Gode muligheder for at bevare Jyllands svar på Christiania

Området her er udstykket til byggeriet af en ny arkitektskole. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh

Gode muligheder for at bevare Jyllands svar på Christiania

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meget tyder på, at en del af Institut for X kan få lov at blive på Godsbanen.

Jyllands svar på Christiania.

Sådan kunne man også kalde området ved Godsbanen, der beboes af Godsbanen og det kreative iværksætterfællesskab Institut for X. Her er containere med små arbejdende værksteder, designfællesskaber, tegnestuer, butikker, overnattende iværksættere og meget andet.

Men det er en stakket frist. Sådan har det lydt, siden Institut for X så dagens lys.

For området er udstykket, og på sigt flytter Arkitektskolen ind, ligesom nybyggeri og omdannelsen af Carl Blochs Gade og Søren Frichs Vej til bygaden i et brokvarter, der strækker sig helt ude fra Fragtmandscentralen og ind til Godsbanen.

»Nej, vi er forlænget cirka 10 år,« siger Mads Peter Laursen. Daglig leder på Institut for X.

Det er nok en sandhed med modifikationer, for det er ikke besluttet. Men Aarhus Kommunes byudviklingsafdeling arbejder på en strategi, som skal godkendes i byrådet i slutningen af året, hvori der indgår tanker om, hvilken rolle Institut for X kan få på Godsbanearealerne fremover.

Velvillig forvaltning

Institut for X har altid været en midlertidig foranstaltning. Det kreative fællesskab Bureau Detours fik i 2009 lov til som projekt at rykke ind i en af de gamle toldbodsbygninger og bruge den til iværksætteraktiviteter. Siden har Institut for X udvidet og udvidet.

Det er en brugt metode i byudvikling - at lade midlertidige iværksætteraktiviteter rykke ind i tomme bygninger.

»Det midlertidige iværksættermiljø tjener to formål. Det giver liv til et område, der ellers ville ligge øde hen og giver det et id eller brand. Og så ligger der rent erhvervspolitisk noget i det - iværksætteri er vigtigt for en by,« forklarer Bente Lykke Sørensen, chef for afdelingen Bolig og Projektudvikling.

»Tidligere var man af den opfattelse, at de her midlertidige aktiviteter flytter et andet sted hen, når byudviklingen starter op. Men her sker der nok en ændring, så der bliver et øget fokus på ikke at smide det ud med badevandet,« siger hun.

Politisk accept

Den udviklingsplan, forvaltningen er ved at udarbejde, tager udgangspunkt i et oplæg til udviklingsplan for området, som byrådet vedtog allerede i 2015, og hvori man har anerkendt den mangfoldighed af initiativer, aktiviteter og eksperimenter, der bl.a. repræsenteres af Institut for X, og at Godsbanearealerne både skal have boliger, kulturelle institutioner, erhverv og uddannelse.

Og kommunen kommer til at stille krav til de virksomheder, som vil ind i området - krav om at vise, at de vil og kan engagere sig i området, så det ikke bliver små isolerede øer af virksomheder.

»De skal købe præmissen om, at det er en bydel, hvor man er med til at skabe et innovativt miljø,« siger teknisk rådmand Kristian Würtz.

Han hæfter sig ved, at når nye funktioner i løbet af de kommende år begynder at skyde op, så vil spillepladen også ændre sig for, hvordan Institut for X kan agere på området. Og det kommer til at få en anden form, end det har i dag.

»Jeg har ikke lyst til at komme med et årstal for, hvor længe de kan blive, og i hvilken form. Det skal der være en dialog om og diskusion af. Men i den strategi, byrådet har vedtaget hedder det, at den spændstighed og kreativitet, som Institut for X har leveret, også skal præge den varige bydel.«

Rumligt kunne han som eksempel godt forestille sig, at nogle af iværksætterne rykkede ind i nogle af de ejendomme, der bliver bygget i området, og at nogle af de mere »rå og larmende« aktiviteter kunne placeres ovenpå det p-hus, som bliver bygget til beboerne.

»Der er nogle relativt rå strukturerer, som ikke er så sårbare. Der kunne man godt forestille sig en ramme for den type aktiviteter.«

Med budgetforliget, som byrådet behandler i næste uge, er der lagt op til, at Institut for X skal drive et bydelskontor, der skal arbejde på, hvordan man skaber nogle fælles aktiviteter og en fælles udvikling i et området, hvor der er så mange forskellige aktører.

»Vi har en del kvarterer med forskellig identitet rundt i byen, og vi spekulerer jo på, hvad den rigtige struktur er for at få samarbejde på bydelsniveau. Bydelskontoret er et bud på den ramme,« siger Kristian Würtz.

Ønske om integration

Lige nu er den dialog der nemlig ikke, siger Mads Peter Laursen fra Institut for X.

»Bydelskontor kan skabe rammen for et byfilosofisk og socialt arbejde, så vi kan få en dialog om, hvordan vi sammen får skabt Aarhus K. Ikke Aarhus Ø 2,« siger han og understreger, at han ikke er bange for udvikling på området, det ligger lidt i instituttets natur.

Men i det små forsøger de at påvirke udviklingen af området fra bunden. På området ud for den gamle toldbygning A-huset kommer der et lille torv, med det socialøkonomiske spisested Ildstedet.

»Vi prøver at være en lille smule foran i det, der bliver tænkt, og i det, der bliver gjort, for intentioner og visioner står for forfald, når man laver markedsorienteret byudvikling,« siger han og peger på, at torve er noget af det, der giver en bydel liv.

»Ris ras, Pustervig, Jægergårdsgade, hvor der er en udbulning på vejen. Det kan vi se, virker - så det er et sted at begynde.«

Et af de store spørgsmål har været, om den nye Arkitektskole ville drive Institut for X væk.

Men noget tyder på, at dét kan integreres. Som Mads Peter Laursen fra Institut for X siger:

»Der er plads til Arkitektskolen og kan det lande ordentligt, så er det verdens fedeste nabo for os. Arkitektskolen er ligesom en af containerne - bare større.«

Arkitektskolen har ifølge ham alt, hvad der skal til for at bidrage ind i de værdier, som området har.

»Det kan selvfølgelig også lande dårligt. Lad os sige, at Tetris bulldozes for at bygge et parkeringshus... Men bygger man f.eks. et iværksætter center, kan det blive helt unikt,« siger han om én af de bygninger, som ligger i den nye arkitektskoles byggefelt.
Mads Peter Laursen i haven på Institut for X. Foto: Marie-Louise Andersen
Mads Peter Laursen i haven på Institut for X. Foto: Marie-Louise Andersen
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Både håndværkere og designere har deres daglige gang på Institut for X. Foto: Flemming Krogh
Både håndværkere og designere har deres daglige gang på Institut for X. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Reportage Institut for X ved Godsbanen
Reportage Institut for X ved Godsbanen
Foto: Flemming Krogh

Gode muligheder for at bevare Jyllands svar på Christiania

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce