Hvem var de? Helten fra Rytterfægtningen, rodemesteren og det fredelige sind - kapitel 4

Mindesten for Rytterfægtningen ved Aarhus den 31. maj 1849. Rejst af Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn 1899. Ukendt fotograf, ca.1902. Den Gamle By

Hvem var de? Helten fra Rytterfægtningen, rodemesteren og det fredelige sind - kapitel 4

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i Rådhusparken.

Rytterfægtningens sejrherre endte med en fyreseddel

Generalmajor Frederik Gotthold von Müller blev født i 1795 og opnåede en flot militær karriere, ikke mindst som sejrende anfører for de danske dragoner ved Rytterfægtningen i 1849. Han var født i Fjellerup ved Grenaa, og han flyttede med sin familie til København, da han var 3 år. Under opvæksten blev Frederik så påvirket af det militære liv i byen, at han valgte den retning.

I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, som han rejste rundt sammen med i hele landet, da det var uden fast opholdssted. Det var efter sigende et ubekymret og frit liv for Frederik, men det blev anderledes alvorligt, da han senere deltog som oberstløjtnant i Treårskrigen (1848-1850) under general Ryes korps i kampen ved Kolding. Det samme gjorde hans ene søn, som blev såret og senere faldt ved Fredericia.

Det mindre slag kaldet Rytterfægtningen var en del af Treårskrigen, og det fandt sted den 31. maj 1849 nord for Aarhus i området, hvor Stjernepladsen ligger i dag. Det lykkedes Frederik Müller at føre de danske dragoner til en sejr over de preussiske husarer, og den sejr fik en mindesten, rejst i 1899 af Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn. Den er i dag placeret på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade, foran Aarhus Kommunehospital.

Frederik Müller blev afskediget som pladskommandant i Slesvig i 1860, da man fandt, at han manglede karakterfasthed til at håndtere de vanskelige forhold i hertugdømmerne. Han flyttede herefter til Louisenhøj i udkanten af Marselisborgskovene med sin hustru, adelsfrøkenen Maria Carolina Ferdinanda Augusta von Gähler, som han var blevet gift med i 1818. Desværre døde hustruen kort efter indflytningen. Frederik blev boende der med sine tjenestefolk, indtil han i 1873 flyttede ind hos en svigersøn ved Stenderupstrand. Her døde han 9. januar 1882.

Aarhus Stadsarkiv
I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har Stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk.
Nationalbankens Aarhusfilial på hjørnet af Bispegade og Store Torv. Banken åbnede i lejede lokaler i 1837, men flyttede i egne lokaler i 1842. Foto: Thorkil Svendsen, ca. 1920, Aarhus Stadsarkiv
Nationalbankens Aarhusfilial på hjørnet af Bispegade og Store Torv. Banken åbnede i lejede lokaler i 1837, men flyttede i egne lokaler i 1842. Foto: Thorkil Svendsen, ca. 1920, Aarhus Stadsarkiv

En meget hæderlig rodemester

Kæmner, købmand og rådmand Søren Jensen Søegaard blev født i 1779. Han var handelsuddannet og politisk aktiv, men det blev som Nationalbankens mellemmand, at han blev kendt også uden for Aarhus.

Søren Søegaard kom i 1794 i handelslære i Aarhus og tog borgerskab som købmand. Han fik en omfattende forretning med korn og smør og købte i 1814 Mogens Blach Gjerns gård i Studsgade. Han var nu klar til som en førende borger at påtage sig offentlige opgaver. I 1818 blev han rodemester. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester. Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig. I 1834 blev han konstitueret kæmner, som var kommunens kassemester, og han sad også i borgerrepræsentationen.

Nationalbanken oprettede i 1837 en filial i Aarhus, "Det Jydske Bankkontor i Aarhus", og her kom Søren Søegaard til at fungere som mellemmand mellem banken og de handlende. Det var noget helt nyt med en bank i provinsen, og derfor var det nødvendigt med en mellemmand, der tog sig af pengeudlån og vekselforretninger, da den enkelte forretningsmand sjældent kunne håndtere det arbejde selv. Nationalbankens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland, og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. Søegaard var så uundværlig i det arbejde, at Kjøbenhavnsposten udtrykte stor bekymring, da han døde i 1843. Avisen frygtede, at det ville "trykke Priserne paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle Trykket."

Norsgade set op mod Thunøgade ca. 1949. Aarhus Boligkommision, Aarhus Stadsarkiv.
Norsgade set op mod Thunøgade ca. 1949. Aarhus Boligkommision, Aarhus Stadsarkiv.

Juristen der kæmpede for Frederiksbjergs indlemmelse

Kancelliråd, prokurator, bankdirektør Otto Henrik Nors er ikke et navn, der i dag får mange klokker til at ringe, men i sin tid var blandt byens mest kendte personer. Han blev født i 1821 og endte med at få en gade opkaldt efter sig. Han var jurist, hvilket også afspejlede sig i et meget omfattende engagement i byens politiske liv, hvor han havde stor indflydelse.

Otto Nors afsluttede i 1841 uddannelsen som jurist, og tre år efter stod han Stiftamtmandens kontor i Aarhus som amtsfuldmægtig. I 1853 blev han udnævnt som prokurator (sagfører) ved underretterne i Aarhus Stift og var dermed forpligtet til at bo i Aarhus. Otto Nors var medlem af borgerrepræsentationen og senere byrådet 1861-1875 og ikke at forglemme medlem af utallige komitéer og kommissioner. Han havde stor indflydelse på, at Frederiksbjerg, der tidligere hørte under Viby sognekommune, blev indlemmet i Aarhus i 1874, og han medvirkede til oprettelsen af Aarhus Privatbank i 1871, hvor han blev valgt til bestyrelsen og senere direktionen. Som tak for indsatsen blev en gade i Aarhus opkaldt efter ham. Den blev anlagt i 1874 og navngivet året efter, samme år som han døde.

Af hans nekrolog kan man forstå, at han også har været en sjældent fredsommelig person med et "mildt tænkende, fredselskende og fredbringende Sind."

Hvem var de? Helten fra Rytterfægtningen, rodemesteren og det fredelige sind - kapitel 4

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce