Genforsker fra Aarhus er ny i Det Etiske Råd

Jacob Giehm Mikkelsen - professor og genforsker på Aarhus Universitet - er udpeget som nyt medlem af Det Etiske Råd.Privatfoto

Genforsker fra Aarhus er ny i Det Etiske Råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor og genforsker Jacob Giehm Mikkelsen fra Aarhus Universitet er nyt medlem af Det Etiske Råd i en tid, hvor genteknologien rejser masser af etiske spørgsmål.

AARHUS: Jacob Giehm Mikkelsen, 49-årig professor og genforsker ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er udpeget som nyt medlem af Det Etiske Råd.

Netop de etiske udfordringer, som genteknologien skaber, er blandt de temaer, Det Etiske Råd beskæftiger sig med.

For et par måneder siden proklamerede en kinesisk forsker, at han som den første i verden har skabt to HIV-resistente tvillingpiger ved hjælp af genteknologi. Kritikken fra forskere og eksperter var massiv og stort set enslydende: Kineserens eksperiment er samvittighedsløst og uansvarligt.

Det Etiske Råd
Det Etiske Råd består af 17 medlemmer. Det er oprettet i 1987 med det formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder samt skabe debat om nye bio- og genteknologier. Siden er rådets område blevet udvidet til også at omfatte genteknologi og bioteknologi vedrørende fødevarer og miljøspørgsmål.

Det Etiske Råd arbejder ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet. Rådet rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om de etiske spørgsmål.

Rådets medlemmer udpeges af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Folketinget og i alt fire ministerier. Medlemmerne udpeges for tre år og kan kun genudpeges en gang. De må ikke samtidigt være medlem af Folketinget eller en kommunalbestyrelse.

Argumenterne tæller

Spørger man professor Jacob Giehm Mikkelsen, hvad han synes om eksperimentet, får man en lidt anden type svar. Han foretrækker grundlæggende argumenter frem for domme og personlige holdninger - det gælder også, selv om han tilslutter sig kritikken af de kinesiske foster-eksperimenter. For som han siger:

- Det er argumenter, der optager mig. Hvad taler for, at vi går videre ad en given vej? Og hvad er omvendt risikoen? Argumenter er både vigtigere og mere interessante end personlige holdninger til rigtigt og forkert - også selv om der selvfølgelig er konkrete rådgivningsopgaver forbundet med at sidde i Det Etiske Råd.

- Jeg har overvejet, om jeg i offentligheden risikerer at blive ham genforskeren, der lige skal komme med et firkantet svar på nogle af de store etiske dilemmaer. Jeg vi gerne bidrage til diskussionerne på et område, hvor tingene udvikler sig i en ukendt retning, fordi vi teknisk set kan en masse, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af. Men det vil ærgre mig, hvis rådsarbejdet flytter fokus til, hvad jeg personligt mener om dette og hint, siger Jacob Giehm Mikkelsen i en pressemeddelelse.

De etiske grænser

Til daglig leder professoren en gruppe, der blandt andet forsker i at bruge virus til at transportere arvemasse ind i væv og celler med det formål at bekæmpe sygdom. Teknikken er lykkedes med blødersygdommen, som i dag kureres med en injektion af viruspartikler, som af sig selv finder frem til leveren og leverer en rask kopi af det syge gen.

- For os, der arbejder med genterapi, er genetisk behandling af blødersygdom det, som kommer nærmest 'den hellige gral', der har tiltrukket investeringer og skabt interesse - også hos de store fonde, forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

Og han fortsætter:

- Der er mange argumenter for at behandle mennesker med sygdom med velafprøvede genetiske metoder, men meget få for at redigere i fostres genom.

Han fremhæver, at genteknologien tager væsentlige tekniske skridt fra at tilføre et gen med virus som transportør til at ændre mutationen direkte ved populært sagt at klippe i genomet med en selvkørende molekylær saks.

- Det er selvsagt anderledes at levere et redskab end at levere et gen, så i øjeblikket kredser arbejdet - også hos os i Aarhus - på at finde ud af, hvordan vi kan få en sådan molekylær saks til at klippe i DNA'et og forsvinde igen. Udfordringen er at forhindre, at et redskab laver skader på længere sigt - eller begynder at klippe nogle forkerte steder i genomet. Metoderne skal sidde lige i skabet, før vi bruger dem på mennesker, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Genetikkens dilemmaer

Et andet eksempel på et presserende etisk dilemma er et igangværende arbejde med at genmodificere myg, så de ikke kan give malaria videre. Her vil nogen sige, at det er uetisk ikke at lave den behandling mod en sygdom, folk dør af. Andre vil anføre, at myg hverken kender lande- eller malariagrænser, og at vi ikke aner, hvad en genmanipuleret myg betyder for fødekæden.

- Og så er vi tilbage ved, at argumenter til enhver tid er mere interessante end personlige holdninger. Ikke mindst hvis man skal præge en beslutning, siger Jacob Giehm Mikkelsen, som ikke bare glæder sig til at lære de 16 øvrige rådsmedlemmer at kende. Han glæder sig også til at komme tættere på politikerne og dermed lovgivningsarbejdet.

- Udviklingen rejser nogle presserende spørgsmål om, hvad man har ret til at få at vide om sig selv og sine forældre, og lige så interessant er det jo, hvad andre - fra forskere til forsikringsselskaber - kan bruge genetisk information til. Personligt har jeg dog ikke brug for at få mit DNA analyseret.

Genforsker fra Aarhus er ny i Det Etiske Råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce