Hvem var de? Ny serie om de efterladte sten over byens sønner og døtre

De kommende uger sætter Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Stiftstidende fokus på et fjernt hjørne af Rådhusparken, hvor en samling gravsten står glemte hen. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Vi fortæller historien om byens sønner og døtre, der fandt deres sidste hvilested der.

Hvem var de? Ny serie om de efterladte sten over byens sønner og døtre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serie om personerne bag de 31 sten i Rådhusparken i Aarhus.

AARHUS: I 1941 tog man rådhuset i brug og anlagde Rådhusparken oven på Søndre Kirkegård. Det havde været længe undervejs.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet inden for de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Søndre Kirkegård havde været på stedet siden 1818, og nu gik arbejdet i gang med at nedlægge gravene.

13.000 århusianere havde fundet deres sidste hvilested der. Nogle blev flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en lille del blev stillet til side som en lille udstilling af personer fra byens historie.

I alt er der tilbage 30 gravmindesten og 1 mindesten over faldne fra krigene i 1848-50 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i 1909.

Oprindeligt blev de sat i to rækker ved siden af en lille sti tværs over parken til Park Allé, men det virkede uhyggeligt på mange. I dag står alle gravmindestenene i parkens sydlige ende.

Omtalen her følger den rækkefølge, som gravmindestenene står i, med start fra indgangen retningen fra Park Allé og mod Frederiks Allé.

Personerne bag gravstenene i Rådhusparken
  • I et fjernt hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten.
  • Følg med i denne og kommende uger, når Stadsarkivet fortæller historien om byens sønner og døtre, der fandt deres sidste hvilested her.
  • Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk.

Skibskaptajnen, der sejlede med Lammet

Skibskaptajn John Gaarn blev født i 1786. Gaarn havde som skibsreder et etmastet fragtskib af typen jagt med navnet "Lammet" og tilbød godstransport mellem blandt andet Aarhus og Altona/Hamborg og Aarhus og Riga.

Han udbød det bedste tørrede rug, ekstra god Rigahør, gåsefjer, sennep, bastmåtter, russiske grønne ærter og dun til salg. Han havde også anparter i andre skibe. I 1849 valgte han at sælge sin anpart i skonnertskibet "Lovise Augusta".

Forretningen gik formodentligt godt, for i 1848 byggede Gaarn sammen med to af de store købmænd, Schandorff og Andreas Malling, briggen "Ægir" hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede snart ud på en lang tur og var først hjemme igen i 1854.

Skibskaptajnen var i 1811 blevet gift med Mette Kirstine Creutzberg, og de fik fire børn. Deres eneste datter, Caroline Gaarn, giftede sig ind i Mallingfamilien ved at ægte Andreas Malling, søn af købmand Rasmus Nielsen Malling.

En af sønnerne, Jens Gaarn, blev medlem af Borgerrepræsentationen 1844-49. To år efter sit ægteskab, var han blevet ejer af Mindet 326 (i dag hedder adressen Mindegade 5), og han tog året efter borgerskab som skipper.

Gaarn var også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til Borgerrepræsentationen og i 1848 til Havnekommissionen og Skovkommissionen.

Skibskaptajn John Gaarn tog del i det store opsving i handelen, der knyttede Aarhus tæt til havne i Vesteuropa og Østersøen i midten af 1800-tallet. Malet af Hubart Meyer, ca. 1855, Den Gamle By.

Grossereren endte som bankdirektør

Jens Christian Seidelin blev født i Ebeltoft i 1827, endte som bankdirektør, men begyndte i en helt anden branche.

Seidelin grundlagde i 1854 sit firma på Fredens Torv med fajance, porcelæn, malervarer, soda m.m. fra England, hvor han havde opholdt sig nogle år. I 1866 købte han Mallings gård på Fredens Torv for 7700 rigsdaler.

Han fik efterhånden etableret en stor specialforretning i bygningsartikler. Der blev handlet varer som mursten, tagsten, skifer, cement og rør. Seidelin var den første til direkte at importere bygningsartikler til Aarhus. Før da havde man fået materialet fra teglværker eller københavnske importører.

Han var også medstifter af Aarhus Privatbank (senere Provinsbanken) og blev dens første administrerende direktør fra 1871. Det siges, at da der skulle vælges administrerende direktør, stod valget mellem P.J. Hahn og M.R. Koppel (begge manufakturhandlere). Men da der kunne ikke opnås enighed, valgte man en helt tredje, nemlig Seidelin.

Men sandheden kan også være, at Danmarks største finansmand C.F. Tietgen, som Seidelin rejste sammen med i London, gav ham de bedste anbefalinger. På grund af arbejdet i banken solgte Seidelin forretningen i 1884 til handelsfuldmægtig Louis Hammerich for 35.000 kr. Han var også politisk aktiv og medlem af kommunens råd og flere kommissioner.

Jens Christian Seidelin giftede sig i 1864 med Christiane Seidelin, f. Rosenstand. De fik ni børn. Seidelin døde i 1888, efter nogen tids sygdom.

I Rosensgade 32 begyndte Aarhus Privatbank sin virksomhed i 1871 med J. C. Seidelin som adm. Direktør. I 1887 fik banken sin egen ejendom i Kannikegade 4-6. Hammerschmidt Foto, ca. 1900. Den Gamle By.

Biskoppen lod børnene undervise hinanden

Peter Hans Mønster blev kun 40 år, men nåede at sætte sig spor som pædagog. Han blev student i 1790 fra Fredensborg Skole, hvor han blev inspireret af rektor Bendt Bendtsen, som var optaget af nyhumanismens ånd og via oldtidsskrifterne ville give lærdom til eleverne.

Peter Hans blev teolog fra Københavns Universitet i 1795. Som teolog var han tilhænger af den liberale neologi og kritiserede blandt andet religionsundervisningen i tilknytning til Luthers katekismus for at være sprogligt og moralsk forældet.

Efter eksamen arbejdede han som manuduktør, men var utilfreds med elevernes overfladiske måde at tage imod hans undervisning på. Fra 1805 arbejdede han som sognepræst, men vedblev at være optaget af skolepædagogik og folkeoplysning.

Han udgav sammen med Joseph Abrahamson det store værk "Om den indbyrdes underviisnings Væsen og Værd" 1821-28. Han opfordrede til, at børnene under streng disciplin oplærte hinanden. I november 1829 kom han til Aarhus som biskop, men han døde efter kun et halvt år i 1830.

Bogbindersvenden døde i krigen

Adolph Theodor Svendsen blev født 23. maj 1840 i Aarhus. Han blev såret i kampen ved Dybbøl 18. april 1864. Han blev fragtet til København, hvor han døde 16. maj samme år. Hans navn findes også på den ene af mindetavlerne i Aarhus Domkirke.

Kransenedlæggelse på Adolph Theodor Svendsens grav i anledning af 80-året for 1864. Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, 1944, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet, digital kopi.

Hvem var de? Ny serie om de efterladte sten over byens sønner og døtre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce