For 50 år siden gjorde mennesket det umulige: Hvad har vi lært af månelandingen?

Det stof, som drømme er gjort af. Neil Amstrong på vej ombord på Apollo 11, 16. juli 1969. Foto: NASA.

For 50 år siden gjorde mennesket det umulige: Hvad har vi lært af månelandingen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 20. juli 1969 satte Neil Armstrong sine fødder på månen. Det forandrede verden. Men hvad lærte vi af månen dengang, og hvad kan vi lære i dag?

AARHUS: Når noget var helt og aldeles komplet umuligt, havde man altid i Ole J. Knudsens familie sagt, at det var som at hoppe til månen. Nu sad han klæbet til skærmen i sin mors lænestol, og så hvordan det gamle mundheld blev gjort til skamme og hvordan det umulige blev til virkelighed.

Godt nok var de første tv-billeder, der kom hjem fra månelandingen 20. juli 1969 vendt på hovedet, men i Ole J. Knudsens erindring stod de knivskarpt og i farver.

- Det var jo i 1969. Jeg var 17 år gammel, og vi spiste hashkager. Jeg så landingen samme med nogle gode kammerater, der havde bagt dem til mig, siger Ole J. Knudsen fra Stellar Astrophysics Centre Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Han har brugt hele sit liv - nå ja, ikke på månen, men så med at beskæftige sig med hvad der sker i rummet.

Var det uvirkeligt, at man kunne flyve til månen?

- Nej, ikke uvirkeligt men exceptionelt - spændende. Vi vidste jo, at der var folk, som virklig satte livet på spil, så på den måde var det faktisk meget virkeligt, siger han.

Århus Stiftstidendes forside 21. juli 1969 med tv-billedet af Neil Armstrong der tager et kæmpe spring for menneskeheden. Foto: Århus Stiftstidende/NASA
Århus Stiftstidendes forside 21. juli 1969 med tv-billedet af Neil Armstrong der tager et kæmpe spring for menneskeheden. Foto: Århus Stiftstidende/NASA

Ørnen er landet

Rejsen til månen varede godt fire dage. Rumfartmetaforene var endnu fremtid. Århus Stiftstidende skrev at "Apollo går som en symaskine".

På femtedagen var landings modulet "Ørnen" ankommet til selve månens overflade, og hele verden holdt vejret, mens kaptajn Neil Armstrong med sit "That's one small step for (a) man, one giant leap for mankind" for evigt skrev sig ind i historien som det første menneske på månen.

- Det var flot tænkt, men blev sagt forkert, så det blev til vrøvl. Det, at han kommer til at springe det lille "a" over gør, at sætningen ikke giver mening. "Man" på amerikansk betyder menneskeheden ligesom "mankind" gør. Det har været diskutteret senere, om der var en fejl i optagelsen, om der kunne findes en undskyldning. Der er vist ikke nogen tvivl om i dag, at Armstrong glemte det der "a". Man må have ham undskyldt, han havde nok rigeligt om ørene på det tidspunkt, siger Ole J. Knudsen.

Det var ikke den eneste "fejl" astronauterne lavede på månens overflade.

- Man glemte også at få taget nogle ordentlige billeder af Neil Armstrong. Der findes masser af Aldrin, men kun et halv dårligt billede af den første mand på månen, hvor han står i skyggen af landings-modulet. Man havde glemt aftale på forhånd, at der skulle være et vist antal billeder af begge to, siger han.

Astronaut Buzz Aldrin fotograferet på månen i 1969. Der var tilsyneladende ikke lagt en plan, der sikrede, at der også blev taget fotos af Neil Armstrong. Det eneste, der findes af den første mand på månen, ud over tv-billederne, er det, hvor han står i skyggen af månelandingsmodulet Ørnen. Foto: NASA
Astronaut Buzz Aldrin fotograferet på månen i 1969. Der var tilsyneladende ikke lagt en plan, der sikrede, at der også blev taget fotos af Neil Armstrong. Det eneste, der findes af den første mand på månen, ud over tv-billederne, er det, hvor han står i skyggen af månelandingsmodulet Ørnen. Foto: NASA

Livets oprindelse

Astronauterne Neil Armstrong, Edwin "Buzz" Aldrin og Michael Collins, vidste godt, at månen ikke var lavet af grøn ost.

Men hvad lærte vi egentlig af månelandingen i 1969?

- Vi fik sorteret nogle af de teorier væk, der var omkring hvordan månen opstod. I dag er der kun den teori tilbage, at jorden og månen oprindelig var to planeter der kolliderede. Og at månen beholdte en stor del af klippematerialerne mens næsten alt metallet i de to planeter kom til at bo inde i midten af jorden, siger Ole J. Knudsen.

De to planeter var næsten lige store, på størrelse med planeten Mars. Jordens måne er ikke voldsomt stor kosmisk forstand.

- De fire Jupitermåner og Titan er større, men de kredser om planeter, der er langt større. I forhold til jorden er månen kæmpestor, dens tidevandspåvirkning er ganske voldsom. Der er forskere der mener, at det kraftige er årsagen til at der er liv på jorden, siger han.

Billedet af Neil Armstrong i rumdragt er taget på jorden. Man ser det monterede kamera, der blev brugt på månen. Foto: NASA
Billedet af Neil Armstrong i rumdragt er taget på jorden. Man ser det monterede kamera, der blev brugt på månen. Foto: NASA

Spin-off-effekten

Hvordan ser vi effekten af rumflyvningerne i dag?

- Hele vores hverdag, det, at vi kan tale sammen i mobiltelefon, er baseret på ting der er opfundet til rumforskning. Vi kan ikke leve vores moderne liv uden. Alt hvad der hedder computer, laser, GPS, vejrforudsigelser, overvågning af resurser på jorden, det kan være landbrug, vand og is ... Det er alt sammen noget der er tæt involveret i rumforskningen, siger Ole J. Knudsen.

Lige som teflon?

- Teflon blev udviklet til at coate raketnæserne på ballistiske missiler - det er den anden side af rumforskningen, som man bestemt ikke må underkende. Der er to ting, der bringer os frem teknologisk i verden; det ene er krig, det andet er rumforskning, siger han.

I følge Ole J. Knudsen var det ikke formålet med forskningen at gøre vores hverdag lettere. Spin-off-effekten er utilsigtet gevinst ved at støtte op om grundforskning. Men det er ikke det vigtigste for ham.

- Det gør os alle samme klogere, og det er nok for mig. Vil man snakke arbejdspladser, kan det godt være grundforskning første giver resultater om 50 år, men det kan så være resultater, der er livsnødvendige for, at vi kan forsætte med at bo på vores klode - vi kan bare ikke vide på forhånd, hvad der er det vigtigste, siger han.

Ole J. Knudsen husker månelandinge fra sin ungdom. Foto: Kim Haugaard
Ole J. Knudsen husker månelandinge fra sin ungdom. Foto: Kim Haugaard

Lunar Gateway

Kineserne har været på månen, inderne er på vej derop.

- USAs næste store rumprojekt er rumstationen "Lunar Gateway" der fra midten af 2020-erne skal kredse omkring månen. Den skal være mellemstation, dels for den videre udforskning af månen, dels som trinbræt til Mars, siger Ole J. Knudsen.

Hvad skal vi egentlig der op efter i dag?

- Efter viden; viden om os selv, om hvordan vores solsystem er opstået og om hvordan vi selv er opstået. Og hvis vi skal snakke arbejdspladser, er der nogle mineraler, der i fremtiden er nemmere at få fat i på månen end her på jorden. Der har været snakket om et isotop; helium 3. Det vil også være langt billigere at samle et Mars-rumskib i kredsløb omkring månen end at sende det op fra jorden, han.

Du kan finde Ole J. Knudsen på DR2 lørdag aften, hvor han deltager i en temaudsendelse om månelandingen i 1969.

- Jeg har været så heldig at opleve den første månelanding og har nu udsigten til, at man vil begynde igen. Det er helt fantastisk spændende, siger han.

For 50 år siden gjorde mennesket det umulige: Hvad har vi lært af månelandingen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce