Jødernes historie i Aarhus

Varehuset Alpas i Ryesgade 18 var solidt barrikaderet under krigen. Stort set alle butikker i midtbyen måtte beskytte deres ruder og facader, men den jødisk ejede butik havde øjensynlig behov for ekstra beskyttelse, for facaden er muret til. Ukendt fotograf. Erhvervsarkivet.

Jødernes historie i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er israelsk filmfestival i byen i næste uge, og her i oktober har man markeret, at det nu er 70 år siden, at jøderne blev tvunget til at flygte til Sverige for at undgå den tyske besættelsesmagts forfølgelser.

I dag tænker vi ikke på Aarhus som en by med nogen særlig markant jødisk befolkning. Men der har faktisk levet jøder her i byen i mere end 300 år. Deres historie er værd at fortælle.


En håndfuld jødiske handelsfolk fandtes der i sidste halvdel af 1600-tallet i Aarhus. De var ikke særligt velsete blandt århusianerne og blev næppe i byen længe. Der var stor modstand, da tobaksspinder Daniel Berendt i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus, men han fik det. Den århusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde til gengæld sit borgerskab, for han ville ikke være borger i en by, der tilstod en jøde samme ret.


Ni år senere, i 1696, bad byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da fattigdom og fallit havde tvunget de jøder, der hidtil havde haft forretning i byen, til at flytte. Så hvis kongen ville »byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.«


Det var jødernes handelsvirksomhed, der bragte dem i konflikt med de lokale. Det var nemt og bekvemt at skaffe en konkurrent af vejen ved at spille på hans religion. Tiden var også en anden, og de fleste havde et mere ortodokst forhold til deres egen og andres religion. De handlende blev i 1738 spurgt, om de ville tage imod endnu en jødisk tobaksspinder, og det ville de ikke: »Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at pøbleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.«


»Jødekongen« Frederik 6.


Der kom trods alt flere jøder til Aarhus i årene omkring 1800. De kom især fra Fredericia, der havde en større jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland.


Statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt »litterære jødefejde« i 1813 gav forfattere og andre »skønånder« jøderne skylden for landets dårlige økonomi. Fejden havde næppe den store betydning i Aarhus, og den mere voldsomme korporlige jødefejde i København i 1819 gik også uden om byen.


Frederik 6. havde ellers givet jøderne bedre forhold i 1814. Han forbød »jøde« som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til, at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester og andre religiøse handlinger. Fundamentet var hermed lagt for Mosaisk Troessamfund, og Frederik 6. fik en høj stjerne hos byens jøder.


Driftige og dygtige borgere


I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen og slog sig også op med en »safiansfabrik« (indfarvet gedeskind); et farveri og rederivirksomhed blev det også til. I 1818 var han byens højest beskattede borger, og som den første jøde i Danmark blev Rée optaget i byens råd.


I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen. En Aarhusdreng så tilbage på sin barndom i 1840'erne med disse ord: »Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne Rée og Lazarus. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og var overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.«


Synagogen i Vestergade


Når man parkerer sin bil i Magasins p-hus, befinder man sig uden at vide samme sted som byens første synagoge. Den stod Hartvig Philip Rée også bag, da han i 1820'erne indrettede synagoge i førstesalen i den nybyggede sidebygning i sin gård i Vestergade (senere Mønsteds gård). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider såsom fejringer af kong Frederik 6. og ved bar/bat mitzvah var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.


Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, men han solgte året efter den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå, til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen skulle anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen i Aarhus nedlagt.


I 1824 gravede man ud til Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også bel otam, Evighedens Have. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes. Det er grunden til, at den stadig findes. Senere er der også indgået aftale om jødiske begravelser på Nordre Kirkegård.


I 1890 var der kun 12 jøder tilbage i Aarhus. København var nu blevet hjemsted for tilrejsende jøder fra mange lande, og de danske jøder samlede sig også der.


Nazisterne tvang mange jøder på flugt, og nogle af dem troede, de havde fundet en sikker havn i Aarhus. En af dem var Alfred Leopold, der i 1934 åbnede varehuset Pallas i Ryesgade 18. Han handlede med damelingeri, parfumevarer og papirartikler og andre non-food-varer, fra 1936 under navnet Alpas.


Leopolds tid i Aarhus blev i første omgang kort. Efterhånden som nazismen bredte sig, valgte han i 1938 at flytte til Norge med sin mor, Martha. Men heller ikke i Norge fandt familien fred. Moderen Martha blev hentet af norske nazister og endte sine dage i Auschwitz' gaskammer, mens Alfred Leopold selv flygtede til Sverige, hvor han slog sig ned i Mariefred lidt syd for Stockholm. På trods af sit svenske eksil fortsatte Leopold som direktør for sine danske butikker, og modtog hvert år julekort fra personalet i Alpas.


Besættelsens mørke


Leopold fik først i 1951 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, så han året efter kunne vende hjem og åbne sin butik igen; denne gang under navnet SBV. SBV stod for Selvbetjenings Varehus.


Vi ved ikke, hvor mange andre jøder, der slap væk fra Aarhus i tide. Gestapos næstkomman-derende i Aarhus fortalte efter krigen, at ingen jøder var blevet anholdt, fordi man lod jøder gift med »ariske« personer slippe. På den konto gik to navngivne kvinder fri.


Der er ingen jødisk menighed i Aarhus, og derfor er der ikke noget tal for, hvor mange jøder, der bor her.


Efter staten Israels oprettelse i 1948 har en del danskere mødt deres ægtefæller under ophold der, og nogle af disse har taget turen tilbage til Aarhus. Nogle er sikkert også rejst den anden vej. I 1968-1969 flygtede flere tusinde jøder fra Polen, og mange af disse og deres efterkommere er i dag århusianere.

Greta og Alfred Leopold, fotograferet i 1959. Alfred Leopold var født i Tyskland, og hans far døde i 1918 af strabadserne under første verdenskrig. Alfred åbnede butik i Flensborg i 1931 og i 1935 i Aarhus og Aalborg, senere også på Vesterbro i København. Hans mor døde i Auschwitz, men Alfred slap til Sverige. Efter krigen udbyggede han sin butikskæde til flere byer og grundlagde en indkøbsorganisation. Privatfoto. Erhvervsarkivet
Greta og Alfred Leopold, fotograferet i 1959. Alfred Leopold var født i Tyskland, og hans far døde i 1918 af strabadserne under første verdenskrig. Alfred åbnede butik i Flensborg i 1931 og i 1935 i Aarhus og Aalborg, senere også på Vesterbro i København. Hans mor døde i Auschwitz, men Alfred slap til Sverige. Efter krigen udbyggede han sin butikskæde til flere byer og grundlagde en indkøbsorganisation. Privatfoto. Erhvervsarkivet
Mosaisk kirkegård i Rådhusparken, fotograferet af Thomas Pedersen i 1960. Aarhus Stadsarkiv.
Mosaisk kirkegård i Rådhusparken, fotograferet af Thomas Pedersen i 1960. Aarhus Stadsarkiv.
Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i Vestergade 11. Malet af Frederik Visby ca. 1850. Her ligger Magasins parkeringshus i dag. Lokalhistorisk Samling.
Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i Vestergade 11. Malet af Frederik Visby ca. 1850. Her ligger Magasins parkeringshus i dag. Lokalhistorisk Samling.
Alsang på Bispetorv i 1940. Der var ikke mange jøder tilbage i byen, da krigen begyndte, og sikkert endnu færre, da forholdene forværredes i 1943. Gestapo havde »kun« to jøder på deres liste, og de slap begge fri, fordi de var gift med »ariske« danskere. Ukendt fotograf. Foto: Aarhus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet.
Alsang på Bispetorv i 1940. Der var ikke mange jøder tilbage i byen, da krigen begyndte, og sikkert endnu færre, da forholdene forværredes i 1943. Gestapo havde »kun« to jøder på deres liste, og de slap begge fri, fordi de var gift med »ariske« danskere. Ukendt fotograf. Foto: Aarhus Stiftstidendes arkiv, Erhvervsarkivet.
Israelsk filmfestival i Øst for Paradis


<P dir=ltr align=left><STRONG>I dagene 31. oktober-3. november løber den første israelske filmfestival af stablen i Aarhus, når Øst for Paradis viser seks af de seneste års mest betydningsfulde film fra landet. <br /><br />Israelsk film har høstet flere priser og international anerkendelse ved førende filmfestivaler i de seneste år, herunder i Berlin og Venedig, ligesom flere israelske film har været Oscar-nominerede, bl.a. festivalens åbningsfilm FOOTNOTE. <br /><br />Billetter koster 50 kr. pr. film inklusive et glas vin. Se pro-grammet på <A href="www.paradisbio.dk</A>.</STRONG></P>" target="_blank">http://www.paradisbio.dk">www.paradisbio.dk</A>.</STRONG></P>
Har du også en historie?


<P dir=ltr align=left><STRONG>Ligger du inde med breve, dokumenter og billeder fra Israel eller om jøder i Aarhus?</STRONG></P>

<P><STRONG>Måske ligger der et brev fra din bedstefar i din kommode om livet som jøde i Aarhus for 50 år siden? Måske gemmer du på familiens minder fra Besættelsen? Har du billeder eller beretninger fra din tid i kibbutz? <br /><br />Du må ikke smide det ud, for måske er det bevaringsværdigt! Aarhus Stadsarkiv kigger gerne på dine papirer. Kom ned på Vester Allé 12 eller send dem digitalt til stadsarkivet på hjemmesiden <A href="www.smartarkivering.dk</A>.</STRONG></P>" target="_blank">http://www.smartarkivering.dk">www.smartarkivering.dk</A>.</STRONG></P>

Jødernes historie i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce