Idealist er klar med grænseoverskridende projekt

Ekstra billede

Idealist er klar med grænseoverskridende projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung teolog har udviklet interaktive »skolebøger« med et internet-laboratorium for elever på tværs af skoler, kulturer og lande.

Ung teolog har udviklet interaktive »skolebøger« med et internet-laboratorium for elever på tværs af skoler, kulturer og lande. Students-lab hedder det. Et af formålene er at styrke den gensidige tolerance og respekt, nedbryde fordomme og bekæmpe mobning. Pilotprojektet går i gang til efteråret på et par udvalgte skoler i Aarhus. Men hvad har Afrika med det hele at gøre?

»Jeg ved, at behovet for Students-lab er der. Alle siger, at det her er næste skridt, og at det lige er det, der vil tænde eleverne fagligt. Her kommer de selv på banen i hele processen. Vi skal gøre eleverne til verdensborgere ved at udnytte deres hjemmebanefordel.«

Ditte Bruun Laursen har udviklet et skoleprogram, der skal øge tolerancen blandt elever i forskellige kulturer. Foto: Axel Schütt
Ditte Bruun Laursen har udviklet et skoleprogram, der skal øge tolerancen blandt elever i forskellige kulturer. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Ditte fortæller med stor entusiasme om det projekt, hun med ildhu og passion har skridtet af med så stor tyngde, at sporene ikke vaskes væk i det første regnvejr. Den begejstring, hun møder fra andre, giver kun næring til hendes passion.

Ditte Bruun Laursen
<p dir="LTR" align="LEFT"><strong>Født 1985 i Aarhus.</strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>Forældreskolen.</strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>2004 student fra Marselisborg Gymnasium.</strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>Ry Højskole.</strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>2012 cand.theol. fra Aarhus Universitet med speciale i etisk kommunikation.</strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>Projektleder for »Det rullende Universitet«, AU, med brobygning til gymnasier. </strong></p><strong>

</strong><p dir="LTR" align="LEFT"><strong>Har skabt læringsprojektet Students-lab, Learning Across Borders. Hjemmesiden Students-Lab.com åbner snart.</strong></p><strong>

</strong><p><strong>Bor i Aarhus.</strong></p>
Maleren Poul Pavas naivistiske, farverige univers tiltaler Ditte som symbolet på det grænseløse, hvor alt er muligt. Det appellerer til barnet i os alle. Foto: Axel Schütt
Maleren Poul Pavas naivistiske, farverige univers tiltaler Ditte som symbolet på det grænseløse, hvor alt er muligt. Det appellerer til barnet i os alle. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Med sikker sans for selvironi siger hun, at hun med sine snart 28 år befinder sig i »det skråsikre hjørne«. Alt kan lade sig gøre, og den sikkerhed skal udnyttes. Hun bor i en lille to-værelses i midten af Aarhus - her er jeg født, herfra min verden går. For hende kan intet ord stikke »træls«. Århusiansk eller ej.

»Vi vil godt have æren for det.«

Stuens hvide møbler får flot modspil af maleren Poul Pavas farverige, naivistiske univers. For Ditte symbolet på den grænseløse fantasi, hvor alt er muligt. Han appellerer til barnet i os alle.

Hendes skolegang foregik på Forældreskolen. Her og på Rosenvangskolen blev hun senere lærervikar.

»At være lærer giver et helt exceptionelt kick, som jeg ikke tror, man møder i mange andre fag. Derfor tiltalte det mig meget at fortsætte på seminariet. Men jeg ændrede det til børnepsykolog og valgte alligevel teologi, fordi jeg gerne en dag vil være præst. Det sidste fag omfavner det hele, synes jeg.«

Et ophold på Ry Højskole skabte større afklaring og gav hende styrke til at træffe det valg, der føltes rigtigt helt ned i maven.

Et par år er gået, siden hun som teologistuderende blev involveret i Studentervæksthus Aarhus. Allerede som ung havde hun set en TV-dokumentar om de fattigste egne i verden. Staten Niger i Afrika var en af dem. Som så mange andre med hjertet på rette sted drømte Ditte om en dag at gøre en forskel i Afrika. I Studentervæksthuset fik Ditte opbakning og modspil af en coach. Hun var sporet ind på, at det projekt, der havde sat sig som en lille, grøn spire dengang for mange år siden, da hun sad foran fjernsynet, måtte handle om skole og uddannelse med en kobling til Niger. Under studiet var hun i gang med de nye medier, og hvordan kunne alt det nu indgå i en højere enhed?

I første omgang kaldte hun sit projekt for AVAR, der står for anerkendelse, værd, accept og respekt. Store ord, der skulle indgå i en læringsproces for elever fra 5-10. klasse og for gymnasieelever. Senere blev det ændret til Students-lab med undertitlen: Learning across borders,

Og hvad er Students-lab så for noget?

Bryder de fysiske rammer

»I dag giver hver lærer eleven en opgave, som de for eksempel løser ved hjælp af deres Ipad. Men det foregår stadig inden for lokalets fysiske rammer. Det her er budet på næste skridt. Vi bryder lokalets fysiske rammer og inviterer en anden elev med en anden faglighed indenfor. Her giver vi et indhold til tværfaglig formidling. Her sikrer vi, at eleverne mødes, hvor de er og bliver anerkendt. Arbejdsrummet er internettet, et forum som de unge er meget hjemmevante i, derfor bliver det læring i øjenhøjde. Computeren er anerkendt som læringsværktøj, og bruger vi den interaktivt, gør vi eleven tryg, hvilket i sig selv afføder motivation,« siger Ditte, som har høje mål.

»Vi sætter et mellemmenneskeligt møde op med en faglig dialog i centrum. Helt konkret kan vi tage en 9. klasse i Aarhus, der beslutter sig for at bruge uge otte til en udvalgt fagpakke. Vi har i øjeblikket tre fagpakker: Religion og kultur. Samfund og etik samt idéudvikling. Men der kommer flere. Hver pakke indeholder en række emner, som alle er lavet af eksperter inden for det pågældende område. I samme uge er en 9. klasse på en skole i Reykjavik tilmeldt. Eleverne får for eksempel spørgsmålet: Hvilke kirkelige organisationer findes i dit land, og hvad gør de for at hjælpe de fattige? Det spørgsmål har professor Peter Lodberg hjulpet med«.

»Det kunne også være: Hvad var den største begivenhed i din by i sidste uge? Først skal eleven svare uden forudgående kompetence. Hvad ved jeg om det her umiddelbart? Er man sportsinteresseret, vil sådan en begivenhed have været den største. Eller måske er man politisk aktiv, så er det noget inden for det område. Eleven skal gøre sig bevidst, at han kan svare på det. Derefter kommer der et emnefelt, hvor den uddybende forklaring skal skrives i en fastsat længde. Når opgaven skal besvares mere indgående, foreslår programmet en række kilder, der kan benyttes til researchen. Eleven skal beskrive, hvilke kilder han bruger og forholde sig kritisk til dem. Man kan sige, der er frie tøjler inden for faste rammer, der anerkender den enkelte elevs egen måde at fortælle på. Og når alle emnerne er besvaret, så kommer det spændende,« siger Ditte og holder en kunstpause i sin velformulerede fortælling.

For nu er vi nået til det mellemmenneskelige, som gør hendes program til noget helt særligt. Her nedbrydes grænser mellem kulturer, her brydes de fysiske rammer i et klasselokale og fagligt indhold pustes ind i en international formidling. Mange undersøgelser har vist, at fordomme næres af geografisk og fysisk afstand. Naboen er nok ok, for ham kender vi. Men dem ovre på den anden vej.....

»Ja, jo længere vi geografisk kommer fra hinanden, jo sværere er det at sikre sig en egentlig opfattelse af et andet menneske. Students-lab skulle gerne medvirke til at nedbryde fordomme«.

Både afsender og modtager

Men nu til det spændende:

»På en skole i Reykjavik har eleverne lavet præcis den samme opgave. Nu sendes besvarelsen til en buddy på den anden skole, og de bliver hver især modtagere. De føler begge et ansvar over for deres egen besvarelse, fordi de hele tiden ved, at den vil blive læst af en anden. Det skaber en naturlig nysgerrighed, fordi det er samme spørgsmål, men besvarelsen vil naturligvis være helt anderledes. De er jo hver især individuelle personer. Og det er præcis det særegne. De to elever får et respektfuldt møde i en kontekst, hvor de begge føler sig trygge. Vi møder forskellige kulturer over det hele, når vi går gennem byen. Det her er et læringsværktøj, der går ind og favner de her møder i en tidlig alder. Læringen skal gøre os i stand til at møde hinanden i en gensidig forståelse,« betoner Ditte.

Der er intet kamera på, og Ditte er meget bevidst om, at det her på ingen måde må forveksles med de sociale medier. De er projektets værste fjende. Derfor opretter læreren et fiktivt brugernavn, når der logges på.

Hun kender selv vilkårene som lærer. Derfor var hun fra starten klar over, at Students-lab ikke måtte koste lærertid. Tværtimod.

»Det må ikke være tidskrævende for læreren. De skal bare finde en egnet uge, vælge en fagpakke og oprette en brugerkonto. Alt andet er klaret. Der er også gennemsigtighed for læreren, som kan kigge med på, hvad eleverne laver, ligesom der er en chatfunktion, hvor eleverne kan stille spørgsmål undervejs. Det kan tilpasses forskellige former, 1 uge eller et modul på halvanden time eller en emneuge«.

Til sidst får eleverne opgaven retur med en feedback reaktion, hvor de også skal svare på ligheder og forskelle i besvarelserne og sammenligne kildevalg. Cirklen er sluttet.

Ditte har brugt et par år på at udvikle projektet, som netop nu er ved at blive programmeret af tre andre, hun har indgået partnerskab med. Alt er indtil nu lavet som passioneret fritidsarbejde con amore. Projektet skal kunne købes af de enkelte skoler, og nu når vi frem til Afrika og Dittes idealistiske indstilling. En del af overskuddet skal bruges til at realisere hendes store drøm, siden hun som barn så udsendelserne fra Afrika. Hun vil oprette et børnehjem med en skole i Niger.

Overskud til fattige børn

»Jeg ved godt, det kan virke naivt, men de naive tanker er ofte dem, som får de største resultater, fordi der ikke er sat en masse forbeholdne grænser op fra starten,« mener Ditte.

»Jeg har aldrig været i Afrika. Mine forældre har givet mig dannelsesrejser i det danske øhav. Og det har været fantastisk. Men jeg skal helt sikkert til Niger og sætte det hele i gang«, siger Ditte og klapper hænderne sammen.

Kongstanken er, at børnehjemmet på længere sigt skal kobles på Students-lab.

»Så får vi førstehåndskilder, og det er hele projektet bygget op på. Det er jo elevens egen fortolkning og egen historie.«

Et spørgsmål i projektet kunne også være: Har børn menneskerettigheder? Det ville sætte eleven til at reflektere over det og tænke: Har jeg rettigheder, og hvilke? Det samme har det andet menneske, man kunne kalde »din næste«.

Ditte ser gerne på længere sigt, at Students-lab også bliver det faglige middel til at bekæmpe mobning.

Inden pilotprojektet sættes i gang, skal Ditte holde foredrag for skolefolk, fordi tanken er at begynde med to skoler i Aarhus. Siden kan det være en skole i Jylland og en på Fyn, dernæst en skole i en af venskabsbyerne i Norden.

Når projektet er blevet lappet lidt for de første begynderfejl, så »kører vi ud i verden«.

Idealist er klar med grænseoverskridende projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce