Det lokale selvstyres historie: Dengang borgmesteren var udpeget af kongen

Aarhus Byråd med embedsmænd på sommerudflugt til Mols i 1905. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.

Det lokale selvstyres historie: Dengang borgmesteren var udpeget af kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

21. november er der igen valg til byrådet. Stadsarkivet kigger i denne og næste uge tilbage på det lokale selvstyres historie i Aarhus.

AARHUS: Byrådet har en meget gammel historie, der går helt tilbage til middelalderen, men det var først i 1838, at aarhusianerne for første gang skulle være med til at stemme om pladserne i rådet - dengang kaldet borgerrepræsentationen. Specielt håndværkere og købmænd ville ikke længere finde sig i, at embedsmænd og få særligt udvalgte mænd bestemte fordelingen af byens indtægter og udgifter. De ville have indflydelse, og det fik de også - altså de rigeste af dem.

En forudsætning for at stille op og stemme til valg var nemlig, at man var grundejer og en stor skatteyder, og så skulle man også lige være en mand. I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. Valget foregik i mange år på byens gamle rådhus, som dengang lå placeret umiddelbart foran domkirken, og selve valghandlingen strakte sig over to dage.

Nye valgregler

I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. I mellemtiden var folkestyret blevet etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af kommunalbestyrelsen skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højst beskattede - der dermed kunne stemme to gange. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede, så byrådet blev løbende udskiftet.

I 1868 indførtes det kommunale selvstyre ved lov. Borgerrepræsentationen ændredes til et byråd, som i Aarhus bestod af 19 medlemmer plus en kongeligt udpeget borgmester. Den første udpegede borgmester var generalkrigskommissær Ulrich Christian v. Schmidten. Loven gav byrådet mere magt end tidligere. Alle forvaltningsgrene, der havde været underlagt særlige kommissioner, kom til at sortere direkte under byrådet i form af 13 faste udvalg.

Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da Venstre og Socialdemokratiet i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske dagsorden en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne i byrådet. Det blev almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 i 1870 til 80 i 1906.

Også kvinderne fik lov

Demokratisk kunne man ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man en række F'er': Kvinder ('fruentimmere'), tjenestefolk ('folkehold'), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte ('fjollede'). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men først i 1908 indtraf forandringerne. Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. 'Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. Hulda Hansen og Fruerne Drechsel og Goll...'

To blev til én

Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for Dagmar Pedersen, Socialdemokratiet, og Mathilde Krarup, Borgerlige Liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte - af en mand!

Folkestyrets gennembrud

I 1919 blev den sidste væsentlige sten ryddet af vejen for det kommunale selvstyre. Den kongeligt udpegede borgmester blev afskediget, og byrådet kunne nu for første gang selv udpege en borgmester. Ved byrådsvalget i 1919 var der røster fremme blandt de borgerlige om at genvælge borgmester Drechsel, der på mange måder havde været byen en god mand. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, så måtte man også besidde borgmesterposten. Og således gik det til, at socialdemokraten Jacob Jensen blev Aarhus første folkevalgte borgmester.

Det lokale selvstyres historie: Dengang borgmesteren var udpeget af kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce