Gravstenene i Rådhusparken: Hvem var garveren, overlæreren, byfogeden og organisten?

Hjørnet af Skt. Clemens Torv og Store Torv, hvor Wissing havde forretning midt i 1800-tallet. Fotograf Hammerschmidt. 1880, Aarhus Stadsarkiv.

Gravstenene i Rådhusparken: Hvem var garveren, overlæreren, byfogeden og organisten?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

9. og sidste kapitel i serien. Stadsarkivet i Aarhus fortæller om personerne, hvis gravsten står i Rådhusparken.

AARHUS: I 1941 tog man rådhuset i brug og anlagde Rådhusparken oven på Søndre Kirkegård. Kirkegården havde været på stedet siden 1818, og nu gik arbejdet i gang med at nedlægge gravene. 13.000 aarhusianere havde fundet deres sidste hvilested der. Nogle blev flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en lille del blev stillet til side som en lille udstilling af personer fra byens historie.

I alt er der tilbage 30 gravmindesten og en mindesten over faldne fra krigene i 1854-56 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i 1909. Omtalen her følger den rækkefølge, som gravmindestenene står i fra hjørnet ud mod Park Allé mod Frederiks Allé.

Gravstenene i Rådhusparken
Stadsarkivet vender nu de sidste sten og fortæller for sidste gang om de personer, der er rejst sten over i Rådhusparken. Hermed er historien om den sidste rest af Søndre Kirkegård slut. De tidligere historier kan læses på nettet på AarhusWiki.dk. Her finder man også mere om dagens portrætter og byens historie.
Lille Torv med det gamle rådhus, som også husede byens arrest, foran Domkirken, 1843. Affotografering af tegning af F. W. Otte. Hammerschmidt -foto. Aarhus Stadsarkiv
Lille Torv med det gamle rådhus, som også husede byens arrest, foran Domkirken, 1843. Affotografering af tegning af F. W. Otte. Hammerschmidt -foto. Aarhus Stadsarkiv

En dygtig og flittig garver

Garver Christian Frederik Wissing kom i 1840 til Aarhus fra et bagermesterhjem i Horsens. Han var hurtig og tog samme år borgerskab som garvermester og etablerede en garverivirksomhed i Frederiksgade. Det kaldte på en annonce i Stiftstidende i tidens kringlede vendinger:

"At jeg har etableret mig her i Byen paa Frederiksgade som Garvermester, anbefalende mig til de Ærede, saavel Inden- som Udenbyes, der vil forunde mig deres Søgning, med alle til Faget henhørende Artikler, tillader jeg mig herved at bekjendtgøre, forsikrende Enhver gode Vare og reel Behandling, hvilket altid skal være Formaalet med mine Bestræbelser. Det bemærkes: at jeg ogsaa kjøber alle Slags Huder og Skind. Aarhuus, dec. 4. december 1840 C. F. Wissing Garvermester."

I 1851 åbnede han en detailhandel med læder til skomagere og landmænd, de sidstnævnte kunne købe pladslæder egnet til seletøjer. Forretningen flyttede få år senere til hjørnet af Store Torv og Kødtorvet (Sct. Clemens Torv), hvor han solgte alle lædersorter af fremmed og eget fabrikat. Fem år senere rykkede han hele forretningen videre, denne gang til Frederiksgade, hvor han også købte huder og skind til højeste gangbare pris.

Wissing var ikke kun forretningsmand, for i 1850'erne og 1860'erne solgte han også ejendomme, og han ejede en grusgrav uden for Frederiksport. Sjovt nok i området, hvor Søndre Kirkegård senere blev lavet. Og ikke nok med det, han var også involveret i byens politiske liv som medlem af borgerrepræsentationen og senere byrådet 1864- 1869. Da han trak sig ud af byrådsarbejdet, var det på grund af tiltagende svaghed. Han erhvervede sig ved sin flid en anseelig formue.

To gange var han gift. Første gang med Laurine Ane Cathrine Kjerstine f. Nielsen, som efterlod sig fem børn, andet ægteskab var med Valborg Jørgine Christiane Wichmann. Begge afdøde hustruer er med på Wissings gravsten, og han overlevede dem begge. Han døde i 1870.

Aarhus Katedralskole og Mejlgade set fra Bispetorvet, ca. 1894. J. Kabell underviste i sang på Katedralskolen i næsten 30 år. Hammerschmidt Foto/Aarhus Stadsarkiv
Aarhus Katedralskole og Mejlgade set fra Bispetorvet, ca. 1894. J. Kabell underviste i sang på Katedralskolen i næsten 30 år. Hammerschmidt Foto/Aarhus Stadsarkiv

30 år som lærer i Aarhus

Harald Regner Nielsen blev næste mand på stenene kaldt. Han var overlærer, cand.theol., og ridder af Dannebrog.

Han blev født i 1825 som søn af Ane Kirstine Mørch og byfoged Jørgen Nielsen, begge med gravstene i Rådhusparken. Harald Nielsen var ansat 1856-1888 som lærer og senere overlærer ved Borgerdrengeskolen og Borgerpigeskolen, som var på samme adresse i Vestergade 23, men i adskilte bygninger.

Han havde dog en afstikker til Herlufsholm, hvor han var adjunkt 1861-63. Harald døde ugift i 1899.

Fik et monument for sin indsats for Aarhus

Med en dansk-juridisk eksamen med bedste karakter i lommen kom husmandssønnen fra Kolding Jørgen Nielsen til Aarhus i 1815 for at beklæde embedet som herredsfuldmægtig og senere som privat praktiserende prokurator for mere eller mindre nødstedte godsejere efter statsbankerotten; han administrerede Gyllingnæs, Marselisborg og andre godser syd for Aarhus.

Fra 1825 var Nielsen borgmester Hans Astrup Fleischers betroede medarbejder. Som fuldmægtig under Fleischer og siden som byfoged var han den egentlige leder af byens politi og brandvæsen. Borgmester og politimesterembedet blev adskilt 1848, hvorefter byfogeden, vores Nielsen, både blev rådmand, politimester og ansvarlig for brandvæsenet. Et værelse i Nielsens gård i Guldsmedgade tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser, mens selve arresten var i rådhuset. Fleischer døde i 1847 og blev som borgmester efterfulgt af Chr. Hertz.

Nielsen arbejdede alle årene med en "rastløs iver" for byens opgaver. Blandt andet var han ledende i forhandlingerne om bygning af gasværket, og som ansvarlig for byens 80 tranlamper fik han dem i 1853 erstattet med gasbelysning. Der, hvor hans kræfter til sidst slap op, var efter en stor arbejdsindsats i forbindelse med den tyske besættelse af byen i maj-juni 1848 og koleraepidemien i 1853. Hans indsats var dog ikke gået ubemærket hen. Byen indsamlede et beløb til en hædersgave til ham for hans store interesse for byens ve og vel. Men forinden da, kort efter koleraen var overstået, døde Nielsen i december 1853, vistnok som følge af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien. Der blev i stedet rejst et monument for ham i 1854 på Søndre Kirkegård. Det kan den dag i dag ses i Rådhusparken.

Komponerede musikken til Aarhus' nationalsang

Organist og kantor Johannes Kabell indledte sin karriere på Det Kgl. Teater, hvor han debuterede i syngestykket "Høstgilde". Hans sangtalent fejlede ikke noget, men han var alt for kejtet på scenen. Han har nok selv vidst, at den var gal, for han tog selv sin afsked fra teateret for at vende tilbage til Aarhus. Her var han først kantor ved Vor Frue Kirke. Få år senere blev han fastansat som kantor, og senere blev han organist ved Domkirken, hvortil han også leverede oratorier og kantater.

På den tid foretog eleverne fra Katedralskolen og borgerskolen sangopvartningen i kirkerne. Og Kabell var ansat som sanglærer ved Katedralskolen i næsten 30 år, fra 1816 til 1845. Han var højt anskrevet og beundret i byen. Foruden at komponere gav han koncerter og deltog i borgerklubben Polyhymnias musikalske arrangementer. Mest kendt som komponist var han for "Dybt under Nordens Himmel" med tekst af rektor H. Blache, en fædrelandssang, som avisen kaldte for "vor nationalsang", fordi aarhusianerne blev så glade for den. i 1815 averterede han i avisen med tilbud om privat sang- og klaverundervisning fra sin bolig i købmand Søegaards gård i Studsgade. Fra 1818 havde han en lille bolig på Volden.

Til stor ærgrelse for mange tog han sin afsked som domorganist i 1847. Herefter opholdt han sig mest i København, men han døde i Aarhus, ugift, i 1855. Han skænkede via testamente gaver og legater en påskønnelse til Aarhus for det gode, han havde modtaget fra byen. For eksempel havde han betænkt Katedralskolen og Vor Frue Kirke.

Gravstenene i Rådhusparken: Hvem var garveren, overlæreren, byfogeden og organisten?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce