Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Havnens arbejdere

Før mekaniseringen af havnearbejdet foregik lastning og losning ved, at man byggede et stillads i højde med skibets ræling, så godset kunne bæres fra skibet og ned på kajen. Tønder og trælast blev losset ved hjælp af slisker, der stak ud af lasteluger i skibets sider. Før Første Verdenskrig havde man stationære vippekraner, som kun kunne hejses op og ned. Efter krigen fik man også svingkraner, som kunne dække et større område. Trods den teknologiske udvikling foregik konventionel lastning og losning stadig ved håndkraft. Her er havnearbejderne i gang med at losse de mange appelsiner til byens julehandel i december 1970. Foto: Børge Venge, 1970, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Havnens arbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I går blev Jens Galschiøts skulptur ”Historiske Spor” indviet ved havnearbejdernes gamle varmestue ved Mindet med økonomisk støtte fra Salling-fondene. Placeringen er velvalgt, da ”Historiske Spor” netop er rejst til ære for de tusindvis af havnearbejdere, som gennem årene har ofret blod, sved og tårer for byens virksomheder.

Traditionelt var havnearbejderne løsarbejdere. Det har altid været en blandet skare af ufaglærte, sæsonarbejdere, nytilflyttede landarbejdere, studerende eller håndværkere, som har søgt mod havnen efter arbejde. Det var dog først og fremmest de organiserede i Havnearbejdernes Fagforening, der kunne regne med regelmæssigt arbejde. Arbejdsdagen startede med mønstring kl. 07, hvor man enten blev taget i arbejde eller måtte tage til takke med arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis man da havde ret til det. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1930'erne, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.
Fra hamrende originalt til royal irrelevans: Her er anmeldelserne af havnens nye skulpturer

I tiden omkring Første Verdenskrig begyndte de første kraner og andre maskinelle hjælpemidler at dukke op på havnen. Da containerteknikken gjorde sit indtog i 1960'erne, blev håndteringen af gods betydeligt mere effektiv. Der blev brug for færre hænder, og dette afspejlede sig i det støt faldende antal af medlemmer hos Havnearbejdernes Fagforening, som i midten af 1960'erne talte omkring 700 medlemmer. I 1980 var der kun omkring 300. Blandt de mange varer, som blev håndteret i Aarhus Havn var det tørrede kød fra kokosnødder, kopra, som først blev brugt til udvinding af planteolie på Århus Oliefabrik og siden til fremstilling af margarine og sæbe. På billedet losses kopra i løsvægt fra skibets indre via sliske og kran. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1957, Rigsarkivet, Digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Der arbejdes på kajen ud for oliefabrikken med lastning af fragtskibe i 1918. Det skulle gå hurtigt at laste og losse skibene. Helst i én arbejdsgang, da skibenes liggetid i havnen var en stor udgift for rederierne. Derfor var det almindeligt, at arbejdstiderne strakte sig til langt ud på natten og på helligdage og i weekender. Før i tiden var losse- og lastearbejdet på skibet organiseret således, at den ledende havnearbejder eller lugemanden koordinerede arbejdet i lasten med kranen på kajen. En anden vigtig position var winchmanden. Det var ham, der styrede det damp- eller hånddrevne spil om bord, hvis skibet havde et. På land sørgede vognsætteren for, at de hestetrukne godsvogne stod rigtigt og roligt på kajen i forhold til losning af lasten. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1918, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Havnearbejderstrejke afblæses i 1970. Det var økonomiske kriseår i 1970'erne og 80'erne, og arbejdsmarkedet så mange store konflikter som følge af de skiftende regeringers økonomiske politik. Tilværelsen for en havnearbejder var slidsom og risikofyldt, og man var aldrig garanteret en fast indtægt. Afskedigelser, nedskæringer og politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne fik havnearbejderne til at gå i strejke flere gange. Særligt bemærkelsesværdig var strejken i 1982-83, som begyndte i Aarhus og spredte sig til alle de store danske industrihavne. Årsagen var de nye dagpengejusteringer, som ville give en kraftig nedgang i indkomst for de fleste af de mange løsarbejdere og forringe mulighederne for sygedagpenge. Foto: Børge Venge, 1970, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Se flere billeder fra afsløringen af Jens Galschiøts skulptur "Historiske Spor" her. Foto: Steen Elsted Rasmussen