var fordelt på flere vejnavne som Havgyde, Fægyde og Tværgade. Stedet var nemlig udkørslen til byens marker. Først i 1939 fik porten sit nuværende navn, opfundet af den daværende stadsingeniør. Der har altså aldrig ligget en regulær byport på dette sted og med dette navn. Den nærmeste port var Studsgades Port dér, hvor Arkitektskolen nu ligger. Foto: danskebilleder.dk, 1907
Gammel Munkegade
Faktisk skal vi helt frem til 1985, før Gammel Munkegade fik sit navn officielt, selvom menigmand havde brugt betegnelsen i årevis. Før da, fra 1796 og fremad, hed gaden blot Munkegade. Og endnu tidligere hed den Bodelgyde og Munc Port. AarhusWiki kan fortælle om navneskiftet i 1985:
»Det startede med en artikel i Aarhus Stiftstidende omhandlende en dame, der boede i Ny Munkegade 4. Ofte blev der ringet på hendes dør af folk, der søgte en prostitueret ? men hun var ikke prostitueret. Det var til gengæld damen i Munkegade 4.  Når der var tale om danske kunder, der havde læst en fræk annonce, og i deres iver taget fejl af gaderne, kunne hun ofte forklare dem miseren. Det var værre, når der var tale om udlændinge, der opfattede hendes afvisende holdning som en del af spillet. Hun klagede derfor sin nød til politiet, der dog ikke kunne gøre noget, da det hverken var ulovligt at være prostitueret eller bo i Munkegade 4. Da historien kom kommunen for øre, var man enig i problematikken, og teknisk forvaltning forklarede, at ifølge de nye regler ville man aldrig acceptere så ens navne. Historien vakte opsigt, og det viste sig, at mange af beboerne og forretningerne var påvirket af situationen - faktisk havde det været et irritationsmoment siden 1882, hvor Ny Munkegade fik sit navn. Forretninger i Munkegade annoncerede fx med beliggenheden Gammel Munkegade. Rådmand Olaf P. Christensen udtalte, at en navneændring ville være mulig, men der skulle være et overvældende flertal, hvis han skulle støtte det. Det var der! Beboerne og de erhvervsdrivende i både Munkegade og Ny Munkegade ønskede skiftet. Der var også støtte fra en lang række taxavognmænd, Falck, brandvæsenet og postvæsenet. Ved juletid i 1985 fik de påvirkede grupper en julegave i form af et nyt vejnavn ? Gammel Munkegade.« Foto: danskebilleder.dk, 1895
Gammel Munkegade Faktisk skal vi helt frem til 1985, før Gammel Munkegade fik sit navn officielt, selvom menigmand havde brugt betegnelsen i årevis. Før da, fra 1796 og fremad, hed gaden blot Munkegade. Og endnu tidligere hed den Bodelgyde og Munc Port. AarhusWiki kan fortælle om navneskiftet i 1985: »Det startede med en artikel i Aarhus Stiftstidende omhandlende en dame, der boede i Ny Munkegade 4. Ofte blev der ringet på hendes dør af folk, der søgte en prostitueret ? men hun var ikke prostitueret. Det var til gengæld damen i Munkegade 4. Når der var tale om danske kunder, der havde læst en fræk annonce, og i deres iver taget fejl af gaderne, kunne hun ofte forklare dem miseren. Det var værre, når der var tale om udlændinge, der opfattede hendes afvisende holdning som en del af spillet. Hun klagede derfor sin nød til politiet, der dog ikke kunne gøre noget, da det hverken var ulovligt at være prostitueret eller bo i Munkegade 4. Da historien kom kommunen for øre, var man enig i problematikken, og teknisk forvaltning forklarede, at ifølge de nye regler ville man aldrig acceptere så ens navne. Historien vakte opsigt, og det viste sig, at mange af beboerne og forretningerne var påvirket af situationen - faktisk havde det været et irritationsmoment siden 1882, hvor Ny Munkegade fik sit navn. Forretninger i Munkegade annoncerede fx med beliggenheden Gammel Munkegade. Rådmand Olaf P. Christensen udtalte, at en navneændring ville være mulig, men der skulle være et overvældende flertal, hvis han skulle støtte det. Det var der! Beboerne og de erhvervsdrivende i både Munkegade og Ny Munkegade ønskede skiftet. Der var også støtte fra en lang række taxavognmænd, Falck, brandvæsenet og postvæsenet. Ved juletid i 1985 fik de påvirkede grupper en julegave i form af et nyt vejnavn ? Gammel Munkegade.« Foto: danskebilleder.dk, 1895
Vesterbro Torv
Indtil 1890 hed Vesterbro Torv såmænd Grisetorvet. I 1840?erne, hvor pladsen havde ligget ubenyttet i mange år, indtog torvehandlen stedet, og med tiden blev der indrettet fåre- og grisefolde på pladsen. I 1890 skiftede torvet navn til Vesterbro Torv, men kreaturhandlen fortsatte frem til 1907, hvor den rykkede til Aarhus Offentlige Slagtehus, der var åbnet i 1895. I 1913 besluttede man at forskønne torvet, og der blev samlet ind blandt beboerne i området til formålet. Foto: danskebilleder.dk, 1890
Vesterbro Torv Indtil 1890 hed Vesterbro Torv såmænd Grisetorvet. I 1840?erne, hvor pladsen havde ligget ubenyttet i mange år, indtog torvehandlen stedet, og med tiden blev der indrettet fåre- og grisefolde på pladsen. I 1890 skiftede torvet navn til Vesterbro Torv, men kreaturhandlen fortsatte frem til 1907, hvor den rykkede til Aarhus Offentlige Slagtehus, der var åbnet i 1895. I 1913 besluttede man at forskønne torvet, og der blev samlet ind blandt beboerne i området til formålet. Foto: danskebilleder.dk, 1890
Skt. Clemens Stræde 
 Strædet, der har været kendt siden 1400-tallet, hed før 1896 Barbergyde, men har tidligere også båret flatterende navne som Smuen, Barberstræde og Klemensstræde. Foto: danskebilleder.dk, 1902
Skt. Clemens Stræde Strædet, der har været kendt siden 1400-tallet, hed før 1896 Barbergyde, men har tidligere også båret flatterende navne som Smuen, Barberstræde og Klemensstræde. Foto: danskebilleder.dk, 1902
Åboulevarden
Den smukke lange boulevard med Aarhus Å var oprindeligt delt i flere gader: Louisegade, Revet og Ågade. Åboulevarden er anlagt i perioden fra 1898 til 1934, hvor den fik sit nuværende navn.
AarhusWiki fortæller: »Det var oprindeligt kun den del af gaden, der hed Aagade, der skulle have heddet Åboulevarden. Men byrådsmedlem og redaktør af avisen Demokraten, Holger Eriksen, fik gennemtrumfet, at Åboulevarden, i forbindelse med overbygning af åen i 1930?erne, skulle være navnet på hele gaden fra Vester Allé til havnen. Dermed forsvandt Louisegade som vejnavn.« Foto: danskebilleder.dk, 1918
Åboulevarden Den smukke lange boulevard med Aarhus Å var oprindeligt delt i flere gader: Louisegade, Revet og Ågade. Åboulevarden er anlagt i perioden fra 1898 til 1934, hvor den fik sit nuværende navn. AarhusWiki fortæller: »Det var oprindeligt kun den del af gaden, der hed Aagade, der skulle have heddet Åboulevarden. Men byrådsmedlem og redaktør af avisen Demokraten, Holger Eriksen, fik gennemtrumfet, at Åboulevarden, i forbindelse med overbygning af åen i 1930?erne, skulle være navnet på hele gaden fra Vester Allé til havnen. Dermed forsvandt Louisegade som vejnavn.« Foto: danskebilleder.dk, 1918
Frederiksgade
Frederiksgade har navn efter kong Frederik d. 6., der besøgte Aarhus på et tidspunkt, hvor man var ved at forny Brobjerg Port. Indtil da havde gaden heddet Brobjerggade, men nu skulle den selvfølgelig mærke den royale glans, og derfor skiftede den i 1824 navn til Frederiksgade. Gaden har været bebygget siden 1400-tallet, bl.a. af et kloster. Foto: danskebilleder.dk, 1895
Frederiksgade Frederiksgade har navn efter kong Frederik d. 6., der besøgte Aarhus på et tidspunkt, hvor man var ved at forny Brobjerg Port. Indtil da havde gaden heddet Brobjerggade, men nu skulle den selvfølgelig mærke den royale glans, og derfor skiftede den i 1824 navn til Frederiksgade. Gaden har været bebygget siden 1400-tallet, bl.a. af et kloster. Foto: danskebilleder.dk, 1895
Klostertorvet
Nu bliver det indviklet, for Klostertorvet var oprindelig tre gader, fordelt på en trapezformet bebyggelse beliggende på det nuværende torv. De tre gader var: Hospitalsgade, der lå op ad murene til klosteret ved Vor Frue Kirke, hvor der engang var hospital; Frue Kirkerist, der havde sit navn efter de riste, der lå nedsænket i gadebelægningen for at forhindre husdyr i at vandre videre; og endelig Tangen, der mundede ud i Guldsmedgade.
I slutningen af 1930?erne røg de sidste bygninger i den trapezformede bebyggelse, og Klostertorvet antog sin nuværende form. Foto: danskebilleder.dk, 1900
Klostertorvet Nu bliver det indviklet, for Klostertorvet var oprindelig tre gader, fordelt på en trapezformet bebyggelse beliggende på det nuværende torv. De tre gader var: Hospitalsgade, der lå op ad murene til klosteret ved Vor Frue Kirke, hvor der engang var hospital; Frue Kirkerist, der havde sit navn efter de riste, der lå nedsænket i gadebelægningen for at forhindre husdyr i at vandre videre; og endelig Tangen, der mundede ud i Guldsmedgade. I slutningen af 1930?erne røg de sidste bygninger i den trapezformede bebyggelse, og Klostertorvet antog sin nuværende form. Foto: danskebilleder.dk, 1900
Ny Banegårdsgade
Gaden, som man uundgåeligt vil komme til at passere igennem, når man bor i Aarhus, hed før 1939 Amtmandstoften. Engang var det en lille lund, tilplantet med træer i 1827. Navnet Amtmandstoften kom fra Jens Andreas Graah, der var amtmand i Aarhus fra 1843 til 1857. Han boede på Jægergården i den nuværende Jægergårdsgade, men fandt, at boligen lå langt udenfor lands lov og ret, så han købte en grund, hvorpå han ville bygge en amtmandsbolig. Det blev dog aldrig til noget, men navnet på stedet hang ved, indtil kommunen i 1872 overdrog Amtmandstoften til statsbanerne, der fældede træerne, lagde banespor og siden - i 1930 - åbnede rutebilstation her. Foto: danskebilleder.dk, 1934
Ny Banegårdsgade Gaden, som man uundgåeligt vil komme til at passere igennem, når man bor i Aarhus, hed før 1939 Amtmandstoften. Engang var det en lille lund, tilplantet med træer i 1827. Navnet Amtmandstoften kom fra Jens Andreas Graah, der var amtmand i Aarhus fra 1843 til 1857. Han boede på Jægergården i den nuværende Jægergårdsgade, men fandt, at boligen lå langt udenfor lands lov og ret, så han købte en grund, hvorpå han ville bygge en amtmandsbolig. Det blev dog aldrig til noget, men navnet på stedet hang ved, indtil kommunen i 1872 overdrog Amtmandstoften til statsbanerne, der fældede træerne, lagde banespor og siden - i 1930 - åbnede rutebilstation her. Foto: danskebilleder.dk, 1934
Vester Allé
?Vejen bag om byen? blev Vester Allé i mange år kaldt, og frem til 1888 gik den også under ?navnet Jeronimusbakken med tilnavnet Fattiggårdsbakken. Her lå nemlig Forsørgelsesanstalten, og da den blev opført 1867-1870, befandt den sig udenfor den egentlige by. For fattiglemmerne må flytningen fra den oprindelige fattiggård ved Vor Frue Kirke til den nye oppe på bakken have føltes som en deportation. Allerede da fattiggården blev bygget, havde rytteriet et ridehus her, bygget i 1860. Senere kom en kaserne til i 1876, og den lå her, indtil hele regimentet blev flyttet til Randers i 1932. Fattiggården holdt ud på stedet til 1972, sine sidste år under navnet Forsorgshjemmet. Foto: danskebilleder.dk, 1903
Vester Allé ?Vejen bag om byen? blev Vester Allé i mange år kaldt, og frem til 1888 gik den også under ?navnet Jeronimusbakken med tilnavnet Fattiggårdsbakken. Her lå nemlig Forsørgelsesanstalten, og da den blev opført 1867-1870, befandt den sig udenfor den egentlige by. For fattiglemmerne må flytningen fra den oprindelige fattiggård ved Vor Frue Kirke til den nye oppe på bakken have føltes som en deportation. Allerede da fattiggården blev bygget, havde rytteriet et ridehus her, bygget i 1860. Senere kom en kaserne til i 1876, og den lå her, indtil hele regimentet blev flyttet til Randers i 1932. Fattiggården holdt ud på stedet til 1972, sine sidste år under navnet Forsorgshjemmet. Foto: danskebilleder.dk, 1903
Dannebrogsgade 
 Kunstvej - sikke et navn. Sådan hed Dannebrogsgade før 1898, og det har ingenting med kunst at gøre. Gaden var navngivet efter gartner Johannes Frederik Kunst, der i 1878 havde købt en 2,5 tønder land stor ejendom i området. Foto: danskebilleder.dk, 1909
Dannebrogsgade Kunstvej - sikke et navn. Sådan hed Dannebrogsgade før 1898, og det har ingenting med kunst at gøre. Gaden var navngivet efter gartner Johannes Frederik Kunst, der i 1878 havde købt en 2,5 tønder land stor ejendom i området. Foto: danskebilleder.dk, 1909
Lille Torv 
 Engang var torvet ikke et torv, men et sumpet område udenfor byens vold. Omkring 1200 blev området drænet, og 50 år senere var Lille Torv anlagt, dog under navnet Gammeltorv eller Torvet ved Immervad. Først i 1796 blev det til Lille Torv. I dag ser torvets udformning stort set ud, som det gjorde ved anlæggelsen i 1250. Foto: danskebilleder.dk, 1895
Lille Torv Engang var torvet ikke et torv, men et sumpet område udenfor byens vold. Omkring 1200 blev området drænet, og 50 år senere var Lille Torv anlagt, dog under navnet Gammeltorv eller Torvet ved Immervad. Først i 1796 blev det til Lille Torv. I dag ser torvets udformning stort set ud, som det gjorde ved anlæggelsen i 1250. Foto: danskebilleder.dk, 1895

Det hed byens veje engang: Tag med til Amerikavej og Sorte Odde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce