Grønt lys til omstridt højhus: Rød blok uenige om kommuneplanen

Det er her på "Nettogrunden" i Thorvaldsensgade et stort flertal i byrådet siger ja til nybyggeri i seks etager. Byrådsdebatten afslørede samtidig en vis uenighed på venstrefløjen om byens udvikling. Foto: Axel Schütt

Grønt lys til omstridt højhus: Rød blok uenige om kommuneplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådets flertal sagde onsdag ja til et stort byggeprojekt i Thorvaldsensgade. Men sagen gav også anledning til en mere principiel debat om, hvad borgerne kan vente af kommuneplanen, og hvor tæt byen skal bygges. Debatten afslørede en fundamental uenighed på venstrefløjen.

AARHUS: Lad os tage sagens konkrete indhold først: Et flertal i Aarhus Byråd vedtog onsdag, at der må opføres et seks etagers hus med p-kælder på den såkaldte "Netto-grund" i Thorvaldsensgade. Flertallet består af Socialdemokratiet, SF, Venstre, konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Debatten om det konkrete byggeri har stået på gennem et par år, har senest affødt en del protester fra naboer, der mener, at byggeriet er for stort og for massivt, men altså nu afsluttet med et stort ja.

Sagens afsluttende debat afdækkede dog samtidig, at venstrefløjens partier i Aarhus Byråd langt fra er enige om, hvor tæt byen skal bebygges, og hvad, det betyder, at kommuneplanen giver mulighed for tillæg, der bryder med rammerne.

Splittelsen blev afdækket gradvist efter at teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) fastslog, at byrådsflertallet på forhånd med vedtagelsen af kommuneplanen 2017 har sagt ja til byfortætning.

- Man kan ikke både sige ja til byfortætning og så på den anden side ikke ville godkende projekter, der fortætter byen, mente Venstres politiske leder.

Hvad er kommuneplanen
Kommuneplanen 2017 definerer hvor og hvordan skal byen udvikles og hvordan hensyn til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi vægtes.

Den indeholder målsætninger for kommunens udvikling og retningslinjer for, hvordan det kan ske.

Kommuneplanens rammer er vejledende for behandlingen af de enkelte byggesager, og fastlægger de overordnede retningslinier for fremtidige lokalplaners indhold. Detailregulering sker først, når der udarbejdes en lokalplan.

Byrådet kan også vælge at justere på rammerne ved at udarbejde kommuneplantillæg, oftest i forbindelse med en lokalplan. Et tillæg skal ud i offentlig høring.

Byrådet kan i forbindelse med den løbende sagsbehandling i visse tilfælde modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Læs mere på aarhuskommuneplan2017.dk
Det nye byggeri trækkes lidt væk fra åen i forhold til den eksisterende bygning. Dermed bliver der mere friareal og en legeplads bag det kommende byggeri. Foto: Axel Schütt
Det nye byggeri trækkes lidt væk fra åen i forhold til den eksisterende bygning. Dermed bliver der mere friareal og en legeplads bag det kommende byggeri. Foto: Axel Schütt

R, Alt. og EL imod

De Radikale har også stemt ja til kommuneplanen, men Eva Borchorst Mejnertz (R) gjorde anskrig:

- Fordi man har sagt ja til byfortætning, skal vi jo ikke automatisk sige ja til alt. Vi vil forholde os til den konkrete indstilling. Og jeg ved ikke om det er et skindemokrati, vi har, når frustrede borgere og fællesrådet i den grad synes, de slår i en pude. Vi kan ikke bakke op om byggeriet, sagde hun.

Liv Holm Jensen (Alt.) stemte også imod, fordi partiet ikke vil bygge så tæt ved åen.

Keld Hvalsø (EL) mente at det vedtagne byggeri er alt for massivt op mod åen, og tog den principielle debat op:

EL og SF delte

- Vi har en kommuneplan, der efter en lang proces blev vedtaget inden årsskiftet sidste år. Det anbefaler byfortætning, ja. Men det her projekt overholder jo ikke kommuneplanen. Det kræver derimod et tillæg til kommuneplanen. Og det her er en fortætning ud over det, byrådet er enige om, sagde Keld Hvalsø.

Og her delte vandene venstrefløjen. For SFs Jan Ravn Christensen mente, at borgerne netop kan vente, at byrådet sprænger rammerne.

- Der står i kommuneplanen, at byrådet har en forventning om, at der kommer væsentligt flere kommuneplantillæg, end man har været vant til. Et bredt flertal har bestemt, at vi gerne vil være med til at bryde rammerne, hvor det kan give mening, fordi det kan give byen et kvalitativt løft. Men jeg mener ikke, at vi snyder borgerne. Der er åbenhed om, at det er sådan, vi planlægger. Men kunne være rart at drøfte, så der ikke kommer en mistillid om, at vi går og bøjer reglerne hele tiden, for det gør vi ikke, sagde Jan Ravn Christensen (SF).

SF: Ikke alle sager i byrådet

Büyamin Simsek var glad for, at SF stod ved sit ord, mens Enhedslisten ikke mente, at SFs argumentation holdt:

- Vi har jo ikke bestemt, at der kan laves kommuneplantillæg til alle byggesager. Det er i hvert fald ikke det borgerne eller jeg har forventet af den kommuneplan. Og det giver ingen mening at have en kommuneplan, hvis man altid kan planlægge ud over den, mente Keld Hvalsø.

Modsat svarede Jan Ravn Christensen, at det langt fra er alle byggesager, der lander i byrådet.

Endelig fremhævede Bünyamin Simsek, at man har lyttet til naboerne i kravet om, at der bliver selvstændige parkeringspladser til beboerne i det nye byggeri.

- Men jeg medgiver, at vi ikke har imødekommet alle høringssvar. Det gør vi sjældent, sagde rådmanden.

Grønt lys til omstridt højhus: Rød blok uenige om kommuneplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce