Er det sådan, vi gerne vil have Danmark til at se ud

Væggene er røde for at fremhæve det blå og grønne i malerierne. Der er 68 værker med. Aros-direktør Erlend Høyersten tager et overblik over kunsten. Foto: Axel Schütt

Er det sådan, vi gerne vil have Danmark til at se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstilling på kunstmuseet Aros handler om drømmen om Danmark og viser store maleres værker, vi ellers ikke oplever.

AARHUS: I kunstmuseet Aros' magasiner er omkring 8000 værker. Kun et fåtal kan gæsterne opleve til daglig. Men nu er der lejlighed til at blik på nogle af de værker, vi ellers ikke ser.

De er danske og handler om den måde, vi drømmer om at se vores land på. Måske er det sådan, udstillingens titel "Drømmen om Danmark" skal ses. Den stiller også spørgsmålet "Hvad er dansk?".

Erik Nørager Pedersen, kunsthistoriker og inspektør på Aros, har fundet og udvalgt værkerne. Han kender indholdet i magasinerne som sin egen bukselomme, så derfor har han både kunnet klare at finde dem og vælge de rigtige ud på en måned.

68 værker er der. Alle er malerier, på nær ét. Det er en skulptur. Fordi kunst var maleri dengang.

Og alle værkerne er lavet af mænd - på nær ét.

- I magasinet findes ganske simpelt ikke andre værker, der er skabt af kvinder i den periode, udstillingen handler om, forklarer Erik Nørager Pedersen.

Og så er det ganske lille billede, malet af Bertha Weis (1828-1902), ikke et, museet har købt, men en donation til byens helt gamle kunstmuseum, der blev stiftet af familien Weis for 160 år siden.

Drømmen om Danmark
Aros Aarhus Kunstmuseum. Udstillingen "Drømmen om Danmark". Kan ses 2. marts-18. august i Focus-galleriet. 68 værker fra anden halvdel af 1800-tallet.
Kunsthistoriker og inspektør Erik Nørager Pedersen har valgt billederne  i Aros' magasiner. Mange landskaber, næsten ingen personer. Foto: Axel Schütt
Kunsthistoriker og inspektør Erik Nørager Pedersen har valgt billederne i Aros' magasiner. Mange landskaber, næsten ingen personer. Foto: Axel Schütt

Brydningstid

Billederne er fra en brydningstid - efter Guldalderen. Det vil sige fra anden halvdel af 1800-tallet. Den går under betegnelsen nationalromantikken, en tid med store forandringer i Danmark med vedtagelsen af Grundloven i 1849 som en af de vigtigste begivenheder. Året før var enevælden blevet ophævet, og en større del af befolkningen følte sig berettiget til at være med til at definere drømmen om Danmark.

Det er også på den tid, en gruppe borgere i Aarhus samles for at skabe det første danske kunstmuseum uden for København, Aros' forgænger.

- Til museet blev købt værker af en ny generation af kunstnere, der kunne hjælpe de nationalliberale tanker på vej, for man forstod kunstens betydning for, hvordan tilværelsen blev opfattet. Kunstnere skildrede Danmark med smukke, storladne landskaber, rolige have og stovte bønder med indholdsrige liv, siger Erik Nørager Pedersen.

- Billederne er ikke en romantisering af landet, men et udtryk for, at kunstnerne opsøgte de smukke steder i landet, siger Erik Nørager Pedersen.

Der er en parallel mellem malerier og digte fra den periode. Her hænger teksten til
Der er en parallel mellem malerier og digte fra den periode. Her hænger teksten til "Jylland mellem tvende have" mellem to af malerierne. Foto: Axel Schütt

Ud og hjem

På den måde kan vi opleve, hvordan det for eksempel så ud på Mols dengang.

- Lidt ligesom de landskaber, vi er ved at bringe tilbage, fordi de nu bliver fredet eller bliver behandlet på en anden måde, siger Erik Nørager Pedersen.

Han har blandt andet fundet billeder fra Aarhus-området, for eksempel Janus la Cours, og fra Mols.

Der er også et af en flok personer, der vender hjem til Danmark. De var emigreret til USA, men havde bevaret drømmen om Danmark, og vi ser dem på skibskajen i København. Edvard Petersen er maleren, og de fleste Aros-gæster kender hans tilsvarende billede fra dengang, udvandrerne rejste fra samme sted.

- Med billedet af hjemkomsten er ringen sluttet, siger Erik Nørager Pedersen.

Bertha Weis' billede er det eneste, som er malet af en kvinde. Navnet på skiltet er tilmed forkert. Foto: Hans Petersen
Bertha Weis' billede er det eneste, som er malet af en kvinde. Navnet på skiltet er tilmed forkert. Foto: Hans Petersen

Også digte

Væggene, billederne hænger på, er malet røde.

- Det skal ikke ses som den røde farve fra Dannebrog, men rød tillader det blå og grønne i malerierne at komme bedre frem, siger Erlend G. Høyersten, museets direktør.

Talrige af de kendte danske malere er med, og samtidig er teksterne fra nogle af vores mest kendte sange hængt op på væggene, for eksempel "I Danmark er jeg født", "Jeg elsker de grønne lunde" og "Jylland mellem tvende have".

- Der er en parallel mellem digterne og malerne i den periode. Derfor koblingen, siger Erik Nørager Pedersen.

Er det sådan, vi gerne vil have Danmark til at se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce