Et stort hit at brygge småt

Sidste år blev der præsenteret 1108 nye, danske øl på markedet - tæt ved dobbelt så mange som i 2010. Foto: Iris/Scanpix


Et stort hit at brygge småt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste år kom der flere end 1100 nye øl på det danske marked, hvilket vidner om, at der for alvor er noget i gære på mikrobryggerierne.

Skål, fristes man til sige, når blikket indfanges af dugfriske tal, der fortæller noget om, hvordan det egentlig står til med kongerigets vifte af mikrobryggerier. Årsregnskaberne har ganske ofte hørt hjemme i kassen med det tynde øl, men meget tyder på, at de mindre bryghuse nu er ved at have fundet et solidt fodfæste.

»De, der har overlevet, har det rigtig godt. Flere og flere har sorte tal på bundlinjen,« siger Per Sten Nielsen, kommunikationschef i Bryggeriforeningen.

Op gennem 00'erne blomstrede små bryggerier frem på landkortet, men da finanskrisen i 2008 strøg ind over landet, falmede humlebuketten:

»Efter en euforiperiode fra 2003 og nogle år frem skete der en normalisering. Ikke alle havde en finanskrise nedskrevet i deres forretningsplan. For nogle blev det sværere at låne penge, mens andre fik nedsat deres kassekredit,« tilføjer Per Sten Nielsen.

Dette billede genkender Søren Bruun Rolander, der er formand for Danske Ølentusiasters afdeling i Region Midtjylland. Han mindes »den store ølrevolution« med højkonjunktur og venlige folk bag skranken i banken dér for omkring ti år siden, hvor der var voldsom gang i de mindre bryggerier - det færdige resultat i de mørke flasker var ikke altid lige vellykket:

»I starten var det meget svingende kvalitet og de, der ikke kunne finde ud af at brygge øl, måtte lukke igen,« forklarer Søren Bruun Rolander.

Også Per Sten Nielsen konkluderer, at »ikke det hele var lige godt«:

»Man blev ind i mellem skuffet, når man kom hjem med en øl til 40 kroner,« siger kommunikationschefen.

Ifølge Bryggeriforeningen har Danmark i dag 120 bryggerier, og en stor del af disse skummer øllet. Da brancheorganisationen for et års tid siden gennemførte en medlemsundersøgelse, svarede tre ud af fire bryggerichefer, at de havde forventninger om at ansætte flere medarbejdere, mens hele 95 procent øjnede forbedrede afsætningsmuligheder.

Per Sten Nielsen forklarer blandt andet udviklingen med, at »vi trængte til noget mere variation«, og at »det har været et opgør med standardpilsneren«:

»Det er et interessant marked. Der er større værdi i mikrobryg, og derfor er det også blevet interessant for de store.«

I den sammenhæng peger Per Sten Nielsen på eksempelvis Carlsberg, der har haft stor succes med Jacobsen-øllet, og på Royal Unibrew, der i løbet af 2015 har lanceret to nye serier af specialøl: Lottrup og Schiøtz, der er navngivet efter henholdsvis stifteren af østjyske Ceres (1856) og brygmesteren bag fynske Albani (1859).

Kommunikationschefen i Bryggeriforeningen mener, at det netop er den slagsstorytelling, der er med til at fremme salget af anderledes bryg:

»Og så handler det også om hele trenden med lokale råvarer, om det nære og om økologi,« siger Per Sten Nielsen.

Søren Bruun Rolander er enig:

»Vi vil gerne have den gode historie. Når du tager ned til Stormgaarden ved Odder og banker på døren, så er det brygmesteren selv, der lukker op,« nævner den østjyske ølentusiast som eksempel på en anderledes oplevelse ved at købe specialøl.

Og mange er villige til at betale lige så meget for en enkelt flaske som prisen på 44 dåser X-Mas hos Fleggaard.

Ifølge Søren Bruun Rolander gælder det således om at være klar, når der sjældent kommer udgaver af den belgiske Westvleteren 12 på danske hylder; den mørke øl med en alkoholprocent på over ti har en stykpris på den anden side af 100 kroner.

I 2008 blev øl overhalet af vin målt på voksne danskeres literforbrug af alkohol, men balancen kan sagtens tippe igen, mener Per Sten Nielsen:

»Der bliver drukket utrolig meget dårlig rødvin i Danmark, så måske øl kan tage noget af markedet tilbage. Lige om lidt er det jul, og rødvin egner sig altså ikke til julemad. Øllet fungerer meget bedre med den fede og syrlige julemad, vi spiser herhjemme,« siger kommunikationschefen i Bryggeriforeningen, der generelt gerne trodser traditioner ved spisebordet:

»Man kan sagtens starte med en øl til forretten, servere vin til hovedretten og så igen en øl til dessert - eksempelvis til ost eller chokoladekage,« tilføjer Per Sten Nielsen.

Formanden for Danske Ølentusiaster i Region Midtjylland råder potentielle købere af specialøl til at sætte sig lidt ind i de forskellige typer:

»Og husk at dreje flasken. På etiketten bagpå skriver brygmesteren ofte, hvilken slags mad, han anbefaler, den pågældende øl til. Det er eksempelvis ikke godt at vælge en chokoladestout til en hakkebøf med løg,« understreger Søren Bruun Rolander.


HØJT SKUM

ØLTYPER

Et stort hit at brygge småt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce