For 10.000 år siden boede der - måske - mennesker i Aarhus-bugten

På havets bund lå også det forarbejdede redskab, som Peter Moe Astrup holder her. Foto: Moesgaard Museum

For 10.000 år siden boede der - måske - mennesker i Aarhus-bugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkæologer fra Moesgaard Museum er i færd med at undersøge, om der har været bopladser ved kysten i Aarhus-bugten for mange tusinde år siden.

AARHUS: Arkæologer fra Moesgaard Museum i Aarhus har gjort interessante fund i Kaløvig, og måske kan de rokke på den viden, vi har om mennesker, der boede i området for omkring 10.000 år siden.

- Vi har fundet langt mere, end vi havde turdet håbe, siger arkæolog Peter Moe Astrup, der har lavet udgravninger i sommer.

- Der, hvor vi graver, stod vandet meget lavere end i dag, ligesom det gjorde i hele Danmark, og der er tydelige tegn på, at der boede mennesker i et område, der lå syv meter under havets nuværende overflade i området ud for Knebel Vig.

Menneskene har haft bopladser, og to arkæologer fra Moesgaard Museum, Peter Moe Astrup og Claus Skriver, har været på havets bund for at lede efter ting, som menneskene kan have efterladt.

- Vi har gjort en række arkæologiske fund, som kan give os et mere nuanceret billede af den tid, siger Peter Moe Astrup, mens han i et stråtækt arbejdshus på Moesgaard Museum viser nogle af fundene frem.

- Vi er især interesseret i at finde ud af, om befolkningen i Maglemosetiden levede langs kysterne. Det mangler vi beviser for, siger Peter Moe Astrup.

Maglemosekulturen
  • Maglemosekulturen er en skovjægerkultur, der i jægerstenalderens ældre del (ca. 9.000 f.Kr.-ca. 6.400 f.Kr.), udspillede sig i det nordvestlige europæiske lavland.
  • Maglemosetiden inddeles i tidlig Maglemosetid (ca. 9.000 f.Kr.-ca. 7.800 f.Kr.), mellemste Maglemosetid (ca. 7.800 f.Kr-ca. 7.000 f.Kr.) og sen Maglemosetid (ca. 7.000 f.Kr-ca. 6.400 f.Kr.) efter formen på de mikrolitter, pilespidser, der indgik i fangstredskaberne.
Pilespidsen, som Peter Moe Astrup vier her, er et af de vigtigste fund i området. Foto: Hans Petersen
Pilespidsen, som Peter Moe Astrup vier her, er et af de vigtigste fund i området. Foto: Hans Petersen

Pilespids og flintesten

I samarbejde med kolleger fra Nordjyllands Kystmuseum har de to arkæologer gjort flere fund på havets bund, og de skal nu stå for en nærmere undersøgelse.

Der er blandt andet fire pilespidser, forarbejdede flintesten, brændte grene samt mange tusinde år gamle nødder og agern, der er kulsorte, men efter formen kan man ikke være i tvivl om, hvad de virkelig er. Knogler samt to træstammer og en træstub er også blandt fundene.

- At der er bearbejdet flint på stedet fortæller, at der har været mennesker, siger Peter Moe Astrup. Sammen med kollegaen og en assistent har han lavet forundersøgelser på stedet ti dage i maj og udgravninger i 10 dage i juli.

De kan være nede cirka en time ad gangen og gå ned mange gange om dagen. Stadigt bedre dykkerudstyr og redskaber til undersøgelser skaber forbedrede vilkår.

Pilespidsen i nærbillede. Foto: Hans Petersen
Pilespidsen i nærbillede. Foto: Hans Petersen

Gerne flere knogler

- Vi er interesserede i at vide, hvilken betydning, kysten havde dengang. Jeg har personligt en teori om, at der var kystbopladser og at man udnyttede havets ressourcer. Vi håber derfor at de gode bevaringsforhold på bopladsen gør det muligt for os at finde fiskeknogler, så vi kan se, at folk har fisket, siger Peter Moe Astrup.

- I Kongemosekulturen for cirka 8000 år siden boede folk ved kysterne, men i hvilket omfang, de gjorde det tusinde år tidligere i Maglemosekulturen, ved vi ikke, og det vil vi gerne finde ud af, siger Peter Moe Astrup.

Under arbejdet afgrænser arkæologerne mindre, kvadratiske områder, som de rammer ind. Med redskaber suger de sandet væk, graver, fotograferer og tager notater under havets overflade.

- Vi har noget særligt papir og blyanter, som kan tåle vandet, siger Peter Moe Astrup, mens han viser en seddel med notater. Fotografere og måle gps-koordinater kan de også under vandet.

Hasselnødder og agern kan holde sig i de mange tusinde år, fordi der ikke kommer ilt til, og det samme gælder træet. De ligger i sandlag, som er aflejret af havet.

- Det er fortsat uklart, hvordan bopladsområdet præcist lå i forhold til kysten. Redskaberne kan være kastet ud i vandet fra en boplads på strandbredden, eller der kan være tale om en boplads, som oprindeligt lå længere inde på land som så først sidenhen blev oversvømmet, siger Peter Moe Astrup, der på baggrund af geofysiske målinger har fundet ud af, at der har været et smalt strømløb lige ud for det sted hvor de har gravet.

Arkæologen betegner mikrolitterne, pilespidserne, som de bedste fund, og på formen kan han se, at de stammer fra den yngste del af Maglemosekulturen.

- Den præcise datering af bopladsen skal vi nok få fastlagt, siger han og henviser til det arbejde, der nu forestår på land.

Der kendes kun til ganske få bopladser fra den tid under havet i Danmark.

- Vi er interesserede i at vide, hvilken betydning, kysten havde dengang. Jeg har personligt en idé om, at der var kystbopladser, og for at finde ud af det, håber vi at finde et område med flere knogler, og der må gerne være fiskeknogler imellem, så vi kan se, at folk har fisket, siger Peter Moe Astrup.

Her er skaller af nødder og agern, som har ligget 8000-10.000 år på havbunden. Foto: Hans Petersen
Her er skaller af nødder og agern, som har ligget 8000-10.000 år på havbunden. Foto: Hans Petersen

Kulturelt skifte

Peter Moe Astrrups ph.d.-projekt handlede om netop en af de store gåder fra nordeuropæisk ældre stenalder: et brat skifte fra jæger-samler kulturer, der primært kendes fra datidens indlandsområder, der havde fokus inde på land, til en jæger-samler-fisker kultur, der havde fokus på kysten.

- Vi vil finde ud af, der er et reelt kulturelt skifte, eller om vi blot endnu ikke har fundet de ældste kystbopladser. Skiftet hænger sammen med ændringer i naturen, blandt andet en kraftig og brat stigning i havets vandstand, siger Peter Moe Astrup, der vil finde ud af, om man dengang gik fra at bo inde i landet til at flytte ud til kysterne.

Til udgravingerne har Moesgaard Museum fået godt en million kroner fra Aage og Louise Hansens Fond og fra Dronning Margrethes arkæologiske fond.

Dykkeren er kommet op, og fundet bliver studeret. Foto: Moesgaard Museum
Dykkeren er kommet op, og fundet bliver studeret. Foto: Moesgaard Museum
Disse redskaber er hentet op fra havbunden ved Knebel Vig. Foto: Moesgaard Museum
Disse redskaber er hentet op fra havbunden ved Knebel Vig. Foto: Moesgaard Museum
Her på havbunden er redskabet, som Peter Moe Astrup holder i hænderne på et andet billede. Foto: Moesgaard Museum
Her på havbunden er redskabet, som Peter Moe Astrup holder i hænderne på et andet billede. Foto: Moesgaard Museum
Nøddeskal på havbunden. Foto: Moesgaard Museum
Nøddeskal på havbunden. Foto: Moesgaard Museum
Træstub på havbunden. Foto: Moesgaard Museum
Træstub på havbunden. Foto: Moesgaard Museum

        Sådan arbejder arkæologerne under vandet. Redskaberne har de med i en plastickasse. De udvælger et område, rammer det ind og suger sand væk, så ting kan dukke op. Foto: Moesgaard Museum
Sådan arbejder arkæologerne under vandet. Redskaberne har de med i en plastickasse. De udvælger et område, rammer det ind og suger sand væk, så ting kan dukke op. Foto: Moesgaard Museum

For 10.000 år siden boede der - måske - mennesker i Aarhus-bugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce