I rotter til halsen: Charlotte Mortensen tør ikke længere bo i sit hus

Charlotte Mortensen er ikke sikker på, at hun nogensinde igen tør bo i sit hus. Hun vil altid være bange for, at en rotte igen stikker sit fjæs frem, føler hun. Fotos: Ole Christensen

I rotter til halsen: Charlotte Mortensen tør ikke længere bo i sit hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Charlotte Mortensen tør ikke længere bo i sit rækkehus sammen med sin 11-årige søn. I en uge har den lille familie boet hos venner og bekendte. Boligforeningen lader stå til, mener hun.

VIBY: - Ja, det er så her, jeg bor. Puha, jeg kan mærke, at jeg ikke rigtig bryder mig om det her. Tænk, at man kan blive nervøs for at gå ind i sit eget hus.

Charlotte Mortensen ser undskyldende op. Hun leder med lidt febrilske fingre efter nøgleknippet i sin taske foran det mørke rækkehus på Bjørnholm Allé i Viby. Da hun endelig finder den rigtige nøgle, kan hun ikke få den i låsen. Hænderne ryster.

Det er regnfuldt og blæsende, og de kraftige slagskygger fra gadelamperne giver den stille villavej et skær af uhygge denne onsdag aften. Charlotte Mortensen er bleg. Hun har sagt ja til at vise sit forladte hus frem til Århus Stiftstidende. Men var det nu en god idé? Burde vi have ventet til i morgen, når det er lyst?

- Den seneste uge har jeg kun været her sammen med skadedyrseksperten. Jeg har ikke turdet bo her, forklarer hun.

Inde i gangen tænder hun lys. Alt ser normalt ud.

- Fælderne står ude i køkkenet. Og nede i krybekælderen. Indtil videre er der ikke gået nogen i dem. Ja, Jonas tror slet ikke på, at de er her.

Jonas er Charlotte Mortensens 11-årige søn. Som sin mor har han tilbragt de seneste nætter hos venner og bekendte. De to boede alene i rækkehuset. Charlotte peger mod køkkenet.

Rundt omkring i huset er der sat et væld af fælder op. Melet skal lokker rotterne til. Samtidig kan man nemt se, om fælderne har haft
Rundt omkring i huset er der sat et væld af fælder op. Melet skal lokker rotterne til. Samtidig kan man nemt se, om fælderne har haft "gæster". Foto: Ole Christensen

Et skrig af rædsel

Selv går hun et par skridt tilbage.

- Jeg tror ikke, at jeg går med ud i køkkenet, jeg har ikke rigtig fortalt dig, at jeg får det dårligt, når jeg kommer i nærheden af dem, det er noget med lugten, jeg kan ikke rigtig få luft, ja, jeg ved ikke, hvorfor det er sådan... I køkkenet er det halvmørkt, gadelampen uden for skinner ind gennem vinduet.

Hvad er det? Der ligger da noget over i hjørnet der. Hvor tænder man lyset?

I det samme neonrørene lyser op i køkkenet, lyder der et skrig bag mig. Ikke sådan et lille 'der var jeg lige ved at snuble-skrig'. Nej, der lyder et skrig, der signalerer rædsel. Ren og uforfalsket rædsel.

I næste sekund vakler Charlotte Mortensen ud ad hoveddøren og sætter sig udenfor. Hun hyperventilerer tilsyneladende, men viser med en afværgende hånd, at hun ikke behøver hjælp. Sådan er det at have rotter i sit hus. I hvert fald hvis man som Charlotte Mortensen er panisk angst for dem.

Rotter i Viby. Chralotte Mortensen 
Foto: Ole Christensen
Foto: Ole Christensen
Smæk! Onsdag aften fandt vi denne behårede fætter i Charlotte Mortensens forladte hus. Foto: Ole Christensen
Smæk! Onsdag aften fandt vi denne behårede fætter i Charlotte Mortensens forladte hus. Foto: Ole Christensen

Årsagen til balladen

Inde i køkkenet ligger årsagen til balladen. En fed rotte, som er gået i en af de tre fælder, som er stillet op på køkkengulvet.

Rundt omkring ligger rester af det mel, der skulle lokke rotten til.

- Jeg skulle ikke have kigget ud i køkkenet. Det havde jeg også besluttet mig for, at jeg ikke ville. Jeg ved ikke, hvorfor jeg alligevel gjorde det, siger Charlotte Mortensen.

Hele balladen begyndte med, at hun i forrige uge hørte kradselyde fra væggen i sit køkken. Det samme gentog sig næste aften.

- Jeg troede, at det var naboen. Men da jeg så fik snakket med hende, havde hun hørt den samme lyd.

Charlotte Mortensen kontakter med det samme kommunen, som man skal, når man observerer rotter i sin bolig. Desuden kontakter hun varmemesteren i den almennyttige boligorganisation Alboa, som ejer den bolig, hun bor i. Samme aften finder Charlotte Mortensen ud af, at hun ikke kan bo i sit hus længere. Hun hører en lyd fra køkkenet, og da hun går derud, ser hun en rotte stikke hovedet ud af kosteskabet.

Så pakker hun sit mest nødvendige tøj og flytter ind til en veninde. Siden har hun sammen med sin søn skiftevis boet hos veninden og ved sin datter.

LÆS OGSÅ: »Aarhus er til rotterne

Charlotte Mortensen er ikke sikker på, at hun nogensinde igen tør bo i sit hus. Hun vil altid være bange for, at en rotte igen stikker sit fjæs frem, føler hun. Foto: Ole Christensen
Charlotte Mortensen er ikke sikker på, at hun nogensinde igen tør bo i sit hus. Hun vil altid være bange for, at en rotte igen stikker sit fjæs frem, føler hun. Foto: Ole Christensen

"Jeg vil altid være bange"

Imens har Alboa tilkaldt Mortalin, som er ekspert i skadedyrsbekæmpelse. Firmaet gør klar til kamp mod bæsterne med et arsenal af fælder, som sættes op både i kosteskabet, i køkkenet og krybekælderen. Fælderne har ikke beroliget Charlotte Mortensen.

- Jeg kan bare ikke bo i et hus, hvor der kan dukke en rotte op når som helst. Det har jeg fortalt boligforeningen. Faktisk har jeg besøgt boligforeningen hver dag, siden jeg blev sikker på, at der var rotter i mit hus, siger hun.

- Men de siger, at de ikke kan hjælpe mig med at blive genhuset. Jo, de har tilbudt mig et lille værelse, men det har jeg sagt nej til. Jeg synes ikke, at jeg kan bo der sammen med min søn. Der er ikke plads til to.

Så nu ved Charlotte Mortensen, som er førtidspensionist med dårlig ryg, ikke, hvad hun skal gøre.

- Forleden spurgte min søn: Hvor skal vi bo i nat, mor? Det gør simpelthen ondt i min mave, at jeg ikke kan tilbyde ham et godt sted at bo.

- Ingen ved jo, hvornår jeg kan være sikker på, at alle rotterne er udryddet. Er det om en, to eller tre uger? Eller tre måneder? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Da vi låser os ud af det rottebefængte hus, tager Charlotte Mortensen en dyb indånding og siger:

- Det er forfærdeligt, for jeg kan føle, at det ikke er sikkert, at jeg nogensinde bliver glad for at bo i huset igen. Jeg tror, at jeg altid vil være bange for, at en rotte pludselig igen stikker sit hoved frem. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre.

I rotter til halsen: Charlotte Mortensen tør ikke længere bo i sit hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce