Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forening for Bykultur: Aarhus har en sen 'guldalder', som vi bør passe bedre på

Det Norske Hus (øverst tv.), Højen i Brabrand (øverst th.), Aarhus Teater (nederst tv.) og Aarhus Statsgymnasium (nederst tv.) er fire af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Klik på billedet og læs mere om hver af de fire fredede bygninger. Fotos: Jens Thaysen, Flemming Krogh og Torben Christensen

Forening for Bykultur: Aarhus har en sen 'guldalder', som vi bør passe bedre på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 ejendomme står opført på fredningslisten i Danmarks andenstørste by. Forsvindende lidt, hvis man sammenligner sig med København. Vi har ikke været så gode til at passe på Aarhus, lyder det fra Foreningen for Bykultur.

AARHUS: I Aarhus har 60 ejendomme opnået status som fredet. Et meget beskedent antal, hvis man tillader sig at sammenligne Danmarks andenstørste by med København. Fredningslisten for hovedstaden tæller på den anden side af 2.000 ejendomme, svarende til cirka en fjerdedel af alle fredede bygninger i Danmark.

Den svimlende forskel er der ifølge Foreningen for Bykultur i Aarhus flere forklaringer på. Den ene er byens historie.

- Aarhus blev relativt sent en stor by. Vores middelalderbykerne er ikke særlig stor, forklarer Bruno Viuf Larsen, formand for Foreningen for Bykultur i Aarhus.

Kigger man mod andre af danmarkshistoriens højborge, overhaler mindre byer som Ribe og Tønder også Aarhus med længder i antallet af fredede bygninger.

- I både Ribe og Tønder er den eksisterende by stort set på størrelse med den historiske. Der er Aarhus omvendt begyndt at vokse ret sent, siger Bruno Viuf Larsen.

Fredede bygninger
I Aarhus Kommune er registreret 60 fredede ejendomme.

I de kommende dage kan du sammen med avisen kigge indenfor i nogle af dem.

Vi besøger Harlev Præstegård, Lyngbygård Gods, Thoralds Hus og Ole Rømer Observatoriet.

Vigtig udvikling

En anden forklaring er, at Aarhus ikke har været så god til at passe på sig selv, mener Bruno Viuf Larsen.

- Vi har nok ikke været så gode til at passe på tingene. I Aarhus har man vægtet fremgangen meget. Det så man blandt andet i 1950'erne og 1960'erne, hvor man gerne ville have jævnet hele Latinerkvarteret. Det var baggrunden for, at Foreningen for Bykultur opstod, fortæller Bruno Viuf Larsen.

Foreningen blev stiftet i 1967 på initiativ af daværende borgmester Bernhardt Jensen. Han bekymrede sig om byens gamle bygningsmasse, der var stærkt truet af byens udvikling og behov for plads til 'den moderne bilisme', og så en fordel i at have en forening i ryggen, som kæmpede for samme synspunkt.

Foreningen er tilknyttet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der arbejder for bevaring af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og bymiljøer i Danmark. Landsforeningen har indstillingsret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Latinerkvarteret i Aarhus klarede skærene, og siden har opmærksomheden omkring byens bygningsmæssige kulturarv været skærpet.

Men Bruno Viuf Larsen ser stadig eksempler på, at Aarhus vægter byens udvikling højt. Senest i debatten om Aarhus Hovedbanegård, som er opført i 1920'erne. Banegården skal tilpasses efter fremtidens tog, og det kan få den konsekvens, at vandrehallen skal rives ned og bygges op igen.

- De fleste politikere giver udtryk for, at det er en fin vandrehal, men de vil ikke stå i vejen for fremskridtet, siger Bruno Viuf Larsen.

Fredet kulturarv
Der er i Danmark registreret ca. 9000 fredede bygninger.Ca. 300.000 vurderes at have høj bevaringsværdi. Heraf er ca. 100.000 udpeget som bevaringsværige.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der beslutter, hvilke bygninger der skal fredes.

Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, men både kommunerne og Slots- og Kultustyrelsen kan udpege dem.

En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning.

En fredning gælder for hele bygningen, både det ydre og det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene gælder bygningens ydre.

Størstedelen af Danmarks fredede bygninger er privatejede. Ejeren har pligt til at holde sin bygning i forsvarlig stand.

Ændringer, både indvendigt og udvendigt, kræver tilladelse fra Kulturstyrelsen.

Sen guldalder

Stod det til Bruno Viuf Larsen var flere bygninger i Aarhus fredet. Han kunne godt nævne den første håndfuld, men ønsker ikke at gøre det af hensyn til ejerne.

Lige med undtagelse af én enkelt kulturhistorisk perle.

- Jeg forstår ikke, at universitetet, eller dele af det, ikke er fredet. Det er så helstøbt et område og helt klart et af de steder, vi har, som vi burde passe rigtig meget på, siger Bruno Viuf Larsen.

Aarhus Universitet er tegnet af C. F. Møller og opført i 1928. Da Kulturministeriet i 2006 offentliggjorde sin Kulturkanon, blev Aarhus Universitet og universitetsparken udpeget som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker.

Med Aarhus Universitet som alderspræsident er det faktisk en række nyere bygningsværker, der ifølge Bruno Viuf Larsen gør Aarhus speciel.

Foreningen har et særligt fokus på Friis og Moltkes villaer. En enkelt af dem, arkitekt Knud Friis' egen villa i Brabrand, er på fredningslisten. Men der er plads til flere.

Fra samme periode peger Bruno Viuf Larsen også på DR Aarhus' bygning på Oluf Palmes Allé og den nærliggende Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som et særligt helstøbt område.

- Aarhus har en ret sen guldalder fra 1950'erne og 1960'erne, som vi bør gøre en målrettet indsats for at bevare. Det er netop her 60 år efter, vi bør gøre det. Hvis det først er slidt op, har vi ingenting tilbage, siger han.

Forening for Bykultur: Aarhus har en sen 'guldalder', som vi bør passe bedre på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.