Huller i husrækken er en del af et kvarters sjæl

En bid af kvarterets kulturhuistorie. Og en lækkerbidsken for en ejendomsudvikler. Huller i husrækken - som dette mellem Sjællandsgade 78 A og 78 B - er en truet art. Vi skal passe på dem og bevare dem - i hvert fald nogle af dem - mener stadsarkitekt Stephen Willacy.Foto: Kim Haugaard

Huller i husrækken er en del af et kvarters sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end 100 år gamle huller i husrækkerne i byens ældre kvarterer frister ejendomsudviklere, der øjner muligheder for at lukke hullerne med nybyggeri. Men hullerne skal ikke bare lukkes - ikke alle sammen - understreger stadsarkitekten. Ofte er hullerne nemlig en del af kvarterets sjæl og egenart.

AARHUS: Hvad har vi der? En byggemulighed, der kan bruges til at fortætte byen? Eller en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø?

Huller i husrækkerne er en del af gadebilledet i ældre kvarterer som for eksempel Frederiksbjerg og Øgadekvarteret. Ejendomsudviklere kigger sultent efter dem, og kommunen ser gerne huller fyldt op med boligbyggeri.

"Bevare og forny" lød mottoet for tidligere borgmester Bernhardt Jensen, der lægger navn til prisen Årets Bernhardt, som Foreningen for Bykultur i Aarhus nu uddeler for tredje år.

Og det motto skal vi måske have med i overvejelserne om, hvordan vi i fremtiden tackler byens mellemrum - dens huller i husrækkerne.

Del af kvarterets sjæl

Oftest har hullerne - typisk i forlængelse af hjørneejendomme - stået åbne, siden kvartererne blev bygget for langt mere end 100 år siden.

Skal vi nu bare se at få lukket dem alle sammen?

- Nej, lyder det fra stadsarkitekt Stephen Willacy.

- Det er oplagt, at vi skal sørge for at bevare en række af hullerne. De giver mulighed for et kig ind i gårde og på bagfacader, og de giver lys og luft til gårdrummene. De er en del af sjælen i et kvarter. En del af dets særkende.

Kampen om hullerne

Stadsarkitekten understreger, at ikke alle hullerne har en kvalitet, der gør, at de ikke bør bebygges.

- Det må vurderes fra projekt til projekt, om et hul skal bevares åbent, eller om et nybyggeri kan skabe merværdi til området, siger stadsarkitekten.

Netop huludfyldningsprojekter skaber ofte konflikter mellem på den ene side bygherre og kommune og på den anden side beboere i området. Og nemmere bliver det ikke af, at en grundejer som udgangspunkt har lov til at bygge på sin grund, hvis byggeriet overholder kommuneplanens og en eventuel lokalplans bestemmelser.

- Jeg er sikker på, at huludfyldning er noget, vi kommer til at snakke meget mere om. Vi skal have afstemt forventningerne med borgerne, så vi ikke konstant står i konflikter, siger Stephen Willacy.

Bevare og forny

Det kan for eksempel ske ved en kortlægning af, hvad det er for mellemrum i husrækkerne, der er vigtige for at fastholde et kvarters særlige kvaliteter, og hvad det er for huller, det er mindre vigtigt at passe på, og hvor man godt kan fortætte.

- Vi kan jo ikke bare lave byggestop i Midtbyen. Byen må ikke gå i stå. Vi skal finde en balance. Det synes jeg er lykkedes med på Frederiksbjerg, og for tiden har vi gode diskussioner med folk i Øgadekvarteret om, hvordan vi kan passe på det som kulturmiljø, siger Stephen Willacy.

Huller i husrækken er en del af et kvarters sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce