Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Direktør om massive besparelser på Aarhus-hospital: Det bliver ikke let

Der skal effektiviseres på Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto: Jens Thaysen

Direktør om massive besparelser på Aarhus-hospital: Det bliver ikke let

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal spares for flere hundrede millioner kroner på grund af Aarhus Universitetshospitals ekstraudgifter i forbindelse med flytningen til Skejby.

AARHUS: Det har kostet mere end først beregnet at samle hele Aarhus Universitetshospital i Skejby, og det betyder, at der skal spares - eller effektiviseres, som hospitalsledelsen kalder det.

Om få år kommer hospitalet til at mangle op mod 220 millioner kroner om året, og problemerne vil begynde at vise sig i 2018. Så hospitalsledelsen forventer allerede at gennemføre effektiviseringer for 70 millioner kroner i 2018 og øge det beløb over tre år til op mod 220 millioner kroner per år fra 2020 - svarende til tre procent af universitetshospitalets samlede budget på 6,7 milliarder kroner.

Det forlyder, at effektiviseringerne skal ske som såkaldt målrettede optimeringer og afskaffelse af unødige processer, og at man vil gøre alt for, at det ikke går ud over opgaverne som højt specialiseret hospital og akuthospital. Men som konstitueret hospitalsdirektør Ole Thomsen siger:

- Vi vil gøre, hvad vi kan. Men der er selvfølgelig udfordringer ved besparelser af denne sum, og det vil være dumt at udstede garantier. Jeg er selvfølgelig bekymret. Men det handler om, hvor fokus er. Jeg har selv været involveret i spareplaner i regionen for op mod 700 millioner kroner, og når jeg ser hvilken forskning, hospitalet bedriver og på patienttilfredsheden, ventetider - så er alt bedre nu end for 10 år siden, siger han men underkender ikke, at det er en alvorlig situation, hospitalet står i.

En situation, han tager ansvaret for.

Dagens helt: Døv patient hjalp politiet med at fange tyv

Fire forslag

Besparelserne er ikke de første, som hospitalet skal igennem. I 2016 meldte hospitalsledelsen ud, at der skulle spares 75 millioner kroner i 2017 og tilbage i 2015 nedlagde man 200 stillinger. Til stor bekymring. Og de netop udmeldte besparelser vækker også frygt hos de ansatte, der har svært ved at se, hvordan det hele skal hænge sammen. Til JP Århus siger overlæge og tillidsrepræsentant Niels Juul:

"Jeg ved ikke, hvordan vi skal kunne arbejde mere og hurtigere, hvis vi samtidig skal få kvaliteten af sundhedsbehandlingen til at hænge sammen. Hverdagen hænger i forvejen ikke sammen. Jeg får mange henvendelser fra medarbejdere, som overvejer at søge væk fra AUH."

Århus Stiftstidende har spurgt Ole Thomsen, hvordan det skal lykkes.

Han forklarer, at han deler Niels Juuls bekymring, og at det ikke er en løsning bare at løbe hurtigere i alle afdelinger.

- Vi skal se, hvad vi kan gøre i stedet, siger han og nævner fire eksempler på steder, hvor hospitalsledelsen vil se på, om der kan spares.

1. Forskning på hospitalet har vist, at man kan nedbringe antallet af ambulante besøg ved at kommunikere med patienterne over mail og på den måde løbende vurdere, om der er behov for, at den enkelte patient kommer ind eller ej.

- Det har vi gjort med 1000 gigtpatienter, og det viser sig, at det fungerer både for personale og for patienter. Men der er ikke besparelser for 200 millioner kroner, konkluderer han.

2. Mere effektiv vagtplanlægning vil ifølge Ole Thomsen også kunne give besparelser, sådan at man i højere grad vagtplanlægger efter patienternes mødetid end efter faste mødetider. Møder første patient klokken otte, vil der kunne spares på, at lægen og sygeplejersker møder 7.45 i stedet for klokken 7.

3. Tredje forslag er investering i procesoptimering. Scenariet, som blandt andre Herning og Holstebro er lykkedes med, er, at man betaler sig fra, at en virksomhed hjælper hospitalet til at etablere mere tidsbesparende processer i for eksempel laboratorierne.

- Det kræver måske at vi investerer en eller to millioner kroner til at starte med for at spare 10 millioner, siger Ole Thomsen.

4. - Og så skal vi se på hospitalets struktur. Har vi det rigtige antal afdelinger. Kan vi slå nogen sammen? Kan vi reducere antallet af administrative medarbejdere?, spørger han og understreger, at det er spørgsmål, som ledelsen nu skal sætte sig ned og vurdere på.

Hospitalsledelsen har forpligtet sig på at komme med forslag til, hvor der kan spares, så der ikke, som det før har været tilfældet, lægges et sparekrav ud til en række afdelinger.

- Det gode ved den tilgang er, at hvis der er mulighed for at lære noget på tværs af afdelingerne, kan vi tvinge den læring igennem. Vi sikrer os, at vi får prøvet alle gode ideer af, siger han.

- Men vi kunne ikke drømme om at beslutte besparelserne selv. Vi vil inddrage afdelings- og centerledelserne. Vi tager bare ansvaret for, at der kommer noget ud af det.